Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Afdelingsleder til Helenes Minde
Vil du være med til at skabe rammerne for et godt liv?
På Helenes Minde tror vi på håb, fællesskaber og høj faglighed. Og vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når mennesker tænker sammen.
Vi søger en afdelingsleder, der vil udvikle hverdagen sammen med borgere, medarbejdere og lederkolleger. En leder, der kan skabe tydelige rammer, understøtte medarbejdernes dømmekraft og holde fast i nysgerrigheden på, hvad der giver mening for det enkelte menneske.
En afdeling i udvikling – et fælles ansvar
Helenes Minde er et socialpsykiatrisk botilbud på Østerbro og en del af OK-Fonden. Her arbejder vi for, at mennesker med psykiske og sociale udfordringer kan leve med størst mulig selvbestemmelse, trivsel og mening.
Du bliver vores tredje afdelingsleder med primært ansvar på 2. sal. Her får du mulighed for at udvikle en afdeling, som skal modtage flere borgere og overvejende rumme midlertidige ophold. Sammen med en tværfaglig medarbejdergruppe skal du skabe en god hverdag og understøtte borgernes muligheder for at komme videre.
Samtidig bliver du en del af den samlede ledelse af Helenes Minde, hvor vi tager fælles ansvar og hjælper hinanden på tværs af huset.
Vi skal kunne tænke, arbejde og grine sammen
Vi har en uformel tone, er ærlige med hinanden og har masser af humor. Vi har det godt sammen og giver plads til både tvivl, faglig uenighed og nye perspektiver.
Vi ønsker en leder, der har tillid til, at medarbejderne kan træffe kvalificerede valg inden for fælles rammer. Du skal kunne skabe struktur og følge op, samtidig med at du er åben for, at der kan være flere gode veje, og at vi bliver klogere undervejs.
Du har erfaring fra socialpsykiatrien, personaleledelseserfaring og solid socialfaglig indsigt. Din uddannelsesbaggrund kan være socialfaglig eller en anden kombineret med relevant praksiserfaring.
Hos os får du indflydelse, tæt ledelsessparring, ledelsessupervision og adgang til OK-Fondens faglige fællesskaber.
Er du nysgerrig på mere?
Læs vores job- og personprofil. Her fortæller vi mere om opgaven, vores ledelsessyn og det, du bliver en del af.
Du er også velkommen til at ringe eller aftale et besøg:
- Chef Martin Pedersen: 24 40 81 77
- Afdelingsleder Jessica Gregers Sørensen: 24 26 19 96
- Afdelingsleder Frederikke Amalie Stevang: 20 12 25 39
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2026.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi glæder os til at møde dig.
Frist:13/10/2026
Lokation: Lersø Parkallé 30, 2100, København Ø
Tiltrædelse: 01.12.2026
Om os
- Vi er et socialpsykiatrisk botilbud for psykisk sårbare mennesker med 48 beboere. Vi arbejder for voksne mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger.
- Vi har fælles spisestue, små hyggekroge, blomstrende gårdhave, festsal, træningssal, krearum og andre faciliteter.
- På Helenes Minde fokuserer vi på miljøterapi og har derfor flere forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
- Vi forsøger at tilrettelægge en dagligdag, der tilgodeser den enkeltes livssituation, behov og ønsker for livet. Vi tilstræber et miljø, hvor alle deltager i et fællesskab, hvor de sociale kompetencer og færdigheder indgår.
- Vi tror på, at beboerne kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med beboerne tager afsæt i deres drømme og ønsker for deres liv. Vi vil gøre den enkelte beboer så selvhjulpen som muligt og styrke vedkommendes ansvar i eget liv.