Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Salgs- og værkstedskoordinator
Har du flair for salg, planlægning og god kundeservice? Og har du lyst til at blive en vigtig del af vores værkstedsteam?
Hos Aabycamp søger vi en kollega til vores serviceafdeling, som har lyst til at arbejde med salg, planlægning og kundekontakt i tæt samarbejde med vores værkfører.
Vi er en virksomhed i udvikling med høje ambitioner for både kvaliteten af vores arbejde og den oplevelse, vores kunder får. Vi arbejder med autocampere fra blandt andet Benimar, Autostar, EuraMobil, Frankia og Morelo – på Ford, Fiat, Iveco og Mercedes.
Hos os er kvalitet, ordentlighed og god service i centrum. Kunderne skal føle sig velkomne, godt informeret og trygge ved at overlade deres autocamper til os.
DINE OPGAVER
Du bliver en vigtig del af den daglige drift på værkstedskontoret og er med til at sikre god planlægning og gode kundeoplevelser.
- Salg af serviceydelser og teknisk udstyr til autocampere
- Planlægning og koordinering af værkstedsopgaver sammen med værkføreren
- Kundekontakt på telefon, mail og ved personligt fremmøde
HVEM ER DU?
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for salg og trives med kontakt til mange mennesker. Erfaring med autocampere er ikke et krav – vigtigst er lysten til at lære, tage ansvar og yde god service.
- Du har erfaring med salg og kundekontakt og er god til at bevare overblikket
- Du arbejder selvstændigt, men er også en god holdspiller
- Du er positiv, imødekommende og har sans for kvalitet og ordentlighed
For os handler kundeservice også om god dialog, forventningsafstemning og om, at kunden føler sig godt behandlet hele vejen.
DET FÅR DU HOS AABYCAMP
En spændende og alsidig fuldtidsstilling med tæt samarbejde med værkføreren og resten af teamet. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, gode kollegaer og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for høj kvalitet.
MÅSKE ER DET DIG, VI LEDER EFTER?
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Send din ansøgning og dit CV til HR@aabycamp.dk. Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette person.
VIL DU VIDE MERE?
Vi har lavet en kort video om jobbet. Se med via linket her