Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Skoleleder
Nogle skoler søger en leder til at drive en organisation.
Vi søger en leder til at samle et fællesskab.
Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg blev grundlagt i 1974 af en gruppe mennesker, som ønskede at skabe en skole med et andet syn på læring, dannelse og barndom. De første elever blev undervist i et privat hjem, og siden har engagerede medarbejdere og forældre bygget videre på skolen med hjerte, hænder og vedholdenhed.
I dag er skolen hjem for 182 elever og 21 engagerede medarbejdere. Her møder børnene en skolegang præget af kunst, håndværk, fortælling, musik, bevægelse og faglig fordybelse. Skolen ligger få skridt fra strand, skov og vand, og naturen er en levende del af hverdagen. Her lærer børnene ikke kun med hovedet, men med hele kroppen, hjertet og hænderne.
Vi søger nu en skoleleder, som har lyst til at stå i spidsen for næste kapitel.
Du skal kunne værne om det særlige, som gennem mere end 50 år har gjort skolen til noget unikt, samtidig med at skolen udvikles som en moderne og bæredygtig fri grundskole med blik for fremtidens muligheder og krav.
En skole med minder, traditioner og liv
På Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg skabes der minder, som følger eleverne ind i voksenlivet.
Traditionerne lever gennem hele skoleforløbet. Hver årgang har sine særlige oplevelser, projekter og fortællinger. De yngre elever glæder sig til det, der venter dem, og de ældre husker stadig, da de selv var vikinger i 4. klasse.
Gennem årstidsfester, teaterforestillinger, musikarrangementer og fælles projekter udvikler eleverne både faglige kompetencer og et stærkt tilhørsforhold til skolens fællesskab. Traditionerne er ikke bare aktiviteter i kalenderen, men en fælles fortælling, der binder årgange sammen og skaber et stærkt fællesskab på tværs af alder.
Samtidig står skolen på et stærkt fagligt fundament. Skolen er stolt af sin eksamensfri praksis, og vi arbejder målrettet med progression, læring og udvikling. Vores elever kommer videre til de ungdomsuddannelser, de ønsker.
En vigtig opgave
Du får ansvaret for noget, som mange mennesker gennem årtier har været med til at skabe og holde levende.
Skolen står på et stærkt værdigrundlag og rummer engagerede medarbejdere, forældre og elever. Samtidig befinder vi os i en spændende fase, hvor vi ønsker at videreudvikle skolen og styrke dens position som et attraktivt skoletilbud for børn og familier.
En af dine første opgaver bliver at lære skolen, kulturen og menneskene at kende og sammen med medarbejdere, forældre og bestyrelse sætte retning for skolens næste udviklingstrin.
Du får ansvaret for skolens samlede drift, økonomi og organisation. Du skal sikre, at skolen står på et solidt fundament, og du skal kunne navigere sikkert i samarbejdet med bestyrelse, medarbejdere, forældre, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.
Du bliver skolens ansigt udadtil og får en central rolle i arbejdet med at sikre, at Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg også i fremtiden er et attraktivt valg for børn og familier.
Vi ser det som en styrke, at skolens leder er tæt på skolens hverdag. Derfor vil der være mulighed for også at undervise enkelte timer og dermed bevare en direkte kontakt til eleverne, undervisningen og skolens pædagogiske liv.
Den leder, vi håber at møde
Vi forestiller os en leder, der er synlig i hverdagen og oprigtigt interesseret i mennesker.
En leder, der lytter, skaber følgeskab og møder både medarbejdere, elever og forældre med respekt.
Samtidig skal du kunne træffe beslutninger, skabe retning og stå fast, når situationen kræver det. Du tager ansvar for både mennesker og organisation og har mod til at handle, når det er nødvendigt.
Du behøver ikke at komme fra Steinerverdenen. Måske kommer du fra en fri grundskole, en folkeskole, en efterskole eller en anden værdibåret organisation. Det afgørende er ikke, hvor du kommer fra, men at du har lyst til at forstå skolens særlige kultur og sætte dig ind i Waldorfpædagogikken. Du kan se værdien i en skole, hvor faglig udvikling og menneskelig udvikling går hånd i hånd.
Du forstår betydningen af skolens traditioner og kultur og kan se forskel på tradition og vane. Du har blik for det, der gør skolen særlig, og du kan være med til at udvikle den med respekt for dens historie og værdigrundlag.
Derfor skal du vælge os
Som skoleleder bliver du en del af et fællesskab med dybe rødder og store ambitioner.
Du får mulighed for at stå i spidsen for en kreativ og helhedsorienteret skole med stærke værdier, engagerede mennesker og et stort råderum til at præge dens videre udvikling.
På en mindre skole som vores er vejen fra idé til handling kort, og du får en reel mulighed for at sætte dit præg på skolens fremtid.
Næste kapitel er endnu ikke skrevet. Vi søger en leder, der har lyst til at skrive det sammen med os.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne pr. 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Skolelederen refererer til skolens bestyrelse.
Ansøgningsfristen er 23. november 2026.
Første og anden samtalerunde afholdes i uge 47 og 48.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontoret på kontoret@steinerskolen.dk eller telefon 5537 4349.
Hvis du kan se dig selv som den leder, der både kan værne om det særlige og føre skolen videre ind i fremtiden, ser vi frem til at høre fra dig.