Af­de­lings­le­der for Bør­ne­han­di­cap og Sikkerhed i Fagcenter Børn og Familie


Vil du stå i spidsen for en fagligt stærk afdeling bestående af to velfungerende teams, hvor dine ledelsesmæssige beslutninger gør en reel forskel for udsatte børn og unge? Kan du skabe retning og ro i komplekse sager med højt tempo og samtidig udvikle dygtige medarbejdere?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Kalundborg Kommune er kendt for at være helt fremme på den nationale dagsorden for tidlig indsats og inkluderende fællesskaber. Som afdelingsleder i Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg kommune, er du som leder med til, både at løfte en vigtig samfundsmæssig ledelsesopgave, samtidig med, at du bliver en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, som andre kigger imod.

Rollen og opgaven som afdelingsleder

Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg Kommune søger en ny afdelingsleder på myndighedsområdet som følge af en opnormering fra to til tre afdelingsledere. Den nye afdelingsleder får ansvar for to eksisterende teams, Team Sammen om Sikkerhed og Handicapteamet.

Som afdelingsleder for Børnehandicap og Sikkerhed bliver din vigtigste opgave at skabe retning og udvise nærværende og tilgængelig ledelse i en hverdag præget af høj kompleksitet. Du får en central rolle i indsatser, hvor dine beslutninger har direkte betydning for udsatte børn og unges sikkerhed og udvikling – ofte i situationer, hvor der skal handles hurtigt og sikkert.

Du samarbejder med faglige koordinatorer i de to teams om den faglige retning for arbejdet i henholdsvis Team Sammen om Sikkerhed og Handicapteamet

Det er en del af opgaven at sikre god sammenhæng på tværs af myndighedsområdet sammen med de nuværende to afdelingsledere. Dertil indgår du i lederteamet, med to afdelingsledere på udførerområdet og fagcenterchefen.

Hvad tilbyder vi?

I Kalundborg Kommune er der ikke langt fra den politiske til den faglige ledelse – over afdelingslederen er der kun to ledelseslag, og den vigtige ledelsesopgave understreges af, at der til stillingen hører administrativ understøttelse.

I Fagcenter Børn og Familie vægter vi trivsel højt, både hos ledere og medarbejdere. Og du bliver en del af et velfungerende lederteam, hvor der er plads og forventninger til, at du kan udfylde dit ledelsesrum.

Foruden en arbejdsplads i lækre omgivelser på et nyt rådhus, tilbyder Kalundborg Kommune rigtig gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag. Der er gode offentlige transportforbindelser og kun en transporttid på 50 minutter fra eksempelvis Roskilde og en time og et kvarter fra København i bil.

Læs mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil (pdf).

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Folke Jacobsen på tlf. 2382 9722 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783 eller e-mailen chbr@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2026.


Gem job

Genitor ApS søger for Kalundborg Kommune

Arbejdssted

Kalundborg

Vigtige datoer

Indrykket:
20. maj 2026
Ansøgningsfrist:
11. juni 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid

Job hos virksomheden