Ad­mi­ni­stra­tions­chef (min. 30 timer)


Vil du være den, der skaber overblik, struktur og gode rammer for mennesker – i en organisation med tydeligt formål og høje ambitioner?

Education Esbjerg arbejder for at udvikle Esbjerg som en attraktiv uddannelsesby – med stærke partnerskaber og ambitioner for fremtidens studieliv og uddannelser. Vi søger nu en administrationschef, der kan sikre, at organisationen fungerer godt i hverdagen – og som samtidig har blik for at udvikle både struktur, samarbejde og mennesker. Du bliver en central nøgleperson i en organisation i udvikling, hvor du er med til at skabe retning, overblik og sammenhæng – og hvor din indsats er afgørende for, at vi lykkes med vores ambitioner.

Din rolle

Som administrationschef er du organisationens anker i hverdagen. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og får tingene til at hænge sammen – på tværs af administration, økonomi og mennesker. Samtidig er du en tæt sparringspartner for direktør og chefgruppe og bidrager til, at organisationen udvikler sig i takt med opgaverne.

Dine hovedopgaver

Drift, struktur og overblik

  • Sikre en velfungerende hverdag med klare arbejdsgange, god opfølgning og tydelig struktur
  • Vedligeholde og udvikle administrative processer, workflows og styringsredskaber
  • Bidrage til at skabe sammenhæng og fremdrift på tværs af organisationens aktiviteter

HR og organisationsudvikling

  • Ansvar for løn- og personaleadministration
  • Understøtte en god medarbejderoplevelse – fra onboarding til daglig trivsel og samarbejde
  • Bidrage aktivt til organisationsudvikling og en velfungerende kultur
  • Være en nær sparringspartner for organisationens medarbejdere om stort og småt

Økonomi – som fundament

  • Sikre et godt og stabilt økonomisk overblik (budget, opfølgning og rapportering)
  • Understøtte bestyrelsesrapportering og beslutningsgrundlag

Samarbejder og kontrakter

  • Have overblik over samarbejdsaftaler og kontrakter
  • Bidrage til administration af bevillinger og samarbejdsaftaler

Hvem er du?

Vi leder efter en en profil, der trives med at få en organisation til at fungere.

Du har erfaring med administration, økonomistyring og drift – og har lyst til også at arbejde med mennesker.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en ledende administrativ rolle
  • Tager ansvar for økonomistyringen
  • Har arbejdet med medarbejderudvikling
  • Trives i udviklingsorienteret organisation hvor de fleste har mange kasketter

Som person er du:

  • Struktureret og tillidsvækkende
  • God til at skabe overblik og følge op
  • En stærk samarbejdspartner, der kommunikerer klart
  • Handlingsorienteret og trives med at opgaver og dagsordener udvikler sig

Derfor er rollen vigtig

Administrationschefen sikrer, at fundamentet er stærkt:

  • At hverdagen fungerer
  • At økonomien styrkes godt
  • At medarbejderne har de rette rammer
  • At organisationen udvikler sig

Kort sagt: du er nøglen til, at vi lykkes.

Praktisk

Stillingsomfang: Minimum 30 timer (aftales nærmere).

Arbejdssted: Torskekaj 1B, 6700 Esbjerg (mulighed for hjemmearbejde efter aftale).

Ansøgningsfrist: 11. Juni 2026

Samtaler: Der gennemføres 1. samtale mandag den 15. juni og tirsdag den 16. juni.

2. samtale forventes gennemført den 23. juni. Der anvendes test mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse: 1. august 2026

Sådan søger du

Send din motiverede ansøgning og et opdateret CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lone Saaby på tlf. 41 26 17 48 eller mail lsa@educationesbjerg.com.

Om Education Esbjerg

Education Esbjerg er stiftet med det formål at udvikle og forbedre rammerne for, at stadigt flere studerer i Esbjerg. Det gør vi igennem en politisk indsats for at få flere uddannelser til byen og gennem udviklingen af det banebrydende uddannelseskoncept E.1, som sætter de studerende uddannelsesrejse og behov i centrum.

Som kommende medarbejder hos Education Esbjerg forventes du at kunne identificere dig med og efterleve vores værdier.

Fællesskab: Vi løfter i flok og opnår mere sammen – både fagligt og menneskeligt. Vi ved at fællesskab kræver nærvær og tid. Vi ser os selv som en del af et større økosystem, hvor vi er afhængige af vores omverden og hinanden for at lykkes og skabe værdi.

Passion: Vi ved, at vi kan gøre en forskel. Vi brænder for det, vi laver og viser vores passion gennem en positiv, nysgerrig og løsningsorienteret tilgang. Vi tager initiativ og fører vores ideer ud i livet i samarbejde med vores partnere og hinanden.

Mod: Vi tør udfordre status quo, stille svære spørgsmål og gå nye veje. Mod kræver tillid og ærlighed – og det starter med os selv. Vi skaber rum til refleksion, lærer af vores fejl og tager ansvar for at udvikle os – sammen og hver for sig.

Samfundsansvar: Vi er sat i verden til at løse en helt særlig opgave, der er afgørende for Esbjerg og Sydvestjyllands fremtid. Det ansvar er en integreret del af, hvem vi er, og vi er derfor bevidste om, at alt, hvad vi gør, har til formål at skabe værdi for vores samarbejdspartnere og samfundet.

Ansøgningsfrist:

11. juni 2026

Gem job

Education Esbjerg

Arbejdssted

Esbjerg og mulighed for hjemmearbejde

Vigtige datoer

Indrykket:
20. maj 2026
Ansøgningsfrist:
11. juni 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid, Deltid (mindst 30 timer)