Leder af Technical Support

Leder af Technical Support med fokus på samarbejde, forsyningssikkerhed og effektiv drift

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt team med en helt central rolle i at sikre en stabil, sikker og effektiv drift af Danmarks gasinfrastruktur – både i dag og i fremtiden? Har du ambitioner på både driftens og medarbejdernes vegne, og kan du skabe et samarbejdende miljø med høj faglighed, tydeligt og aktivt ejerskab og proaktiv problemløsning? Så er du måske Evidas nye leder af Technical Support.

Din rolle

Som leder af Technical Support får du ansvaret for et specialiseret backoffice-team med en nøglerolle i Evidas drift, sikkerhed og kvalitetsarbejde. Sammen med dit team spiller du en helt central rolle i Asset Management og har det grundlæggende ansvar for at sikre en taktisk og operationel driftsstyring af det samlede gasdistributionsnet. Du bliver en central drivkraft i at sikre høj forsyningssikkerhed og i at videreudvikle den tekniske understøttelse, så vi arbejder mere datadrevet, proaktivt og ensartet på tværs af organisationen.

Du får en bred samarbejdsflade og arbejder tæt sammen med både vores anlægsafdeling, onsite drift, myndigheder og øvrige fagområder.

Dine hovedopgaver

Ledelse og teamudvikling

  • Lede og udvikle et fagligt stærkt team med udgangspunkt i Evidas værdier
  • Skabe en kultur med høj trivsel, tydelig kommunikation og gensidig respekt
  • Understøtte effektiv og helhedsorienteret problemløsning med tydeligt ejerskab og proaktiv adfærd
  • Sikre klar struktur i og prioritering mellem afdelingens mangeartede opgaver

Sikker og effektiv forsyning

  • Tage ansvar og ejerskab for en stabil og effektiv drift med høj forsyningssikkerhed, både her og nu og med fokus på fremtiden
  • Sikre systematisk opfølgning på hændelser, risici og tekniske fejl – og omsætte viden til forebyggende initiativer
  • Bidrage aktivt til en stærk sikkerhedskultur
  • Understøtte den daglige netdrift med teknisk sparring ud fra tekniske standarder
  • Ansvarlig for overholdelse af regulatoriske krav fra myndigheder
  • Sikre, at Technical Support spiller en tydelig og værdiskabende rolle i Evidas ambition om at være en professionel, effektiv og samarbejdsorienteret driftsorganisation

Din profil

Du er en leder, der kan forene faglighed og mennesker – og som trives i krydsfeltet mellem tekniske detaljer og strategiske mål. Du formår at samle dit team om fælles mål og skabe følgeskab i en kompleks driftsvirkelighed.

Vi ser gerne, at du:

  • Har solid erfaring med personaleledelse og kan skabe engagement og retning
  • Har en teknisk baggrund eller stærk teknisk forståelse
  • Arbejder struktureret og motiveres af at følge op, prioritere og skabe synligt overblik
  • Opbygger stærke relationer og samarbejde på tværs af organisationen
  • Er handlekraftig, proaktiv og tydelig i din kommunikation
  • Trives med at drive forbedringer og bidrage til Evidas fortsatte professionalisering

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i en virksomhed, der er central for Danmarks energiforsyning
  • Mulighed for at sætte retning og videreudvikle en central funktion
  • Et fagligt stærkt team med høj motivation og engagement
  • En kultur baseret på ordentlighed, samarbejde og faglighed
  • En arbejdsplads med stort fokus på sikkerhed, trivsel og bæredygtighed
  • Et fleksibelt og moderne arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder

Arbejdssted og vilkår

Du vil blive tilknyttet en af vores lokationer i Viborg, Middelfart eller Stenlille.

Du vil have medarbejdere på alle tre lokationer, og det forventes at du løbende vil være tilstede på alle tre lokationer.

Baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse

I forbindelse med ansættelsesforløbet vil der være behov for, at Evida gennemfører en baggrundskontrol af dig, herunder kontrol af din identitet, CV, uddannelsesbeviser og straffeattest. Dette vil ske med samtykke fra din side.

Der er desuden krav om, at du efter baggrundskontrollen også kan blive sikkerhedsgodkendt af Energistytelsen og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Kristensen, Director Asset Management på mail chrkr@evida.dk eller telefon +45 2010 0414.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Arbejdssted

Viborg, Middelfart, Nyrup

Vigtige datoer

Indrykket:
8. juni 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid

Job hos virksomheden