Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Unikt bosted søger den unikke leder
Erfaren leder søges til Agerbækhuse fra 1. november 2026 - 37 timer ugentligt.
Vi søger en erfaren leder med stærke ledelsesmæssige kompetencer til vores §108-bosted, hvor vi arbejder med borgere med omfattende og sammensat støttebehov, der kræver en helhedsorienteret og højt specialiseret indsats.
Om stillingen
Som leder får du ansvar for den daglige drift og udvikling af Agerbækhuse.
Du får direkte ledelsesansvar for 3 ledere og bliver dermed en central del af arbejdet med at udvikle og understøtte den samlede ledelse. Stillingen indebærer også daglig koordinering med administrationen samt med øvrige medarbejdergrupper, som arbejder på tværs på Agerbækhuse. Du får derfor en vigtig opgave i at sikre et godt samarbejde og skabe følgeskab på hele bostedet.
Stillingen er forankret i et komplekst felt, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver er gensidigt afhængige, og hvor du skal sætte tydelig faglig retning og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe helhedsorienterede og meningsfulde løsninger for borgerne.
Fra 1. august 2026 rykker Agerbækhuse og Sløjfen tættere sammen med fælles øverste leder. Vi skal sammen arbejde fremadrettet med at skabe synergi i opgaveløsningen på tværs af organisationerne.
Du bliver også en del af et ledelsesteam med de øvrige ledere i Sløjfen, hvor der koordineres og sparres med hinanden.
Samtidig står vi overfor en vigtig overgang med en planlagt flytning i maj 2028 til et helt nyt Agerbækhuse, som får beliggenhed i Herfølge. Som leder får du en central rolle i at sikre en veltilrettelagt og god flytteproces. Der vil under flytteprocessen være en række opgaver, som du skal varetage i samarbejde med ledere, medarbejdere og pårørende for at fastholde stabil drift og trivsel gennem hele overgangen. Derudover vil du skulle have et særligt fokus på at få selve indflytningen, for at gøre den så smidig som muligt for borgerne og medarbejderne.
Dine opgaver
- Sikre sammenhæng mellem driftsniveau, ledelsesniveau og strategiske mål
- Facilitere forandrings- og udviklingsprocesser, herunder flytningen i 2028
- Indgå i og udvikle den fælles ledelse af tilbuddet
- Ansvar for kvalitet, drift, økonomi og ressourcestyring i samarbejde med din leder
- Understøtte og udvikle en stærk og tydelig personaleledelse
- Samarbejde med kommuner, pårørende og andre samarbejdspartnere
- Understøtte udvikling af metoder, dokumentation og arbejdsgange
- Understøtte et sundt arbejdsmiljø
- Repræsentere Agerbækhuse i tværgående fora internt og eksternt
Vi forventer, at du
- Har en relevant socialfaglig faglig baggrund
- Har ledelseserfaring fra socialområdet, gerne med specialiserede målgrupper
- Har erfaring med ledelse gennem ledere
- Gerne har erfaring med og indsigt i målgruppens komplekse fysiske og psykiske problemstillinger
- Er tydelig, rolig, struktureret og beslutningsstærk
- Kan sætte tydelig retning og samtidig skabe følgeskab i en organisation med flere fagligheder
- Kan balancere økonomi og sikker drift
- Har fokus på samarbejde på tværs i organisationen og i Køge Kommune
Vi tilbyder
- En central ledelsesrolle i et højt specialiseret tilbud
- Samarbejde med en engageret og fagligt stærk leder- og medarbejdergruppe
- Tæt samarbejde med øvrig ledelse og faglige miljøer
- Et tydeligt ledelsesmæssigt mandat og mulighed for at sætte retning i et komplekst tilbud
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, refleksion og trivsel
- En arbejdsplads, hvor tværfaglighed er en forudsætning og en styrke
- En arbejdsplads præget af stærkt sammenhold, engagement og faglig stolthed, hvor vi sammen bruger vores forskelligheder som en styrke i arbejdet med borgerne.
Vi afholder 1. samtale den 2. september og 2. samtale den 16. september.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Birgitte Wold
Forstander
birgitte.wold@koege.dk
56 65 32 80
+45 56 36 04 82
Niels Nikolaj Bødker
Daglig leder for ITC/Fændediget
niels.bodker@koege.dk
56653280
+45 56 36 04 87
Ansøgningsfrist:
28. august 2026
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. november 2026
Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag via dette link