Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Head of Business Center Denmark
Vil du stå i spidsen for at bygge fremtidens Business Center Denmark?
Hvad sker der, når man samler stærke mennesker, forskellige kulturer og store ambitioner i én fælles organisation? Det er præcis den rejse, som vi er på.
Business Center Denmark er et centralt powerhouse i Commercial med ansvar for salg, service og fastholdelse af vores erhvervskunder. Vi har allerede skabt meget, men vi er ikke færdige.
Nu leder vi efter en ny Head of Business Center Denmark, som har lyst til at bygge videre på fundamentet, samle organisationen og sætte retningen for det næste kapitel.
Om rollen
Du får en central rolle i udviklingen af Business Center Denmark. Du får ansvaret for omkring 34 forsikringsrådgivere, tre teamledere og en organisation, hvor vi hver dag skal levere stærke kundeoplevelser, skabe kommercielle resultater og samtidig fortsætte vores udvikling. Din opgave bliver ikke blot at sikre, at organisationen fungerer. Du skal være med til at definere, hvordan vi arbejder, leder og skaber resultater fremover.
Vi er i gang med at samle kulturer, systemer og arbejdsformer efter integrationen mellem If og Topdanmark. Vi er kommet langt, men vi er ikke i mål. Dit lederskab, dine idéer og dit aftryk bliver afgørende for, hvordan vi lykkes som én organisation. Derfor får du en unik mulighed for at sætte dit præg på både kultur, performance og fremtidens måde at arbejde på.
Du bliver en del af den nordiske ledergruppe sammen med de øvrige nationale Head of Business Centers i Norden og Head of Competence & Quality development. Her repræsenterer du Danmark og er med til at forme udviklingen af Business Center på tværs af Norden. Du får dermed indflydelse på udviklingen på tværs af lande, samtidigt med at du får et tydeligt dansk ansvar, hvor du kommer tæt på både mennesker, kunder og forretning.
Som ansvarlig for Business Center Denmark vil du arbejde tæt sammen med Head of Nordic Business Center, som fungerer som sparringspartner, udfordrer dine perspektiver og aktivt understøtter, at du og din ledergruppe har de bedste forudsætninger for at lykkes. Vi tror på, at de stærkeste resultater skabes gennem tydelig retning, tillid og et stærkt samarbejde, hvor åbenhed, nysgerrighed og modet til at udfordre det eksisterende er en naturlig del af hverdagen.
Som en del af rollen deltager du også i Country Steering Group Denmark og bidrager aktivt til udviklingen af Commercial Denmark.
Du skal især lykkes med at:
- Sætte retningen for Business Center Denmark og omsætte strategi til synlige resultater.
- Lede og udvikle en allerede stærk ledergruppe, der tager ansvar og driver udviklingen tæt på medarbejderne
- Løfte den kommercielle performance og skabe sammenhæng mellem service, salg, fastholdelse og kundeoplevelser
- Bygge én fælles kultur med tydelige forventninger, høj energi og stærkt samarbejde.
- Skabe en moderne performancekultur, hvor data, coaching og transparens bruges til at gøre både medarbejdere og ledere bedre
- Bidrage aktivt til udviklingen af Business Center på tværs af Norden
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:
- En rolle med både mandat og mulighed for stor påvirkningskraft
- Ansvar og frihed til at sætte dit eget aftryk på Business Center Denmark
- Muligheden for at udvikle både mennesker, processer og forretning
- Et stærkt lederteam og et professionelt samarbejdsmiljø
- Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
- Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
- Uddannelse på Forsikringsakademiet
- Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
- Mulighed for hybrid arbejdsplads
- En sundhedsfremmende arbejdsplads
- Attraktive forsikringsfordele
- Konkurrencemæssig fast løn med en god bonusordning samt pension
Hvem er du?
Vi leder ikke efter en bestemt personlighedstype. Til gengæld leder vi efter en leder, der kan skabe retning, engagement og resultater gennem andre mennesker.
For at trives og få succes i rollen genkender du sandsynligvis dig selv i flere af følgende udsagn:
- Du skaber energi, engagement og naturligt følgeskab.
- Du skaber resultater gennem andre ledere og giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes.
- Du tør sætte en tydelig retning og træffe beslutninger, også når ikke alle er enige.
- Du kombinerer et stærkt kommercielt drive med en god forståelse for værdien af stærke kundeoplevelser.
- Du skaber ro, fokus og fremdrift, også når organisationen står midt i forandringer.
- Du bruger data aktivt til at skabe indsigt, udvikling og bedre beslutninger.
- Du er samarbejdsorienteret, inkluderende og motiveres af at skabe resultater sammen med andre på tværs af både danske og nordiske samarbejdsflader.
Erfaring med ledelse af ledere er en vigtig forudsætning for at få succes i rollen. Erfaring fra forsikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 28. september 2026.
Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.
Lokation: Ballerup - rejseaktivitet i Norden vil forekomme.
Start dato: Så hurtigt som muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Joakim Brændeholm, Head of Nordic Business Center, på mail Joakim.Brandeholm@if.dk.
Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, kan blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!