Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Head of Finance med forretningsforståelse og ledelsesambitioner
Vil du tage lederskab for regnskabsfunktionen i en IT-virksomhed, hvor økonomi er en aktiv drivkraft for forretningen - og ikke blot en kontrolfunktion?
Hos Danoffice IT søger vi en forretningsdrevet Head of Finance, der kan stå i spidsen for regnskabet med både faglig autoritet og menneskeligt lederskab, og som samtidig ønsker at være en central sparringspartner for ledelsen i strategiske og operationelle beslutninger.
Danoffice IT er en international IT-virksomhed med forretning i Danmark og på tværs af landegrænser, og økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i at understøtte både den daglige drift og den fortsatte udvikling af forretningen.
Din nye hverdag
Som Head of Finance har du det overordnede ansvar for regnskabsfunktionen og for den fortsatte professionalisering og udvikling af økonomiområdet. Du refererer til vores CFO, Sigga Engemose Jørgensen, og indgår som en tæt samarbejdspartner for både ledelsen og forretningen.
I din dagligdag har du ansvaret for at sikre en velfungerende, effektiv og robust regnskabsfunktion, der understøtter både den daglige drift og ledelsens behov for indsigt og beslutningsgrundlag.
Du arbejder tæt med regnskab og bogholderi og har det overordnede ansvar for måneds-, kvartals- og årsafslutning, hvor kvalitet, rettidighed og transparens er centralt. Samtidig driver du den løbende udvikling og effektivisering af processer, systemer og interne kontroller.
Derudover vil din hverdag blandt andet bestå af:
- Tæt sparring med ledelsen om økonomisk performance, nøgletal, likviditet og risici
- Aktiv deltagelse i budgettering, forecasting og løbende opfølgning
- Samarbejde med revisorer, banker og øvrige eksterne interessenter
- Omsætning af økonomiske analyser og data til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag
Dit ledelsesansvar
Du leder en finansafdeling bestående af 10 dygtige medarbejdere, hvor du aktivt sætter retning, skaber struktur og sikrer et højt fagligt niveau. Du har ansvar for både den faglige og personlige udvikling af teamet og for at skabe et motiverende arbejdsmiljø med klare mål og forventninger.
Rollen kræver, at du kan balancere ledelse, forretningsforståelse og økonomisk indsigt og samtidig omsætte komplekse problemstillinger til klare prioriteringer og løsninger i et internationalt setup.
Hvem er du?
Du er en stærk regnskabsprofil med solid erfaring fra en regnskabsfunktion og har gennem flere år arbejdet med ansvar, prioritering og overblik – gerne i en rolle som regnskabschef eller teamleder. Du motiveres af at stå i spidsen for en vigtig funktion og har tydelige ledelsesmæssige ambitioner, hvor udvikling af både mennesker og funktion er en naturlig del af dit ansvar.
Som leder arbejder du struktureret og analytisk, med høj kvalitet og sund dømmekraft i opgaveløsningen. Du evner at skabe ro, retning og fremdrift – også når kompleksitet og forandringer er en del af hverdagen. Samtidig ser du dig selv som en aktiv sparringspartner for ledelsen, der bidrager med indsigt, perspektiv og beslutningsgrundlag, frem for udelukkende at have fokus på kontrol og efterlevelse.
Vi forestiller os derudover, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse (fx HD, cand.merc. eller tilsvarende)
- Besidder solid viden inden for regnskab, afslutning, rapportering og økonomiske processer
- Har erfaring med Business Central og/eller tilsvarende ERP-systemer
- Er forretningsorienteret og nysgerrig på sammenhængen mellem tal, drift og værdiskabelse
- Har forståelse for – eller erfaring med – IT-branchen og trives i en virksomhed med både dansk og international forretning
Vi tilbyder dig
Vi investerer i dig og din udvikling, og du får mulighed for både faglig og personlig vækst i et miljø præget af fleksibilitet, humor og respekt for hinanden. Derudover tilbyder vi:
- Et energisk, professionelt og positivt arbejdsmiljø med en rigtig god stemning
- En moderne og fleksibel arbejdsplads
- Konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Frokostordning, ugentlig fælles morgenmad samt fri frugt, snacks og drikkevarer
Sådan søger du stillingen
Klik på Ansøg-knappen nederst, udfyld felterne med dine oplysninger, vedhæft dit opdaterede CV.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi inviterer løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.
OBS!
Vi vil også gerne opfordre dig, som synes stillingen er interessant, men ikke har samtlige af de kvalifikationer vi beder om, til at ansøge. Vi tror på, at man med god oplæring, vidensdeling, teamwork og god ledelse kan nå langt, hvis man er nysgerrig og har den rette indstilling.
Hos Danoffice IT omfavner vi vores forskelligheder og tror på mangfoldighed, lighed og inklusion, og derfor opfordrer vi alle – uanset nationalitet, etnicitet, køn, alder, religion og handicap – til at søge stillingen.
Kontaktperson
Sigga Engemose Jørgensen, CFO
+45 4030 2015 / sijo@danofficeit.com
Om Danoffice IT
Danoffice IT er et Globalt IT Infrastruktur Powerhouse med tre lokationer i Danmark og en god håndfuld hubs på globalt plan. Vi er 350+ kolleger ligeligt fordelt i Ballerup, Svendborg og Hinnerup. Vores fokus er på at skabe effektive og skalerbare løsninger, der kan understøtte og udvikle alle typer virksomheders og organisationers operationelle krav indenfor AI, hardware, software, netværksinfrastruktur, sikkerhed og cloud-løsninger.