Regnskab­schef


Vil du bruge dine økonomiske kompetencer i en organisation, hvor tallene gør en reel forskel for mennesker?


Hos Fonden VITA søger vi en engageret og erfaren regnskabschef (37 timer ugentligt), som ønsker at være en central del af en organisation med et vigtigt socialt formål. Vi leder efter dig, der kan skabe overblik, sikre høj kvalitet i økonomistyringen og samtidig bidrage til en kultur præget af tillid, respekt, engagement og udviklingsvilje. Fonden VITA arbejder med en grundværdi, der går ud på at understøtte og udvikle et stærkere ”VI” kultur.

En nøglefunktion i en organisation med mening

Som regnskabschef har du det overordnede ansvar for Fondens økonomifunktion og den daglige ledelse af bogholderiet. Du bliver en vigtig sparringspartner for direktøren og ledelsen og får stor indflydelse på den fortsatte udvikling af vores økonomiske styring og rapportering.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø, hvor medarbejderne møder hinanden med respekt, tager ansvar og arbejder sammen om at finde løsninger. Derfor søger vi en regnskabschef, der både er fagligt stærk og menneskeligt nærværende.

Dine primære ansvarsområder

Du vil få overordnet ansvar for:

  • Udarbejdelse af måneds- og årsrapporter for Fonden VITA,
  • Salg af administrativ service til Fonden VITA´s datte selskaber, Fonden Fællesbo Grindsted og Fonden Tårnvej, Tårnvej 91 i Gl. Højen ved Vejle.
  • Budgetlægning og budgetopfølgning
  • Likviditetsstyring og økonomisk planlægning
  • Rapportering til ledelse og bestyrelse
  • Daglig ledelse og understøttelse af bogholderiet
  • Kontakt til revisor, bank og øvrige samarbejdspartnere
  • Afstemninger og regnskabsmæssig kvalitetssikring
  • Projektøkonomi og økonomisk opfølgning på projekter
  • Indberetninger til offentlige myndigheder
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og økonomiske analyser til ledelsen
  • Videreudvikling af økonomifunktionens processer og arbejdsgange

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant økonomisk uddannelse, eksempelvis HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende
  • Har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling eller en baggrund som revisor
  • Har solid erfaring med regnskab, rapportering og økonomistyring
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og sammenhænge
  • Trives med ansvar og kan skabe overblik i en hverdag med mange opgaver
  • Er en samarbejdende og tillidsskabende leder
  • Har erfaring med E-conomic og Zenegy, eller lignende økonomisystemer

Hvad tilbyder vi?

Hos Fonden VITA bliver du en del af en organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor medarbejdernes kompetencer og initiativer værdsættes.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling i en socialfaglig organisation med et stærkt værdigrundlag
  • En nøgleposition i at understøtte organisationens udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og ordentlighed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Efteruddannelse efter behov

En organisation i fortsat udvikling med spændende projekter og initiativer.

Sådan understøtter vi dig i rollen

Som regnskabschef bliver du ikke alene om ansvaret. Du får et tæt samarbejde med direktøren, ledelsen og bestyrelsen, som ser økonomifunktionen som en vigtig, strategisk sparringspartner. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, gensidig respekt og tillid.

Du kan derfor forvente:

  • Tæt og løbende sparring med direktøren
  • Inddragelse i strategiske beslutninger og organisatorisk udvikling
  • Frihed under ansvar og tillid til dine faglige vurderinger
  • Opbakning til at udvikle og optimere økonomifunktionens processer
  • Et samarbejdende ledelsesteam, der værdsætter faglighed og ordentlighed
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Administrative dygtige medarbejdere, der er parate til at understøtte dig i rollen som regnskabschef

Vi ønsker en regnskabschef, der både udfordrer og udvikler organisationen, og som oplever ledelsen som en aktiv medspiller i hverdagen.

Lidt Om Fonden VITA- Center for Socialt Arbejde

Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde arbejder for at skabe positive forandringer for børn, unge, familier og voksne udsatte. Vi løser opgaver inden for blandt andet familieundersøgelser, overvåget samvær, aflastningstilbud, botilbud til voksne, kontaktpersonsordninger. Samtidig har vi en stærk ambition om løbende at udvikle nye metoder og tilbud, der kan skabe værdi for de mennesker, vi arbejder for.

Praktisk information

Ansøgningsfrist den 9. september. Der vil være to samtaler og en test.

Den første samtale vil være onsdag den 16. september. Efterfølgende vil de udvalgte kandidater inviteres til en test(Peoples tools) som de skal svare på. Forud for anden samtale vil kandidaterne mødes med testkonsulenten som vil give feedback på testen. Umiddelbart efter feedback fra testkonsulenten vil anden samtale blive afholdt med ansættelsesudvalget. Anden samtale vil være onsdag den 23. september. Ansættelses udvalget indstiller efterfølgende til bestyrelsen hvem der er den foretrukne kandidat.

Der indhentes referencer mellem de to samtaler.

Arbejdsstedet er:

Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde
Akseltorv 6a, 6000 Kolding

Ansøgning

Du søger stillingen via ansøgningsknappen nedenfor. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Direktør Bertil Michael Mahs, tlf. 41 99 69 21 / mail: bm@vita-csa.dk

Vil du være med til at skabe et stærkt økonomisk fundament for en organisation, der gør en forskel hver dag? Så glæder vi os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply

Save job

Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde

Workplace

Kolding

Important dates

Published:
4 August 2026
Application deadline:
9 September 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time