Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Afdelingsleder til Forretningsudvikling og Validering – skab retningen for et nyt forretningsområde
Vil du være med til at forme en ny afdeling, som omsætter forretningsbehov, regulatoriske krav og markedstendenser til konkrete løsninger og beslutninger sammen med DataHub-selskabet, Energinet og detailmarkedet? Som afdelingsleder for Forretningsudvikling og Validering får du en central rolle i at modne forretningsinitiativer, skabe beslutningsgrundlag for kommende investeringer og gøre brugeroplevelsen bedre på tværs af området Data og Detailmarked.
Vi etablerer en ny afdeling, fordi vi ønsker at blive bedre til at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger. Du får stor indflydelse på både afdelingens retning og den måde, vi arbejder på.
Form en ny afdeling med stor betydning for Energinet DataHubs udvikling
Du bliver leder for en nyoprettet afdeling med en række dygtige medarbejdere i Fredericia. Afdelingen driver og udvikler de tidlige faser af vores portefølje, hvor idéer, behov og muligheder omsættes til konkrete beslutningsgrundlag og værdiskabende løsninger. Afdelingen arbejder tæt sammen med en række nabo-afdelinger, og samarbejdet er afgørende for, at vi træffer de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag og skaber løsninger, der kan implementeres effektivt i organisationen.
Du sikrer modning, beslutningskraft og forretningsudvikling
Som afdelingsleder får du ansvar for afdelingens udvikling, leverancer og medarbejdere. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for ledelsen og andre nøgleinteressenter.
Dine væsentligste ansvarsområder er at:
- være ansvarlig for den løbende forretningsudvikling i området samt identificere regulatoriske, markedsmæssige og forretningsmæssige muligheder og risici
- sikre modning og kvalificering af kommende initiativer, så de er klar til beslutning og efterfølgende implementering
- udarbejde og kvalitetssikre business cases og beslutningsoplæg til ledelse, direktion og bestyrelse
- fremme arbejdet med brugeroplevelser og sikre, at brugerbehov og brugerindsigter indgår tidligt i udviklingsforløbene
- skabe et ledelsesmiljø, der understøtter medarbejdernes udvikling og fremmer samarbejde på tværs af organisationen
Du får ansvar for en afdeling med mange interessenter og komplekse opgaver, hvor du skal kunne skabe retning, prioritere og samle mennesker om fælles mål.
Vores resultater afhænger af, at vi samarbejder på tværs af fagligheder. Derfor søger vi en leder, der både kan levere resultater og opbygge gode relationer.
I løbet af dit første år i jobbet har du sat et tydeligt aftryk
Vi forventer, at du inden for det første år har:
- etableret en velfungerende afdeling med klare mål, roller og samarbejdsformer
- skabt tydelighed i arbejdet med forretningsudvikling og modning af porteføljen
- løftet niveauet i business cases og beslutningsoplæg
- sat en tydelig retning for UX-området og forankret brugerperspektivet i hele forløbet omkring udviklingsarbejdet
- etableret tætte relationer til centrale samarbejdspartnere på tværs af Energinet
Du er en erfaren leder med fokus på både mennesker og forretning
Vi søger en leder, der kan balancere strategisk udvikling med operationel eksekvering. Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med ledelse af specialister eller faglige miljøer
- har arbejdet med forretningsudvikling, forretningsanalyse eller lignende områder
- har erfaring med at udarbejde og kvalificere business cases og beslutningsoplæg
- skaber retning i komplekse og uklare problemstillinger, og tilsvarende er tryg ved at træffe tydelige prioriteringer og fravalg
- trives i organisationer med mange interessenter og bundlinjer
- kommunikerer klart og skaber følgeskab gennem involvering og tillid
Erfaring fra større organisationer, hvor forretning, teknologi og regulering mødes, vægtes postivit.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 7. september. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 15. september og 2. samtale i Fredericia 24. september.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Martin Lervad Lundø på tlf. 23 33 88 99.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder DataHub-systemet, Eloverblik og den kommende Energidelingsportal.e.