Dag­til­bud­s­le­der – led et børnehus med fokus på bevægelse og natur

Vil du sikre den fortsatte udvikling og kvalitet i et dagtilbud med en stærk pædagogisk profil med fokus på natur og bevægelse? Og er du klar til en hverdag med stort ledelsesrum, og hvor du har en velfungerende ledergruppe med 6 dagtilbudsledere og souschefer at trække på?

Så står vi klar med en lederstilling, hvor du:

  • har ansvaret for ca. 30 medarbejdere, som sammen værner om et tæt forældresamarbejde og et inkluderende læringsmiljø
  • bliver du en del af en af landets mindste kommuner, hvilket giver korte beslutningsveje og et tæt tværfagligt samarbejde.

Velkommen til Harevænget – og en hverdag med natur, leg og bevægelse

Børnehuset Harevænget er en integreret daginstitution med ca. 110 børn fordelt på 3 vuggestue- og 3 børnehavegrupper. Udover hinanden deler vi hverdagen med vores høns og kaniner, som vækker glæde hos både børn og voksne. Desuden er vi glade for at bruge vores nærmiljø.

Institutionen er kendt for sin stærke profil inden for natur, udeliv og bevægelse og blev i 2021 DGI-certificeret i Naturlig leg. Samtidig arbejder vi ud fra Friluftsrådets Grønne Spirer-program med fokus på natur, klima og bæredygtighed.

Du bliver leder for 1 souschef, ca. 25 pædagogiske medarbejdere, 2 køkkenmedarbejdere og 3 fleksjobbere, der står sammen om at sikre, at alle børn skal kunne være med og føle sig inkluderet. Vi ser frem til, at du kommer med ombord og understøtter den kultur, der allerede er bygget op omkring høj kvalitet, stærke relationer og et tæt forældresamarbejde.

Du lægger den faglige linje og sikrer trivsel hos børn og voksne

Du får det overordnede ansvar for den pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse af Harevænget. Dermed er du en central drivkraft i arbejdet med at omsætte Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik, ICDP og ambitionen om deltagelsesmuligheder for alle børn til en levende pædagogisk praksis.

Samtidig er du en synlig og nærværende leder, der formår at skabe følgeskab gennem dialog, tillid og involvering, ligesom du understøtter medarbejdernes faglige udvikling og sikrer høj kvalitet i hverdagen.

Du kommer bl.a. til at:

  • skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel, stærk faglighed og lav personaleomsætning, samt sikre en ansvarlig budgetstyring og drift
  • være en tydelig faglig sparringspartner, der understøtter medarbejdernes relationskompetencer gennem pædagogiske refleksioner med afsæt i ICDP og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
  • udvikle institutionen i tæt samarbejde med medarbejdere, souschef, forældrebestyrelse og kommunens tværfaglige samarbejdspartnere
  • bidrage aktivt til udviklingen af dagtilbudsområdet gennem et tæt samarbejde med kommunens øvrige dagtilbudsledere og ledergruppen.

Du skaber følgeskab gennem fagligt nærvær

Du motiveres af at udvikle mennesker, skabe stærke fællesskaber og sætte en tydelig retning. Med din anerkendende og involverende ledelsesstil formår du at omsætte strategiske ambitioner til en meningsfuld hverdag, hvor både børn og medarbejdere trives, udvikler sig og lykkes sammen.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har en pædagogisk uddannelse og gerne en lederuddannelse – eller lyst til at gennemføre en
  • har erfaring med personaleledelse og organisationsudvikling samt økonomisk forståelse og erfaring med budgetstyring
  • skaber udvikling gennem dialog, refleksion og høj faglighed samt ser værdien i tværfaglige samarbejder.
  • har ansvaret for institutionens budget. Du påtager dig derfor gerne opgaven med at arbejde systematisk og opmærksomt med at styre ressourcer og holde overblik over økonomien.

Vil du hjælpe vores små grønne spirer til at gro?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kamille Godrim Jakobsen, centerchef for Børn, Skole og Familie:
Kan kontaktes den 6. og 7. juli på kamillej@dragoer.dk eller telefon 2057 2938.
Hvis du ønsker at tale med Kamille, bedes du sende en mail eller sms, hvorefter du vil blive kontaktet telefonisk.

Jette Sommer, dagtilbudsleder
Kan kontaktes den 8., 9. og 10. juli på jetteg@dragoer.dk eller telefon 5157 7790.

Helle Bach, dagtilbudsleder
Kan kontaktes i uge 31 på helleba@dragoer.dk eller telefon 3059 0749.

Sarah Henriette Biehl Wibrand, Udviklingskonsulent
Kan kontaktes i uge 30 på sarahh@dragoer.dk eller telefon 3010 1072.

Stillingsbetegnelse

Dagtilbudsleder

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Harevængets daginstitution

Tiltrædelse

1. oktober 2026

Ansøgningsfrist

30. juli 2026


Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Gem job

Dragør Kommune

Arbejdssted

Dragør

Vigtige datoer

Indrykket:
29. juni 2026
Ansøgningsfrist:
30. juli 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid