Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Forstander
Brøndby Idrætsefterskole søger en tydelig, samlende og relationsstærk forstander
Vil du stå i spidsen for en efterskole med stærke relationer, højt engagement og store ambitioner for fremtiden?
På BIE søger vi en forstander, der med nærvær, tydelighed og strategisk blik kan samle og videreudvikle skolen i tæt samarbejde med medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse.
BIE er stadigvæk en “ung” efterskole i et landskab af mange flere mere veletablerede skoler, så vi er stadigvæk på en dannelsesrejse med at forme og skabe den skole, vi ønsker os for eleverne. Det er en skole i byen, som ikke har de samme faciliteter som mange andre skoler, men ønsker til et stærkt værdimæssigt fundament og med en vis nybyggerånd. Hos os er fællesskab, dannelse, ansvarlighed, respekt og personlig udvikling centrale elementer i hverdagen. Vi tror på, at unge mennesker via idræt, sport og motion udvikler sig i forpligtende fællesskaber, hvor der både er plads til forskellighed, ambitioner, humor, nærvær og tydelige voksne.
Vi ønsker en forstander, der kan stå i spidsen for både den daglige drift og den videre udvikling af skolen. En leder, der evner at skabe retning og følgeskab, og som samtidig har blik for mennesker, kultur og relationer.
Skolen står et spændende sted. Elevtilgangen er stigende især på fodboldlinjen, aktivitetsniveauet er højt, og der er et stort potentiale for videre udvikling af både skolens profil, organisation og brugen af den virkelighed og hverdag, der ligger rundt om os. En verden som vi bruger meget, da vores egne lokaliteter er begrænsede. Samtidig ønsker vi at arbejde med at styrke tydelighed, samarbejde, struktur og fælles retning i vores organisation.
Vi søger derfor en forstander, som
- er en synlig, nærværende og tillidsskabende leder
- har stærke relationelle kompetencer og naturligt skaber følgeskab
- kan kommunikere tydeligt og respektfuldt med medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere
- kan skabe ro, retning og arbejdsglæde i en kompleks og ofte travl hverdag
- evner at balancere nærværende personaleledelse med strategisk og organisatorisk udvikling
- har blik for både kultur, trivsel, drift og økonomistyring
- kan arbejde loyalt og tæt sammen med bestyrelsen om visioner og strategi for skolens udvikling
- har forståelse for efterskolens særlige dannelsesrum og den betydning, fællesskabet har for unges udvikling
- tror på ordentlighed, ansvarlighed og tydelig ledelse som fundament for et stærkt arbejdsmiljø
- gerne har erfaring med ledelse inden for skole, efterskole eller uddannelsesverdenen
- kan skabe nye samarbejder og netværk i det nære lokalområde
Vi lægger vægt på, at vores kommende forstander kan stå stærkt i skolens værdier og samtidig omsætte dem til praksis i hverdagen. Vi ønsker en leder, der er samlende i organisationen og bidrager til en kultur præget af tillid, engagement og fælles ansvar.
Som forstander på BIE bliver du en del af en skole med engagerede medarbejdere, aktive elever og en bestyrelse med høje ambitioner for skolens fremtid. Du får mulighed for at præge skolens videre udvikling og stå i spidsen for en organisation med stærke relationer og stort potentiale.
Vi tilbyder
- en skole med stærkt engagement blandt medarbejdere og elever
- mulighed for at sætte retning for skolens fremtidige udvikling
- en arbejdsplads med høje ambitioner og stort potentiale
- en aktiv og engageret bestyrelse
- en hverdag præget af relationer, fællesskab og udvikling
- en skolekultur med nærvær, humor og engagement
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2026.
Tidsplan
- Stillingen opslås inden sommerferien 2026
- Ansøgningsfrist: 8. august kl. 20.
- Første samtalerunde afholdes medio august 2026
- Anden samtalerunde afholdes ultimo august 2026
- Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2026
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Sten Lerche på formand@brondby-ie.dk eller på telefon: 4010 6425.
Motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser sendes til: formand@brondby-ie.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.