Gen­brugs­chef


Vil du gerne være en del af topledelsen i en moderne veldrevet miljøkoncern, der løfter den meget vigtige samfundsmæssige opgave, det er at skabe bæredygtige affalds-løsninger og fremme den grønne omstilling? Motiveres du at at lede dygtige og engagerede sektionsledere og driftsmedarbejdere? Og ønsker du en rummelig arbejdsplads, der lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø, og som samtidig tager socialt ansvar? Så skal du søge den ledige stilling som genbrugschef for ARGO.

ARGO er et kommunalt ejet affalds- og energiselskab som omfatter 14 genbrugspladser, 2 genbrugsbutikker, 3 deponier, 1 stort kraftvarmeværk og 1 formidlings- og besøgscenter fordelt over sjællandske ejerkommuner. ARGO har hovedadresse i Roskilde.

Som ARGOs nye genbrugschef får du ledelsesansvar for genbrugspladserne, genbrugsbutikkerne, deponierne og omlastningsaktiviteterne. Du skal lede 4 sektionsledere og 118 medarbejdere, der alle arbejder dedikeret efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse (og endelig en lille rest til sikker deponering). Du får ansvar for en omsætning på omkring 250 mio. kr. årligt.

Vi forventer derfor, at du som ny genbrugschef har erfaring fra miljøområdet, og at du har relevant ledelseserfaring herunder erfaring med ledelse af ledere og af driftsmedarbejdere. Vi lægger vægt på, at du – sammen med sektionsledere og medarbejdere – kan videreudvikle driftsområdet med fortsat fokus på bæredygtighed, innovative løsninger og social ansvarlighed, og at du kan fastholde og videreudvikle den gode service, som genbrugspladserne leverer til de 1,6 mio. årligt besøgende.

Du kan se andre krav og forventninger i en uddybende job- og personprofil (pdf).

Du kan se information om ARGO på deres hjemmeside. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte ARGOs direktør Jeppe Danø på 2333 8805 eller partner i Genitor Henning Meldgaard på hm@genitor.dk eller mobil 3141 0563.

Du kan søge stillingen via ansøgningsknappen nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Genitor ApS søger for ARGO

Arbejdssted

Roskilde

Vigtige datoer

Indrykket:
4. maj 2026
Ansøgningsfrist:
31. maj 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid