Kon­cer­nø­ko­no­mi­chef/CFO – Pro­jek­tø­ko­no­mi, Con­trol­ling og ledelse


Skjøde er en ejerledet, udviklende totalentreprenør, som blev grundlagt i 1972 af Hans Skjøde Knudsen. Vi har hovedsæde i Odense og arbejder på hele det danske marked indenfor erhvervsbyggeri, boligbyggeri og social infrastruktur.

Skjøde består af en koncern med 12–15 selskaber, blandt hvilke H. Skjøde Knudsen A/S og Odense Bygningsservice A/S (Obyg) er de primære driftsselskaber, hvilket suppleres af projektselskaber og ejendomsselskaber. Koncernen har over 120 medarbejdere.

Det er karakteristisk for Skjøde, at der arbejdes med korte beslutningsveje, aktivt ejerskab og en stærk, faglig kultur. Vi værdsætter ordholdenhed, ordentlighed, økonomisk forståelse og udvikling. Vores filosofi er enkel og handlingsdrevet: Vi skaber de rigtige rammer – såvel ved udviklingen af vores projekter som for vores ansatte.

Som Koncernøkonomichef vil du være chef for koncernens økonomifunktion og være en central drivkraft for vores finansielle styring, administration, digitalisering og controlling. Du vil arbejde tæt med direktionen og ejerkredsen, drive udviklingen af vores rapportering og påtage dig ansvar for alt fra projektøkonomi og controlling til generel administration af koncernselskaber, IT-ledelse, personale og ejendomsdrift.

Vi søger dig, der kombinerer bred økonomisk ekspertise med operationel handlekraft – nogen der både kan tænke strategisk og gribe om græsrødderne, og som trives med at skabe orden ud af kompleksitet i en ejerledet virksomhed med høj fart.

Konkret vil dine opgaver være

  • Ansvar for den samlede økonomifunktion på tværs af koncernens selskaber.
  • Controlling af projektøkonomi og risikovurdering, herunder månedlig opgørelse af igangværende arbejder – en kritisk kerneopgave.
  • Månedsrapportering, budgetter, forecast, likviditet, årsregnskaber og revision.
  • Proaktivt drive den månedlige rapporteringscyklus og sikre beslutningsrelevant ledelsesinformation til direktion og ejerkreds.
  • Strategisk sparring med direktion, samt bestyrelsesrapportering efter behov.
  • Overordnet ansvarlig for koncernens IT, herunder ERP-konvertering og digitalisering.
  • Driftsansvarlig for koncernens ejendomme og koncernens ikke-byggerelaterede indkøbsaftaler.
  • Overordnet ansvar for HR, løn, administration, garantier og forsikringer.
  • Udvikling af BI-rapportering og effektivisering af økonomifunktionen.
  • Personaleansvar for Controller, Løn- og HR-ansvarlig, Økonomiassistent og Seniormedarbejder.

Din profil

  • Relevant økonomisk uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau (Cand.merc.aud., HD(R), HA eller tilsvarende).
  • En dokumenteret, stærk faglighed
  • Dokumenteret erfaring med controlling af projektøkonomi, projektregnskaber og igangværende arbejder – vi lægger særligt vægt på dette.
  • Bred erfaring fra projekt- og produktionsvirksomheder, gerne fra byggebranchen.
  • Erfaring med økonomistyring på tværs af flere selskaber med forskelligartede forretningsmodeller.
  • Erfaring med IT-ledelse, ERP-implementering og digitalisering.
  • Hands-on leder der trives med både strategiske og operationelle opgaver.
  • Robust, selvstændig og med naturlig autoritet – kan stå fast og skabe opbakning under pres.
  • Proaktiv og løsningsorienteret med konstant fokus på forbedringer.
  • Kommunikerer klart og tillidsfuldt på alle niveauer.
  • Trives i en ejerledet virksomhed med højt tempo og korte beslutningsveje.
  • Deler Skjødes værdier: ordentlighed, udvikling og det mindset at tjene penge går forud for at tælle penge.

Vi tilbyder

  • En central og indflydelsesrig lederrolle tæt på forretningen, del af afdelingschef-gruppen
  • Tæt samarbejde med en engageret direktion og aktiv ejerkreds.
  • Ansvar for en bred og alsidig opgaveportefølje – fra projektøkonomi og controlling til IT, ejendomsdrift og HR.
  • En flad organisation med korte beslutningsveje og høj handlekraft.
  • Gode kolleger og et stærkt fagligt miljø med høj faglig standard.
  • Attraktive ansættelsesvilkår.
  • Tiltrædelse snarest muligt, men vi er villige til at vente på den helt rigtige.

Vi ser frem til at møde dig…

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV – og til at lære dig nærmere at kende. Vi glæder os til at drøfte, hvordan vi sammen kan udvikle Skjøde og tage næste skridt med økonomiledelsen i centrum.

Kontakt

Rekrutteringen varetages af Training Gallery. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Gert Møker, Training Gallery, telefon +45 2272 8090.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

TRAINING GALLERY ApS søger for Skjøde

Arbejdssted

Odense SØ

Vigtige datoer

Indrykket:
3. august 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid