Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Afdelingsleder for Jobcentret
Vordingborg Kommune søger en afdelingsleder for Jobcentrets voksenområde. En leder, der kan få beskæftigelsesreform, høj faglighed, data og god ledelse til at hænge sammen dér, hvor det betyder noget: i mødet med borgere, virksomheder og medarbejdere.
Jobcentret står på et solidt fundament med dygtige teamledere og medarbejdere, et stærkt virksomhedssamarbejde og er grundlæggende en organisation, der er rigtig godt på vej. Nu skal der bygges videre med større effekt, progression og fælles retning. Og et endnu skarpere greb om de politiske ambitioner for området: beskæftigelsesindsatsen skal gøre en reel forskel og bringe flere borgere tættere på job og uddannelse.
Du får ansvar for voksenområdet og skal lede gennem teamledere, der kan og vil noget. Din opgave bliver at sætte retning, styrke deres ledelsesrum og skabe sammenhæng mellem drift, udvikling, reformimplementering og resultater. Beskæftigelsesreformen bliver en central anledning til at tænke nyt. Hvordan bruger vi data klogt? Hvordan gør vi virksomhedssporet endnu stærkere? Hvordan får vi uddannelse, opkvalificering og borgernes forløb til at spille bedre sammen? Og hvordan sikrer vi, at indsatsen ikke bare er korrekt – men også meningsfuld og virkningsfuld? Dét skal du stå i spidsen for.
Stillingen er for dig, der synes, beskæftigelsesområdet er vigtigt, fordi det handler om mennesker, arbejdsfællesskaber og muligheder. Du har solid beskæftigelsesfaglig forståelse og ledelseserfaring. Du kan skabe retning gennem andre, bruge data som ledelsesgreb og udvikle både mennesker, faglighed og resultater. Og så har du lyst til at være med dér, hvor ledelse bliver konkret: når der skal prioriteres, følges op, samarbejdes på tværs og træffes beslutninger, der kan mærkes.
Har vi vakt din nysgerrighed, kan du læse mere i en uddybende job- og personprofil (pdf). Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef David Jensen på tlf. 5536 2325 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Ansøgningsfrist den 7. oktober 2026.