General Manager Danmark


Stærk leder til at udvikle og professionalisere en ambitiøs vækstvirksomhed

Som General Manager skal du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af den danske organisation og få struktur, ledelse og performance til at hænge endnu bedre sammen.

Opgaven og ansvaret

Du får det samlede ledelsesansvar for den danske organisation på ca. 80 medarbejdere. Stillingen refererer til Group CEO og indgår i Scanmetals' Senior Management Team.

Hovedopgaven bliver at lede og udvikle den danske forretning med ansvar for mennesker, drift og finansiel performance.

Scanmetals har en stærk entreprenant historie og en kultur præget af handlekraft, korte beslutningsveje og stor nærhed til forretningen. Den næste fase kræver, at der bygges videre på disse styrker og samtidig skabes mere struktur, solide data, tydeligere ansvar og større sammenhæng på tværs af værdikæden.

Du skal sætte retning for den danske organisation, udvikle ledergruppen og sikre, at strategiske mål bliver omsat til konkrete resultater. Rollen kræver både et strategisk blik for den samlede forretning og en høj grad af hands-on tilgang til driften. Du skal kunne bevæge dig fra de overordnede prioriteringer til de konkrete udfordringer på fabriksgulvet og tilbage igen.

De centrale ansvarsområder er:

  • Ledelse og organisation: Sætte retning for den danske organisation, udvikle ledergruppen og skabe tydelige prioriteringer, ansvar og opfølgning.
  • Operationel performance: Sikre bedre udnyttelse af produktionskapaciteten gennem fokus på volumen, produktivitet, produktionsflow, maskinperformance, Lean og løbende forbedringer.
  • Finansiel performance: Have ansvar for den danske P/L og sikre tæt sammenhæng mellem produktion, kapacitet, omkostninger og indtjening, blandt andet gennem stærkere produktions-controlling og brug af data.
  • HSE, kvalitet og processer: Sikre et vedvarende fokus på HSE og kvalitet samt understøtte arbejdet med ISO-certificeringen.
  • Samarbejde: Styrke samarbejdet på tværs af den danske organisation og med koncernens globale funktioner og øvrige landeorganisationer.

Erfaren leder med stærk forretnings- og produktionsforståelse

Scanmetals søger en erfaren leder fra en større produktions- eller procesvirksomhed, hvor optimering af vareflow, teknisk kompleksitet, kapacitetsudnyttelse, produktivitet og HSE er centrale elementer.

Du kan løfte blikket og arbejde strategisk med forretningen, skabe resultater gennem andre og samtidig forstå detaljerne og gå tæt på en problemstilling, når situationen kræver det.

Du forstår sammenhængen mellem mennesker, processer og økonomiske resultater.

Det forventes, at du har:

  • Solid ledelseserfaring fra en produktions- eller procesvirksomhed, herunder erfaring med at lede gennem ledere og udvikle en organisation.
  • Dokumenteret forretnings- og økonomiforståelse, herunder P/L-ansvar, produktions-controlling og evnen til at omsætte data til konkrete prioriteringer og handlinger.
  • Stærk operationel erfaring med Lean, kapacitetsudnyttelse, produktivitet og maskinbaseret produktion eller procesdrift.
  • Erfaring med HSE, kvalitet og forandringer, gerne fra en organisation hvor standardisering og professionalisering har været en del af udviklingen.

Det er ikke afgørende, at du kommer fra metal- eller genvindingsindustrien. Erfaringen kan også være fra procesindustri, industriel produktion eller andre produktionsmiljøer med store volumener, komplekse vareflows og en væsentlig maskinpark.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være teknisk, produktionsmæssig, ingeniørmæssig, økonomisk eller tilsvarende. Relevant ledelseserfaring fra en sammenlignelig organisation vægtes højt.

Du kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.

Tydelig leder med både strategisk blik og praktisk tilgang

Du er en tydelig og synlig leder, der sætter retning, følger op og skaber følgeskab. Du trives med at have ansvar og med at stå på mål for både organisationens udvikling og de konkrete resultater.

Du kan bevæge dig naturligt mellem produktionen, ledergruppen og koncernledelsen. Du har blik for helheden og kan arbejde strategisk med forretningen, men du har samtidig en hands-on tilgang og en naturlig interesse for, hvordan tingene fungerer i praksis.

Scanmetals har med sin entreprenante baggrund og sin stærke go-do-kultur nu behov for mere struktur og systematik uden at miste den handlekraft og nærhed til forretningen, som har været en vigtig del af Scanmetals' udvikling og succes. Det kræver en leder, som kan skabe mere struktur uden unødigt bureaukrati og mere professionalisme uden at skabe afstand til organisationen.

Central rolle i den fortsatte udvikling

Som General Manager Danmark får du med det samlede ledelsesansvar for den danske organisation en central rolle i Scanmetals’ vækstrejse. Du bidrager til den grønne omstilling og den cirkulære økonomi i en virksomhed med et kapitalstærkt og ambitiøst ejerskab.

Du får mulighed for at præge hele organisationen inden for ledelse, Lean, kapacitetsforbedringer, arbejdssikkerhed og operationel performance.

Det primære arbejdssted er Kirke Stillinge ved Slagelse, og rollen forudsætter en høj grad af fysisk tilstedeværelse tæt på organisationen og produktionen.

Ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af KAR+CO. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Partner Christian Bonde på tlf. 40 27 59 00.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV ved at benytte knappen mærket "Ansøg".

Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Save job

KAR+CO recruiting on behalf of Scanmetals A/S

Workplace

Slagelse

Important dates

Published:
23 September 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time