Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Værkfører
Bliv en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og godt humør
Hos Rørbæk Biler i Frederikshavn er vi mere end bare et værksted – vi er et hold. Vi er en familieejet bilforhandler med fokus på nyere brugte biler, autoriseret Hyundai-værksted samt auto- og skadesværksted. Her går faglighed, ansvar og godt kollegaskab hånd i hånd.
Vores afdeling i Frederikshavn er i positiv udvikling, og derfor søger vi nu en erfaren og engageret værkfører, der kan tage det daglige ansvar for ledelse, planlægning og koordinering på værkstedet.
Et sted, hvor du bliver set og hørt
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden, griner sammen og har respekt for hinandens arbejde. Ledelsen er nærværende, og du får reel indflydelse på din hverdag og på, hvordan værkstedet drives og udvikles.
Om stillingen
Som værkfører får du en central rolle i den daglige drift af værkstedet. Dit primære fokus bliver at sikre struktur, planlægning, kvalitet og trivsel blandt medarbejderne, samt skabe den gode kunde relation. Du skal skabe overblik, koordinere opgaverne og være det naturlige bindeled mellem værksted, kunder og ledelse.
Stillingen er til dig, der har solid erfaring fra autobranchen og trives med ansvar, ledelse og koordinering. Du behøver ikke nødvendigvis at have tidligere erfaring som værkfører, men du skal have lysten og evnerne til at lede et team og sikre, at hverdagen på værkstedet fungerer optimalt.
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse og koordinering af værkstedets medarbejdere
- Planlægning, prioritering og fordeling af arbejdsopgaver
- Sikre høj kvalitet og effektiv drift i værkstedet
- Kundekontakt, rådgivning og opfølgning på værkstedsopgaver
- Samarbejde med værkstedets teknikere og øvrige afdelinger
- Oplæring, sparring og udvikling af medarbejdere
- Sikre gode arbejdsgange og løbende optimering af værkstedets drift
- Ansvar for overblik over kapacitet, booking og ressourceplanlægning
Hvad vi tilbyder
- Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden
- Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge værkstedets udvikling
- En spændende lederrolle med mulighed for at præge udviklingen
- Løbende efteruddannelse gennem Hyundai og relevante kurser
- Et professionelt, uformelt og humoristisk arbejdsmiljø
- En moderne ledelse, der værdsætter initiativ, idéer og engagement
- En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
- Bilordning som en del af ansættelsen
Hvem er du?
- Uddannet autotekniker, mekaniker eller har tilsvarende erfaring fra branchen
- Har solid faglig indsigt og forståelse for værkstedsdrift
- Er struktureret og god til at skabe overblik i en travl hverdag
- Har naturlige lederegenskaber og motiverer mennesker omkring dig
- Er serviceminded og god til dialog med både kunder og medarbejdere
- Trives med ansvar og tager ejerskab for opgaverne
Tidligere erfaring som værkfører eller leder er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten og evnerne til at skabe struktur, udvikling og gode resultater sammen med dit team.
Klar til at blive en del af holdet?
Send en ansøgning, hvor du kort fortæller, hvorfor netop du passer til jobbet. Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Kontakt
Daniel Rørbæk
📞 30 70 99 60
✉️ dr@roerbaekbiler.dk