Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Produktionschef – sæt retningen for en produktion i transformation
Vil du stå i spidsen for en moderne produktionsorganisation, hvor mennesker, processer og resultater går hånd i hånd? Trives du med at skabe struktur, drive forandringer og udvikle både medarbejdere og produktion? Har du ambitioner om at sætte retningen for en produktion i vækst, hvor effektivitet, kvalitet og arbejdsmiljø er i fokus? Så kan det være dig, vi søger til JKF Industri.
Som Produktionschef får du ansvaret for den samlede produktion og bliver en nøglespiller i den daglige drift og den fortsatte udvikling af produktionsorganisationen. Du refererer direkte til virksomhedens COO og får ansvaret for ca. 120 medarbejdere, 2 produktionsledere og 8 koordinatorer.
Din vigtigste opgave bliver at sikre en effektiv, stabil og fremtidssikret produktion, hvor leveringssikkerhed, kvalitet, arbejdsmiljø og løbende forbedringer går hånd i hånd. Samtidig bliver du drivkraften bag den fortsatte udvikling af produktionen, hvor du formår at skabe resultater gennem mennesker, stærke processer og tydelig ledelse.
Produktionen – en spændende transformationsrejse
Du bliver ansvarlig for en ordreproducerende metalproduktion, der arbejder i et 3-holds setup. Produktionen er en kombination af automatiserede produktionsanlæg og manuelle processer, hvor høj kvalitet, fleksibilitet og korte leveringstider er afgørende for vores succes.
JKF Industri befinder sig på en ambitiøs vækstrejse, hvor vi investerer målrettet i fremtiden. Blandt andet er opførelsen af en ny rustfri fabrik i gang, som bliver et vigtigt element i vores fortsatte udvikling. Som Produktionschef får du derfor en unik mulighed for at sætte dit præg på produktionsorganisationen, processerne og de beslutninger, der skal sikre, at vi står stærkt – både nu og i fremtiden.
Du får stor indflydelse på udviklingen af produktionen og bliver en vigtig sparringspartner for COO'en i arbejdet med at realisere vores ambitioner.
Dine opgaver
Du får en bred og forretningskritisk lederrolle, hvor du bl.a. vil:
- Have det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling af produktionen
- Skabe et sikkert, attraktivt og motiverende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
- Lede og udvikle organisationen
- Sikre høj leveringssikkerhed, kvalitet og produktivitet
- Drive produktionsoptimering med fokus på kapacitet og flow
- Sikre robuste processer, standardisering og et stærkt datagrundlag for beslutninger
- Arbejde målrettet med KPI'er, performance og løbende forbedringer
Det vigtigste i rollen: Lederskab
Du bliver den leder, der sætter retning for produktionen og skaber resultater gennem andre. Du evner at kombinere et tydeligt lederskab med en stærk forståelse for drift, processer og mennesker.
Du formår at:
- Skabe følgeskab gennem synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelse
- Drive forandringer og sikre, at nye initiativer bliver forankret i organisationen
- Udvikle ledere og medarbejdere, så organisationen løbende styrkes
- Skabe en kultur præget af ansvarlighed, samarbejde og kontinuerlige forbedringer
- Balancere fokus på drift, kvalitet, medarbejdere og forretningsmæssige resultater
- Arbejde struktureret og databaseret med performance og forbedringsinitiativer
Hvem er du?
Du har solid erfaring med ledelse i en ordreproducerende produktionsvirksomhed og motiveres af at skabe resultater gennem andre. Du trives i en produktion, hvor tempoet er højt, og hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har stærke kompetencer inden for forandringsledelse og organisationsudvikling
- Har erfaring fra en ordreproducerende metalvirksomhed – gerne order-to-order eller engineer-to-order
- Er resultatorienteret og motiveres af at skabe målbare forbedringer
- Er en tydelig og motiverende kommunikator med naturlig gennemslagskraft
- Brænder for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø med høj trivsel, sikkerhed og medarbejderudvikling
Hos JKF Industri får du
- En attraktiv lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af produktionen
- Ansvaret for en stor produktionsorganisation med dygtige ledere og engagerede medarbejdere
- En unik mulighed for at sætte dit aftryk på en produktion i transformation, hvor nye investeringer og opførelsen af en rustfri fabrik er med til at forme fremtidens produktion
- Mulighed for at præge kultur, processer og performance i en virksomhed med høje ambitioner
- Et uformelt, teknisk stærkt og handlekraftigt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- En international virksomhed med fokus på udvikling, innovation og bæredygtige løsninger
Om JKF Industri
Vi udvikler løsninger inden for industriel udsugning, filtrering, materialehåndtering og industriventilation. I Danmark er vi ca. 175 kolleger, og vi har produktion og datterselskaber i Polen og Malaysia. JKF Industri A/S er en del af SFPI Group, som udgør fire divisioner med i alt ca. 4.000 medarbejdere, og servicerer kunder på globalt plan. Vores fokus er altid på at skabe bedre arbejdsmiljøer og renere luft hos vores kunder verden over.
Jobbet søges via QuickApply