Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Teamleder til Service Team Skanderborg
Vil du stå i spidsen for et stærkt serviceteam og sikre høj kvalitet, sikker drift og tilfredse kunder?
Da vores nuværende Teamleder har fået en ny mulighed internt i virksomheden, søger TK Elevator en engageret og resultatorienteret Teamleder til vores serviceorganisation i Skanderborg.
Du får ansvaret for et team på 10 dygtige serviceteknikere og bliver en central del af den daglige drift. Din opgave bliver at skabe resultater gennem dit team ved at sikre høj medarbejdertrivsel, stærk kundeoplevelse og effektiv planlægning af serviceaktiviteterne i dit område.
Din rolle
Som Teamleder får du ansvaret for den daglige ledelse af dit team og for at sikre, at serviceaftaler og kundeopgaver gennemføres sikkert, effektivt og med høj kvalitet.
Du fungerer som bindeled mellem teknikere, kunder, salg og den øvrige serviceorganisation og er med til at sikre, at vi fortsat leverer markedets bedste service.
Dine primære ansvarsområder
- Daglig ledelse og udvikling af 10 serviceteknikere
- Planlægning og koordinering af serviceaktiviteter i samarbejde med teamet
- Sikre overholdelse af serviceintervaller og kontraktforpligtelser
- Opfølgning på sikkerhed, kvalitet og produktivitet
- Løbende dialog med kunder for at sikre høj kundetilfredshed
- Ressource- og kapacitetsplanlægning
- Samarbejde med salgsorganisationen omkring kundeudvikling og mersalg
- Optimering af arbejdsprocesser og arbejdsgange
- Opfølgning på teamets KPI'er og performance
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med personaleledelse, gerne inden for service-, installations- eller teknikbranchen
- Har teknisk forståelse og interesse for mekaniske eller elektriske installationer
- Er vant til at koordinere og planlægge daglig drift
- Trives med både ledelse, drift og kundekontakt
- Kommunikerer ubesværet på dansk og gerne engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Er beslutningsdygtig og god til at skabe retning og motivation
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en til tider travl hverdag
- Har gode IT-kompetencer og fortrolig med Microsoft Office 365
- Erfaring fra elevatorbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Din personlige profil
Du motiveres af at skabe resultater gennem andre mennesker og trives i en rolle, hvor ledelse og drift går hånd i hånd.
Du er synlig, handlekraftig og god til at opbygge relationer med både medarbejdere og kunder. Samtidig formår du at skabe struktur, følge op på aftaler og sikre, at opgaverne bliver løst effektivt og professionelt.
Vi tilbyder
Hos TK Elevator bliver du en del af en international virksomhed med stærke lokale teams og en kultur, hvor samarbejde, sikkerhed og udvikling er i fokus.
Vi tilbyder;
- Et selvstændigt lederjob med stor indflydelse på den daglige drift
- Ansvar for et erfarent og kompetent serviceteam
- Mulighed for at præge udviklingen af serviceforretningen i dit område
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger inden for service, salg og drift
- Gode udviklings- og karrieremuligheder i en international virksomhed
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
- Bonusordning
- Firmabil eller el-firmabil
- Mulighed for hjemmearbejde, når driften tillader det
Din karriere hos TK Elevator
Vi motiveres af det, der flytter folk, af det, der flytter verden. Vi er med til at forme hvordan mennesker bevæger sig inde i bygninger og rundt om i byerne, med klare løsninger til stadig mere komplekse infrastrukturer. Vi definerer service og stiller altid vores ekspertise til rådighed for at give kunderne det bedste.
TK Elevator er blandt verdens førende virksomheder inden for elevatorer, rulletrapper og tilhørende serviceløsninger. Med omkring 50.000 medarbejdere i mere end 65 lande arbejder vi hver dag for at sikre sikker, effektiv og pålidelig mobilitet for mennesker over hele verden.
I Danmark er vi en stærk serviceorganisation med fokus på sikkerhed, kvalitet og langsigtede kunderelationer. Vi investerer i vores medarbejdere og tror på, at de bedste resultater skabes gennem engagement, ansvarlighed og samarbejde.
Er du klar til at tage ansvar for både mennesker, drift og kundeoplevelser? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Frist:
31/12/2026.
Kontaktperson:
Michael Schøt ChristensenManager Service Vest+4544141996.
Stillingstype:
Fuldtid.