Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Ansvarlig leder
Vil du stå i spidsen for en afdeling på et socialpædagogisk botilbud, hvor faglighed, relationer og borgernes udvikling er i centrum?
Botilbud Lindholm åbner ny afdeling 01.04.2027 på Dovervej 19, 6660 Lintrup. Her findes alt fra kreativitetsværksteder, auto-/smedeværksted, snedker-/tømrerområde, idrætshal med fitnessområde, masser af natur og udeliv. Og meget mere.
I den forbindelse søger vi en ansvarlig leder, der med tydelig retning og respektfuld ledelse vil være med til at styrke indsatsen for borgere med autismespektrumforstyrrelser og mental retardering og samtidig skabe et attraktivt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne.
En stilling, hvor du kan forme tilbuddet efter vores nuværende DNA, men samtidig sætte eget præg på botilbuddets hverdag, fysiske rammer samt den daglige struktur, og få helt egen oase.
Ledelse i praksis – med afsæt i botilbud Lindholms ledelsesgrundlag
Som leder bliver du en del af Botilbuddets ledergruppe og får ansvar for den faglig udvikling og retning i det nye tilbud. Du omsætter politiske og organisatoriske mål til konkret praksis og skaber følgeskab gennem nærværende og tillidsfuld ledelse.
Du vil:
- Drive faglig udvikling og sikre kvalitet i den socialpædagogiske indsats
- Være synlig og tilgængelig i hverdagen – og skabe dialog og engagement
- Være kulturbærer og ambassadør for Botilbud Lindholms værdier og faglighed
- Bidrage til medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling
- Samarbejde med pårørende og eksterne aktører
- Sikre høj standard for sundhed, sikkerhed og trivsel for borgerne på vores nye tilbud
- Lede og undervise personalet i implementeringsfasen
- Opstille pædagogiske udviklingsmål og metoder for borgeren i samarbejde med den øvrige personalegruppe
- Bidrage aktivt til Botilbud Lindholms fælles ledelse og udviklingsarbejde
- Understøtte medarbejdernes faglige opgaveløsning gennem coaching og feedback baseret på en forståelse for den opgave, der skal løses
- Fokus på læring og kompetenceudvikling for personalet. Lave udkast til onboarding plan for hver enkelt medarbejder
- Deltage i samtaler og statusmøder med relevante interessenter
- Dagsorden og afvikling af p-møder
- Indgå i bagvagtsrul.
En lederrolle med blik for både styring og fællesskab
Botilbud Lindholm er et botilbud, der er i gang med en spændende udvikling, Det betyder, at vi arbejder på nye måder – både når det gælder dokumentation og samarbejdet mellem myndighed og udfører.
Vi har som udfører et større handlerum og mere ansvar, som kræver, at vi koordinerer og kommunikerer tættere på et højt fagligt niveau. Her finder vi sammen nye veje til at spille hinanden gode. Det er en proces, hvor vi skal finde balancen mellem styring og faglighed, og hvor du som leder får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng, mening og retning for afdelingen.
Vi tror på, at forandring og flerfaglighed styrker vores fælles kerneopgave – og vi søger en leder, der har lyst til at være med til at forme et specialiseret botilbud sammen med os.
Vi søger en leder, der:
- Kan navigere i spændingsfeltet mellem styring og faglig frihed
- Formår at skabe mening og sammenhæng i en kompleks virkelighed
- Har blik for medarbejdernes perspektiver og kan lede med respekt og tydelighed
- Ser muligheder i forandring og formår at fastholde fællesskabet undervejs
- Er tydelig i kommunikation.
Du bliver en del af et Botilbud, der insisterer på, at god ledelse skabes sammen – og hvor vi tror på, at struktur og styring kan gå hånd i hånd med faglighed, engagement og arbejdsglæde.
Om tilbuddene
Botilbud Lindholm er et privat botilbud, der går højt op i at skabe hyggelige og trygge rammer, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et liv med en høj grad af selvstændighed og livskvalitet.
Målgruppen
Voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser, med diverse tillægsdiagnoser, som f.eks. kognitiv forstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, angst, depression, OCD, ADHD m.fl., samt borgere med varig nedsat psykisk funktionsnedsættelse, som har lettere mental retardering samt borgere med foranstaltningsdom.
Vi forestiller os, at du matcher det meste af følgende:
- Du har en uddannelsesbaggrund, der er relevant ift. jobbets indhold
- Du har erfaringer med personaleledelse
- Du har blik for både faglig og menneskelig udvikling
- Du kan balancere pædagogisk forståelse med dokumentationspraksis
- Du har organisationsforståelse og gerne erfaring fra lignende stilling
- Du kan give sparring og skabe følgeskab i hverdagen
- Du er reflekteret, tydelig og god til at prioritere og kommunikere
- Du har en relevant lederuddannelse.
Vi tilbyder dig:
- En lederrolle med stort handlerum og mulighed for at gøre en forskel
- Et stærkt fagligt fællesskab på Botilbud Lindholm samt i ledergruppen
- Et onboardingforløb og løbende sparring med de øvrige ledere og kolleger
- Et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed og høj trivsel.
Yderligere information
Kontakt Botilbuds leder Kim Albæk på 4252 5178 eller på mail kontakt@botilbud-lindholm.dk
Eller Leder Bjarne Wojtaszewski 4252 5175.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
- Arbejdssted: Botilbud Lindholm afd. Kongeådalen, Dovervej 19 6660 Lintrup
- Ved ansættelse: Vil der blive indhentet reference, straffeattest og kopi af kørekort skal afleveres
- Tiltrædelse: efter aftale
- Ansættelsessamtaler: Der skal forventes to samtalerunder og tillige case-arbejde
Ansøgning
Send ansøgning via Ansøg-knappen.