Skoleleder til FGU Slagelse


Vi søger en skoleleder til FGU Slagelse med tiltrædelse pr. 1. maj eller snarest muligt.

FGU Slagelse har pt. ca. 65 elever og 12 ansatte. Vi har et godt og tæt samarbejde med Slagelse kommune, og er desuden synlig i lokalområdet. Skolen er en del af institutionen FGU Syd- og Vestsjælland, og har siden 1. december været ledet af en konstitueret skoleleder. Du kan læse mere om FGU SV og skolen på www.fgusv.dk.

Om stillingen

Skolelederen har det daglige pædagogiske og personalemæssige ledelsesansvar for skolen, og refererer til institutionens direktør. Skolelederen indgår i institutionens samlede ledelsesteam og medvirker til at sikre kvalitet, trivsel og udvikling i overensstemmelse med institutionens strategi og pædagogiske grundlag.

Ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Faglig og pædagogisk ledelse af skolen
  • Personaleledelse og arbejdsmiljø
  • Økonomisk ansvar inden for tildelte rammer
  • Samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI) og øvrige samarbejdspartnere (bl.a. uddannelsesinstitutioner)
  • Implementering af lovgivning og nationale mål for FGU

Vi søger en leder, der

  • Har solidt kendskab til FGU og herunder koblingen til kommunerne, samt har indsigt i ungdomsuddannelsesområdet
  • Har solidt kendskab til og erfaring med unge i målgruppen
  • Kan skabe et tillidsbaseret råderum for medarbejderne, hvor styrker og kompetencer bliver sat i spil, så alle har mulighed for at yde sit bedste og dermed bidrage til den fælles opgave
  • Kan sætte retning og skabe følgeskab
  • Arbejder systematisk med kvalitet, trivsel og resultater
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med skolens viceskoleleder samt også i en større organisation med fælles pædagogisk retning og fælles politikker mv.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og aftaler for ledere ved institutioner for forberedende grunduddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Michael Bjergsø på mobil 29841019 eller mail mib@fgusv.dk.

OM OS

Vi er en undervisningsinstitution, der havde første elevoptag 1. august 2019. Vi har i Vordingborg 24 ansatte, der er fordelt på almen-undervisere og værkstedslærere, der alle arbejder med faglige temaer.

Vi har ca. 125 elever fordelt på 3 spor og 10 værksteder.

FGU bliver målt på elevernes trivsel, elevernes tilstedeværelse og elevernes udslusning fra FGU (-om eleverne kommer i uddannelse eller beskæftigelse).

HVAD ER FGU

FGU består af 3 spor: PGU (produktion), AGU (almen) og EGU (erhverv).

Målgruppen er unge under 25 år, som skal forberedes til enten videre uddannelse eller beskæftigelse, men som kan have udfordringer af enten faglig, personlig eller social karakter.

FGU Syd- og Vestsjælland er en statslig selvejende institution, og vi har skoler i Korsør, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

ANSÆTTELSE

1. maj eller snarest muligt.

ARBEJDSTID

Fuld tid.

ANSØGNING

Ansøg via linket nedenfor.

Ansøgningsfrist: Den 24. marts 2026.


Jobbet søges via QuickApply

Save job