Af­de­lings­di­rek­tør for Le­del­ses­sup­port i AL Sydbank


Vil du sikre, at AL Sydbanks bestyrelse og direktion arbejder effektivt, professionelt og i fuld overensstemmelse med governance-krav?


AL Sydbank søger en erfaren og stærk leder til at stå i spidsen for Ledelsessupport — en funktion med afgørende betydning for samspillet mellem bestyrelse, direktion og resten af organisationen.

Du får ansvaret for, at bestyrelses- og direktionsbetjening i AL Sydbank er af høj kvalitet og fungerer optimalt. Du sikrer dette ved at etablere og vedligeholde strukturerede beslutningsprocesser, som understøtter bankens efterlevelse af finansiel regulering og governance-krav.

En central rolle tæt på bankens øverste beslutninger

Som afdelingsdirektør for Ledelsessupport får du det samlede ansvar for betjeningen af bestyrelse, bestyrelsens udvalg samt direktionen.

Du bliver leder for et team på 7 medarbejdere, som består af erfarne rådgivere og PA’ere. Sammen sikrer I høj faglighed, kvalitet og fremdrift— lige fra den første mødeplanlægning til kvalitetssikring af materiale og den efterfølgende opfølgning på beslutninger.

Rollen kræver høj integritet, god dømmekraft og evnen til at navigere sikkert i et komplekst interessentlandskab med mange regulatoriske krav.

Dine primære ansvarsområder

Ledelse og udvikling af funktionen:

  • Personaleledelse og faglig udvikling af teamet i Ledelsessupport
  • Opbygning og løbende forbedring af en professionel og effektiv funktion
  • Prioritering af opgaver og ressourcer
  • Udvikling af processer, værktøjer og standarder

Bestyrelsesbetjening og governance:

  • Ansvarlig for planlægning og gennemførelse af bestyrelsesmøder
  • Sikre høj kvalitet i beslutningsmateriale og mødeforberedelse
  • Vedligeholdelse af forretningsorden, årshjul og governance-rammer
  • Tæt koordinering med bestyrelsesformand og direktion
  • Sikre efterlevelse af regulatoriske krav og rapportering til myndigheder

Direktions- og udvalgsbetjening:

  • Koordinering af materiale til direktion
  • Strukturering af beslutningsprocesser og mødeflow
  • Opfølgning på beslutninger og handlinger
  • Samspil med øvrige stabsfunktioner

Tværgående samarbejde i organisationen:

  • Dialog med forretningsområder om leverancer til bestyrelse og direktion
  • Kvalitetssikring af beslutningsoplæg
  • Sparring med ledelsen om struktur, prioritering og governance

Om dig

Vi søger en erfaren leder med en betydelig faglig tyngde og solid forståelse for ledelsesbetjening, governancekrav, finansiel regulering og beslutningsprocesser.

Du har sandsynligvis mindst 10 års erfaring fra en større virksomhed — gerne en finansiel virksomhed — hvor du har arbejdet tæt på bestyrelse og / eller direktion.

Du kan have en juridisk baggrund eller tilsvarende erfaring med regulatoriske forhold på det finansielle område.

Du:

  • Er en tydelig og tillidsvækkende leder
  • Har høj integritet og diskretion
  • Arbejder struktureret, detaljesikkert og kvalitetsbevidst
  • Kan skabe overblik i komplekse situationer og under tidspres
  • Kommunikerer klart og professionelt på alle niveauer
  • Er robust og tryg i samarbejdet med bestyrelse og direktion

Du har erfaring fra et bestyrelsessekretariat, CEO Office, ledelsessekretariat i et ministerium, advokatvirksomhed eller lignende.

Om os

Stillingen er placeret i området Strategi & Ledelsessupport, hvor du refererer til områdedirektøren og arbejder tæt sammen med bestyrelse, direktion og øvrige nøglefunktioner i banken.

Derfor skal du vælge AL Sydbank

Du får en unik mulighed for at stå i centrum af bankens beslutningskraft og være med til at forme, hvordan den øverste ledelse arbejder. Du bliver en del af et område med høje ambitioner, stærk faglighed og stor indflydelse på bankens retning og udvikling.

Praktisk information

Vi glæder os til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via 'Ansøg'-knappen. Vi tager samtaler løbende med relevante kandidater.

Dit primære arbejdssted vil være Aabenraa. Da teamet er fordelt på begge lokationer i Aabenraa og København, forventer vi dog fleksibilitet og lyst til at være en aktiv del af fællesskabet begge steder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Nygaard Brushøj, Områdedirektør for Strategi & Ledelsessupport, på mail: julie.nygaard@al-sydbank.dk

Ansøgningsfrist:
20-03-2026

Reference:
2026-3587


Læs mere på www.sydbank.dk/karriere

Gem job

AL Sydbank (tidligere Sydbank)

Arbejdssted

Aabenraa

Vigtige datoer

Indrykket:
26. februar 2026
Ansøgningsfrist:
20. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid