Om­rå­de­le­der for læn­ge­re­va­ren­de tilbud


Ringkøbing-Skjern Kommune søger en engageret områdeleder, der kan påtage sig ansvaret for de længerevarende tilbud inden for Handicap og Psykiatri. Området omfatter ledelsen af kommunens egne botilbud. Her er et solidt fokus på netop kvalitet, stabilitet, sikker drift og på at skabe de bedst mulige vilkår for borgerne. Som områdeleder bliver du en nøgleperson i både den strategiske udvikling og den daglige drift og du får mulighed for at påvirke et stort og betydningsfuldt velfærdsområde i en kommune med klare værdier og stærke ambitioner.

Du får det overordnede ledelsesansvar for fem daglige ledere samt en funktionsleder, der igen har fire ledere under sig. Du vil også stå i spidsen for ledelsen af Kvalitet og Udvikling, herunder fire medarbejdere. Sammen med din ledergruppe bliver det din opgave at skabe sammenhæng og mening i organisationen og opbygge et professionelt godt arbejdsmiljø, hvor tillid, tryghed og motivation for at gøre en positiv forskel er centrale målsætninger.

Du bliver en central samarbejdspartner for dine kolleger på fagområdet. I har, sammen, en vigtig opgave i at skabe fælles kultur, styrke samarbejdet på tværs og sikre, at både alle borgere og medarbejdere oplever kvalitet, klarhed og sammenhæng.

Den nye organisering i Handicap og Psykiatri med to nye områdeledere, med eget politisk udvalg og tydeligt ledelsesrum, giver gode rammer for at sætte retning og skabe forandring, samtidig med at ansvaret er stort.

Ringkøbing-Skjern Kommune leder efter en erfaren leder med passion for området og solid erfaring fra handicap- eller psykiatrifeltet. Du har en relevant pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund og kan balancere kvalitet, økonomi og drift i komplekse velfærdsopgaver. Du er tydelig, tillidsfuld og kan lede gennem andre ledere. Du trives i et miljø med høj faglighed, åben dialog og samarbejde, og du formår at bevare overblikket i komplekse situationer. Erfaring med politisk styrede organisationer samt interesse for faglig udvikling, digitalisering og fremtidens rekrutteringsudfordringer er en fordel.

Ringkøbing-Skjern Kommune er præget af en værdibaseret tilgang, hvor ordentlighed, tillid og ansvar er integreret i hverdagen. Her får du stor indflydelse og bliver en del af en organisation, der arbejder på tværs, tænker nyt og prioriterer udvikling og kvalitet til fordel for både borgere, medarbejdere og området som helhed.

Du kan læse meget mere om jobbet i job- og personprofilen (pdf). Hvis du derudover har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte fagchef i Handicap og Psykiatri Line Loldrup på tlf. 40 32 37 86 eller line.loldrup@rksk.dk eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 22 89 85 25 eller jlm@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2026.

Gem job

Genitor ApS søger for Ringkøbing-Skjern Kommune

Arbejdssted

Ringkøbing

Vigtige datoer

Indrykket:
30. marts 2026
Ansøgningsfrist:
10. maj 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid