Teamleder til Kun­deser­vice – Dubai eller Remote


EnergiX søger en erfaren teamleder til vores kundeserviceafdeling.

EnergiX er et dansk elselskab i hurtig vækst. Vores kundeservice drives fra vores afdeling i Dubai under Scandinavian Solutions, og vi søger nu en teamleder, der kan stå i spidsen for teamet og sikre høj kvalitet i hver eneste kundekontakt. For den rette profil er der mulighed for både at arbejde fra Dubai eller remote.

Om jobbet

Som teamleder får du ansvaret for den daglige drift af kundeserviceteamet. Du leder en gruppe dygtige medarbejdere, sikrer høj kvalitet i kundeoplevelsen og fungerer som bindeled mellem teamet og ledelsen.

Du bliver en vigtig del af en virksomhed i vækst, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får reel mulighed for at påvirke både processer og resultater.

Dine opgaver

  • Lede, motivere og udvikle det daglige kundeserviceteam
  • Sikre at kundehenvendelser håndteres professionelt, hurtigt og korrekt
  • Følge op på kvalitet, KPI'er og kundetilfredshed
  • Håndtere eskaleringer og komplekse kundesager
  • Sikre at processer, procedurer og retningslinjer overholdes
  • Rapportere resultater, udvikling og afvigelser til ledelsen
  • Oplære og onboarde nye medarbejdere
  • Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange og kunderejsen

Vi søger dig, som

  • Har dokumenteret ledererfaring inden for kundeservice, drift eller lignende funktioner
  • Har erfaring fra energibranchen og kendskab til kunder, aftaler og fakturering
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Er struktureret og trives med ansvar
  • Er dygtig til at motivere og udvikle medarbejdere
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Træffer beslutninger og følger op på dem

Vi tilbyder

  • Fast stilling i en ambitiøs og voksende virksomhed
  • Mulighed for at arbejde fra Dubai eller remote, afhængigt af din profil og erfaring
  • Hjælp til relocation, bolig og praktiske forhold, hvis du ønsker at flytte til Dubai
  • Et internationalt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og ledelsesmæssigt
  • Reel indflydelse på, hvordan kundeserviceafdelingen drives og udvikles
  • Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen

Praktisk information

Stillingen kan besættes enten med base i Dubai eller som remote-stilling for den rette kandidat. Ønsker du at flytte til Dubai, hjælper vi med bolig og de praktiske forhold omkring relocation.

Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig. 🚀

Ansøgning

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat.


Jobbet søges via QuickApply

Save job

Energix ApS

Workplace

Important dates

Published:
8 June 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time