Salgschef til teknisk B2B-salg og udvikling af nye markeder


Du skal stå i spidsen for at udvikle Clemco Danmarks salg gennem nye kunder, nye brancher og stærkere relationer til eksisterende kunder. Du leder et erfarent salgsteam og deltager selv aktivt i kundearbejdet. Din opgave er at omsætte vores tekniske styrke inden for overfladebehandling til løsninger, som kunderne kan se en økonomisk og driftsmæssig værdi i.

I rollen som salgschef for vores Industri- og robotafdeling kommer du til at spille en vigtig rolle for vores virksomhed, hvor dit ansvar bliver at lede og udvikle et velfunderet og erfarent team af salgsmedarbejdere, der arbejder med teknisk salg af maskiner, udstyr og forbrugsvarer til sandblæsning, metallisering og avancerede maleanlæg. Vi har egenudviklede robotsystemer, som en af de få i branchen, som vi sælger over hele verden, så en del af dit arbejde vil også være at udvikle vores internationale pipeline i alle konverteringsleddene frem mod et salg.

Clemco Danmarks produktportefølje ligger i den høje ende af prissegmentet, og du skal omsætte tekniske egenskaber til dokumenteret kundeværdi, eksempelvis højere kapacitet, mindre nedetid og lavere energi- og materialeforbrug. Du arbejder med kundens samlede omkostninger og økonomien i investeringen og kan fastholde en sund indtjening i forhandlingen.

Du er klar til at anvende AI praktisk i salgsarbejdet og udvikle brugen sammen med teamet. Det kan være til kundeanalyse, opfølgning og bearbejdning af salgsdata. Erfaring med konkrete anvendelser er en fordel. Du vurderer kritisk kvaliteten af resultaterne og arbejder i virksomhedens godkendte værktøjer.

Som salgschef vil du få en spændende og varieret hverdag med følgende primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Vores pipeline er nøglen til vores fremtidige forretning og vil give dig mulighed for også at besøge vores kunderelationer i Nordamerika og Europa.
  • Udvælge brancher, hvor Clemco Danmarks eksisterende produkter og kompetencer løser relevante kundebehov.
  • Sikre et effektivt og udviklende samarbejde med vores kunder igennem sambesøg med vores sælgere.
  • Udarbejdelse af projekttilbud til kunder. Salgschefen i Clemco Danmark ejer den kommercielle proces og koordineringen, mens tekniske beregninger til robotløsninger sker sammen med vores ingeniører og programmører.
  • Implementering af nye CRM processer til indarbejdelse i salgsafdelingen.
  • Være en del af vores ledergruppe for at udvikle virksomheden med andre ledere på tværs af afdelingerne.
  • Udvikle vores forhold til leverandører og gøre brug af deres træning af vores salgsteam så sælgerne altid har de bedst mulige forudsætninger for at sælge vores produkter.
  • Afholde og planlægge kundeevents for mange deltagere, hvor vi demonstrerer produkter for vores kunder.

Du kan forvente at besøge kunder i Nordamerika og EU, og der vil være omkring 15-20 rejsedage om året. I starten vil disse rejsedage være sammen med vores nuværende salgsleder.

Din faglige baggrund

Du kan have flere relevante indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring med teknisk salg inden for B2B. Måske er du i et salgsjob i dag, hvor dit naturlige næste skridt er at blive leder for et salgsteam.

Derudover bør du have følgende faglige baggrund:

  • Det er vigtigt med salgserfaring hvor du har indgået i et teknisk salgsteam.
  • En meget struktureret tilgang til salgsledelse hvor du kan dokumentere i et CRM system, hvordan du udvikler kundebasen, så også vores delmål og milestones kan kommunikeres i salgsteamet.
  • En teknisk uddannelse, håndværksmæssig eller handelsrelateret uddannelse vil med fordel kunne anvendes i jobbet som salgschef.
  • Du har erfaring med hele salgsprocessen og kan udnytte dit industrielle netværk og identificere nye kundemuligheder og arbejde med kundens beslutningstagere frem mod et salg.
  • Du skal have erfaring med større og komplekst projektsalg, hvor du kan lede en pipeline igennem stadierne i internationalt salg frem mod en ordre.

Derudover er det vigtigt, at du er en motiverende leder, som evner at få alle med og samtidig har en naturlig interesse i at yde service af høj kvalitet. Du er lyttende og involverende, men kan samtidig træde konstruktivt i karakter og træffe de nødvendige beslutninger. Derudover er du udadvendt, relationsskabende og besidder et generelt højt humør, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Stort engagement og godt fællesskab

Forretningsånden hos Clemco Danmark bygger på et princip om, at så mange beslutninger som muligt lægges ud til den enkelte medarbejder, og vi er derfor gode til at sparre med hinanden, og støtter op om hinanden, og værner om vores høje faglighed og gode kollegaskab.

I Clemco Danmark er vi meget fokuserede på vores fælles motivation og værdigrundlag, som er stærkt funderet i det daglige arbejde. Derfor vil vi kunne byde dig velkommen i en virksomhed, hvor du vil opleve et unikt engagement, korte beslutningsveje og et godt fællesskab blandt dine ca. 28 kommende kollegaer, som motiverer og støtter hinanden for det gode arbejdslivs skyld.

Har du lyst til at blive en del af Clemco Danmark?

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen ovenfor, og har du lyst til at bruge din ledelseserfaring i en mindre virksomhed, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Frederik på 40 42 50 02

Vi læser ansøgningerne løbende igennem og indkalder til samtaler, efterhånden som de kommer ind. Når vi har fundet den rette kandidat, lukker vi rekrutteringen.


Jobbet søges via QuickApply

Save job

Clemco Danmark A/S

Workplace

Skanderborg

Important dates

Published:
9 October 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time