Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Afdelingschef med ansvar for drift, personale og udvikling
Vil du være med på vores fortsatte udviklingsrejse for Glostrup Apotek Dosispak, så er dette måske noget for dig?
Vi oplever en positiv vækst i dosispakket medicin og ønsker derfor at styrke vores organisation med ansættelse af en ny afdelingschef til vores dosispakke-afdeling.
Dosispakket medicin er individuelt pakket medicin til den enkelte patient i såkaldte dosisruller. Glostrup Apotek er et af de apoteker i landet, der har en specialiseret GMP-produktion af dosisruller, som leveres til landets apoteker. Der er en stigende efterspørgsel på dosisrullerne, og vi har derfor etableret en ny moderne produktionsfacilitet på Avedøre Holme, som vi har taget i brug i sensommeren 2025.
Vi står nu foran næste fase, hvor vi skal videreudvikle produktionen til en af landets største dosispakkerier, med fokus på både kvalitet, stabil drift og løbende forbedringer.
Om stillingen
Vi ønsker at ansætte en ny afdelingschef, der skal have ansvar for drift, personale og udvikling. Som afdelingschef bliver du ansvarlig for mere end 30 dygtige og dedikerede medarbejdere, heraf to teamledere og en GMP-produktionsansvarlig/fagspecialist.
Vi søger en person, der er interesseret i og motiveret af ledelsesopgaven og samtidigt har et godt kendskab til og forståelse for produktion, som kan stå for ledelsen og udviklingen af afdelingen og de økonomiske resultater. Samt en person der vil være tæt på driften.
Du får en central rolle i at videreudvikle vores nye produktionsfacilitet til en af landets største dosispakkerier.
Stillingen indebærer stor frihed, selvstændighed og et beslutningsmandat.
Hovedopgaver:
- Overordnet ansvar for drift, leverancer og kvalitet
- Personaleledelse med fokus på rekruttering, trivsel og kompetenceudvikling
- Ledelse og udvikling af teamledere og nøglepersoner
- Sikre effektiv planlægning og optimal ressourceudnyttelse
- Drive forbedringer af arbejdsgange og processer i samarbejde med medarbejderne
- Sikre tydelig kommunikation, vidensdeling og involvering i afdelingen
- Ansvar for afdelingens økonomi inden for budgetrammen
- Bidrage til og implementere strategiske udviklingsinitiativer
Du vil arbejde tæt sammen med teamledere, fagspecialist og medarbejdere og sikre høj grad af involvering og ejerskab i opgaveløsningen.
Faglige kompetencer:
- Udannet farmaceut, ingeniør eller anden relevant uddannelse
- Solid ledelseserfaring fra en produktionsvirksomhed
- Interesse for og erfaring med personaleledelse og -udvikling
- Kendskab til GMP-produktion
- Erfaringer med procesoptimering og driftsudvikling
- Forståelse for og kendskab til apoteksbranchen
- En naturlig tilgang til IT herunder forståelse for den øgede digitalisering
Personlige kompetencer:
Vi forestiller os, at du er:
- God til at arbejde selvstændigt, at have overblik og god til at planlægge
- Arbejder systematisk og struktureret
- Omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Loyal og pligtopfyldende
- Kan arbejde i højt tempo og tåle perioder med pres
- Naturlig teamspiller med gode samarbejds- og kommunikationsevner
- I besiddelse af initiativ og gennemslagskraft
Det kan vi tilbyde dig
Et spændende og krævende job i en succesfuld virksomhed i vækst med imødekommende og engagerede medarbejdere, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde er i fokus.
Vi er en virksomhed med fokus på innovation og udvikling. Du vil blive del af en organisation, hvor du vil opleve en stor frihedsgrad, samt mulighed for at sætte dit præg på egne arbejdsopgaver - med kort afstand fra idé til handling.
Du vil også indgå i en ledelsesgruppe med apotekeren samt afdelingscheferne fra apoteket og den magistrelle produktion. I ledelsesgruppen er der et stort fokus på ledelsesudvikling og sparring, ligesom du vil få en aktiv rolle i arbejdet med at bidrage til den samlede virksomheds strategiske udvikling.
Interesseret?
Så send din ansøgning til apoteker Kristian Østergaard via 'Ansøg'-knappen nederst senest den 18. juni 2026.
Indledende samtaler forventes at blive afholdt i uge 26.
Ansættelse forventes at ske i ultimo juni/primo juli med tiltrædelse den 1. september 2026.
Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at ringe til Kristian Østergaard på 2482 8020.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med dokumentation for, hvorfor du er den, vi søger.
Glostrup Dosispak er en afdeling med omring 30 faste medarbejdere og er en del af Glostrup Apotek, som med omkring 130 ansatte er en af landets største apoteksvirksomheder. Der dosispakkes lægemidler til mere end 14.000 borgere, som leveres til landets øvrige apoteker. Dosisdispensering er en maskinel ompakning af lægemidler til små en-dosisposer, der sidder sammenhængende i en dosisrulle til den enkelte borger. Den maskinelle ompakning foregår under GMP-reglerne.
Vores samarbejdsværdier er ”Ærlighed, Hjælpsomhed, Åbenhed, Ansvarlighed og Godt Humør”. Og disse er grundlaget for vores holdninger og adfærd i det daglige arbejde og i samarbejdet med hinanden.
Afdelingen er flyttes til en ny moderne produktionsfacilitet på Avedøre Holme i Hvidovre. Den ny produktionsfacilitet blev godkendt af i sensommeren 2025, hvorefter den blev taget i drift.
Den samlede virksomhed ejes og ledes af apoteker Kristian Østergaard.
Jobbet søges via QuickApply