Af­del­ingsleder – vær med til at un­der­støtte og udvikle driften af det danske elsystem


Som afdelingsleder for Kontrolcenter Udvikling har du ansvar for at identificere, udvikle og implementere løsninger til driften af elsystemet. Du leder en engageret afdeling af højt specialiserede medarbejdere, der fungerer som bindeled mellem kontrolcenter, it-udvikling, marked og drift.

Du bidrager i kernen af systemdriften, og får indflydelse på, hvordan den optimeres med funktionelt design og kravsspecifikationer, procesunderstøttelse og teknisk ekspertviden på specialiserede områder.

- Senior Director Bent Myllerup

Velkommen til Kontrolcenter Udvikling

På kontoret i Fredericia bliver du en del af Kontrolcenter Udvikling, hvor du leder en afdeling med ni medarbejdere, som er stærkstrømsingeniører og specialister med proces- og forretningsudviklingsfokus. De vægter et godt arbejdsmiljø med samarbejde, gensidig støtte og stor individuel fleksibilitet.

Kontrolcenter Udvikling leverer driftssupport og driftsudvikling til kontrolcenteret, har mange snitflader i Energinet, og har en særlig rolle i at realisere værdi gennem et nært og smidigt samarbejde med agile it-udviklingsteams og den udførende drift i kontrolcenteret. Afdelingens to kerneområder er proces- og forretningsudvikling samt Subject Matter Expert-ansvar (SME). Proces- og forretningsudviklingsteamet dokumenterer og udvikler processer for drifts- og it-understøttelse i tæt samarbejde med kolleger på tværs af Energinets afdelinger og selskaber. SME-ansvaret består i at sætte højt specialiseret viden i spil til implementering af store kontrolrumsnære projekter samt behovsafdække og operationalisere tekniske krav til design og funktionalitet af anlæg, applikationer og systemer.

Du leder en afdeling, der gør ting muligt, og hvis vigtigste opgave er at forbedre Energinets leverancer af kerneopgaverne. Her skal du udøve nærværende ledelse på tværs af både anciennitet og fagligheder. Samtidig bliver du en del af en velfungerende ledergruppe, der arbejder for en tættere koblet og optimeret drift af det danske elsystem, men som også ledelsesmæssigt udvikler og inspirerer hinanden.

- Bent

En leder med eksekveringsevne, overblik og gode netværksevner

Du har en uddannelse som fx stærkstrømsingeniør, energiingeniør, maskinmester eller andet, der giver dig basis for at lede specialister. Forståelse for stærkstrøm, energi- og markedssystemer samt IT og it-udvikling vægtes positivt.

Med afdelingens placering i et knudepunkt mellem it-udvikling, marked og drift skal du holde et ledelsesmæssigt overblik, der sikrer prioritering og fremdrift af de rette indsatser. Du skaber resultater i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs af Energinet, og prioriterer derfor at opbygge en forretningsforståelse, der rækker ud over afdelingens egne kerneopgaver. Opgaverne er komplekse og med stor strategisk tyngde. Det er derfor vigtigt at du kan holde fokus, samtidig med at du involverer og interagerer med nøgleinteressenter både i og uden for Energinet.

Afslutningsvis er du en lydhør leder, der identificerer dig med Energinets værdier ’mod og tillid’. Du motiveres af at udvikle din ledelse både individuelt og i grupper, samtidig med at du har fokus på at udvikle dine medarbejdere til at tage større fagligt og organisatorisk ansvar.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 2-3-2026. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online i uge 10 og 2. samtale i slutningen af uge 11. 2. samtale afholdes i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Bent Myllerup på tlf. 30 67 47 30.

Save job