Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Agile People Leader – led udviklere og driv forandring i et område afgørende for Danmarks elnet
Brænder du for ledelse, der kombinerer menneskelig udvikling med teknisk forståelse? Og motiveres du af at stå i spidsen for dygtige udviklere, som bygger de kritiske systemer, der holder Danmarks elnet kørende – både i dag og i fremtiden?
Som Agile People Leader i Supply Critical Solution bliver du en central drivkraft i udviklingen af digitale løsninger, som understøtter Energinets kontrolcenter og en sikker grøn omstilling.
Velkommen til Supply Critical Solution
På vores hovedkontor i Fredericia bliver du en del af Supply Critical Solution. Her udvikler og vedligeholder vi systemer, der understøtter drift, balancering og overvågning af elnettet. Du indgår i et bredt lederteam, hvor vi sammen sætter retning, understøtter tværgående initiativer og udvikling – både teknisk, kulturelt og organisatorisk.
Du får personaleansvar for en gruppe udviklere, der arbejder i forskellige produktteams i vores Agile Release Train (ART), nærmere bestemt GridOp.
Hos os har vi et arbejdsmiljø med stor åbenhed over for nye idéer og plads til humor, samtidig med at vi arbejder målrettet med vores opgaver.
Vores arbejdsdage er sjældent ens, og vi hjælper hinanden med at løse opgaverne. Samtidig har vi fleksible arbejdsrammer og prioriterer individuel udvikling og uddannelse.
Din rolle – ledelse i et agilt og teknisk udviklingsmiljø
Som Agile People Leader i Supply Critical Solution får du en rolle, hvor du både:
- leder og udvikler en gruppe på 15-20 erfarne softwareudviklere
- driver forandringer i et område under hastig udvikling
- faciliterer samarbejde og retning i en kompleks forretning
Du bliver en vigtig sparringspartner for dine medarbejdere, og du får en central rolle i at skabe et miljø, hvor faglighed, trivsel og udvikling går hånd i hånd.
Helt konkret betyder det, at du:
- har fokus på kompetenceudvikling, læring og karriereveje for dine medarbejdere
- kan sparre fagligt med udviklere og forstå deres domæner og udfordringer
- understøtter teams i at arbejde effektivt og sammenhængende i ART’en – og på tværs af organisationen
- holder løbende 1:1 samtaler, udviklingsdialoger og trivselsopfølgninger
- hjælper med at tiltrække, onboarde og fastholde dygtige medarbejdere
- leder tværgående initiativer, som understøtter vores forretning
- samarbejder tæt med produktejere, chefproduktejere, produktledere, arkitekter og øvrige ledere
En vigtig opgave i rollen er at skabe de bedste rammer for fremtidens udviklere og IT-specialister. Når de lykkes, kan vi udvikle de digitale løsninger, der er afgørende for et stabilt og sikkert elnet.
Vi søger en nysgerrig og relationsstærk profil
Du har stor interesse i personale- og forandringsledelse og motiveres af at udvikle medarbejdere og teams. Du igangsætter forandringer, introducerer nye arbejdsformer og faciliterer dialog, beslutninger og samarbejde i en kompleks matrixorganisation.
Samtidig tænker du strategisk og omsætter retning til konkrete handlinger. Du har teknisk forståelse for softwareudvikling, herunder microservices og konfiguration, og kendskab til agile metoder som SAFe og Scrum. Vi ser gerne, at du har indsigt i AI eller data engineering.
Som person er du nysgerrig, lyttende og stærk i relationer. Du skaber struktur og retning i en kompleks virkelighed, har fokus på kvalitet i softwareudvikling og trives i et agilt miljø. Erfaring fra kritiske IT-miljøer eller tekniske platforme i stor skala er en fordel.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 7. april. Vi afholder 1. samtale online 15. april og 2. samtaler i Fredericia 21. april.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helle Dea Dalgaard på tlf. +45 5133 8032.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her