Din browser (Safari 5.37) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Visionær og handlekraftig direktør
Kan du omsætte visioner til resultater og skabe sammenhængskraft i en organisation drevet af engagement og fællesskab?
Efter mange års dedikeret ledelse går vores nuværende direktør på pension. Vi søger derfor en visionær, driftssikker og udviklingsorienteret direktør, der kan bygge videre på det, der fungerer, og skabe udvikling, hvor der er behov.
Som direktør skal du sætte retning, samle mennesker og omsætte idéer og ambitioner til handling. Du bliver en central drivkraft i samarbejdet mellem landskontoret, lokalafdelingerne, de frivillige, landsformanden og hovedbestyrelsen.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt lederjob med stor betydning for foreningens medlemmer, frivillige samt engagerede lokalafdelinger
- Mulighed for at præge udviklingen af en anerkendt og indflydelsesrig landsorganisation Engagerede medarbejdere, frivillige og lokalafdelinger over hele landet
- Et tæt samarbejde med landsformanden og hovedbestyrelsen
- En bred kontaktflade til myndigheder, politikere, fonde, faglige miljøer og samarbejdspartnere
- Fleksible arbejdsforhold
- Løn og ansættelsesvilkår efter ansvar og kvalifikationer
Dit ansvar
Som direktør får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og skal sikre sund økonomi, god drift og fortsat udvikling.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- lede og udvikle landskontorets medarbejdere
- omsætte strategi og hovedbestyrelsens beslutninger til handling
- skabe klare prioriteringer og effektive arbejdsgange
- sikre gode rammer for lokalafdelinger og frivillige
- udvikle projekter, partnerskaber og nye finansieringsmuligheder
- sikre kvalitet i rådgivning, medlemsservice og aktiviteter
- styrke organisationens sammenhængskraft og interne kommunikation
- repræsentere Hjerneskadeforeningen over for myndigheder, politikere, fonde, medier og samarbejdspartnere
- styrke foreningens synlighed og handicappolitiske interessevaretagelse
Vi søger en direktør, som
har erfaring med ledelse, drift og organisationsudvikling og kan skabe retning, engagement og arbejdsglæde.
Du har blik for både mennesker og organisation og kan:
- prioritere ressourcer og skabe organisatoriske forbedringer
- håndtere økonomi, budgetter og regnskaber
- udvikle initiativer, partnerskaber og resultater
- navigere sikkert mellem en politisk valgt ledelse og en professionel organisation
- kommunikere klart og skabe gode relationer til medlemmer, frivillige, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Erfaring fra handicapområdet eller fra civilsamfundet vil være en fordel.
Dig som leder
Du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og ordentlighed. Du skaber tillid gennem tydelighed, nærvær og handling og giver medarbejderne ansvar og plads til at bruge deres faglighed. Samtidig kan du træffe beslutninger og prioritere, når mange hensyn mødes.
Du trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter. Den ene dag deltager du i et strategisk møde med en fond, en myndighed eller en samarbejdspartner. Den næste dag sparrer du med en medarbejder, en lokalafdeling eller en frivillig om en konkret udfordring.
Vi lægger især vægt på, at du:
- kan lytte og samle forskellige perspektiver har høj integritet og troværdighed
- forener strategisk ledelse med en praktisk og løsningsorienteret tilgang motiveres af samarbejde frem for hierarki
- har energi, gennemslagskraft og et positivt menneskesyn.
Ansøgning og ansættelse
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest fredag den 4. december 2026 kl. 12.00 via mail til marie.klintorp@hjerneskadeforeningen.dk
Ansøgere bedes i ansøgningen anføre et forventet lønniveau. Vi forventer at gennemføre to samtalerunder.
Forventet ansættelse 1. maj 2027 eller snarest derefter.
Udvidet stillingsbeskrivelse samt oplysninger om Hjerneskadeforeningen kan hentes på dette link
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Marie Klintorp på marie.klintorp@hjerneskadeforeningen.dk eller mobil 2988 2502.
Om Hjerneskadeforeningen
Hjerneskadeforeningen er en landsdækkende patient- og pårørendeorganisation på neuroområdet.
I mere end 40 år har vi arbejdet for bedre vilkår for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende gennem rådgivning, fællesskaber, interessevaretagelse, oplysning og udviklingsprojekter.
Vi består af et landskontor, lokalafdelinger over hele landet og et stærkt frivilligt fællesskab. Se mere på www.hjerneskadet.dk