Skoleleder til Midtdjurs Friskole og Børnehus

Vil du stå i spidsen for en friskole, hvor fællesskab, faglighed og nærvær går hånd i hånd?


På Midtdjurs Friskole og Børnehus møder børn en hverdag præget af nærvær, stærke fællesskaber og plads til at være sig selv. Fra de første år i børnehuset til afslutningen af 9. klasse er vi ét fællesskab omkring børnene, deres familier og de medarbejdere, der hver dag gør en forskel. Vores værdier er venskab, mangfoldighed, nærvær og virkelyst – fire værdier, der går igen fra de yngste i børnehuset til de ældste på skolen.

Vi er både en værdibåret friskole og den lokale skole i Nimtofte. Det giver os en mangfoldig elevgruppe og en stærk forankring i lokalsamfundet, som præger både hverdagen på skolen og vores samarbejde med omverdenen.

Nu søger vi en ny skoleleder, der med respekt for skolens rødder vil være med til at udvikle næste kapitel.

Et særligt sted midt på Djursland

Skolen ligger i naturskønne omgivelser i Nimtofte, midt i hjertet af Djursland. Her er naturen en aktiv del af børnenes hverdag, ligesom sang, fortælling og de fælles traditioner er med til at skabe den kultur, vi er stolte af. Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst, når de bliver mødt som hele mennesker, når de indgår i stærke fællesskaber, og når der er tid og plads til den enkelte.

Små hold, tætte relationer og et stærkt samarbejde mellem skole og hjem giver os mulighed for at se hvert enkelt barn og skabe trygge rammer for både læring og trivsel. Fællesskab og nærvær går hos os hånd i hånd med høj faglighed.

Vi står på et solidt fundament med engagerede medarbejdere, en sund økonomi, et velfungerende administrativt setup og en bestyrelse, der ønsker at udvikle skolen i tæt samarbejde med den kommende leder.

Om stillingen

Som skoleleder har du det overordnede ansvar for skole, SFO og børnehus.

Børnehuset har sin egen leder med ansvar for den daglige drift, og du vil derfor indgå i et tæt samarbejde om den samlede ledelse og udvikling af institutionen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • sætte retning og skabe fælles engagement om skolens fortsatte udvikling
  • lede og udvikle medarbejdere, så de får de bedste muligheder for at bringe deres kompetencer i spil og fortsat styrke skolens høje faglighed
  • skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og nærværende ledelse
  • understøtte et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • værne om skolens værdier, traditioner og kultur samtidig med, at du bidrager med nye perspektiver
  • sikre det overordnede ansvar for økonomi, drift og administration

Hvem er du?

Du er først og fremmest en dygtig leder.

Måske kommer du med erfaring som skoleleder. Måske har du haft ledelsesansvar i en anden rolle og drømmer om at tage næste skridt. For os er det vigtigste, at du brænder for friskolelivet og har evnen til at skabe tillid, engagement og fællesskab omkring dig.

Vi håber, at du:

  • er god til at få mennesker til at lykkes
  • kommunikerer åbent, tydeligt og respektfuldt
  • ser forældresamarbejdet som en central del af skolens succes
  • er nærværende, lyttende og relationsstærk
  • holder af friskolens traditioner og de nære fællesskaber
  • værdsætter naturen og udelivet som en vigtig del af børns dannelse og læring
  • kan balancere respekt for det eksisterende med lysten til at udvikle

Vi tilbyder

  • en unik mulighed for at stå i spidsen for en velfungerende friskole og et børnehus med stærk lokal opbakning
  • engagerede medarbejdere med høj faglighed og stort hjerte for børnene
  • en aktiv og samarbejdende bestyrelse
  • et tæt fællesskab med børn og forældre
  • en sund økonomi og et stærkt administrativt fundament
  • mulighed for at sætte dit præg på skolens næste kapitel

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen eller aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Joachim Juul via mail bestyrelse@midtdjursfriskole.dk eller tlf. 2892 2043.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og forventer ansættelse pr. 1. januar 2027.


Jobbet søges via QuickApply

Save job

Midtdjurs Friskole

Workplace

Nimtofte

Important dates

Published:
1 October 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time