Job som Hotel Manager

Helt overordnet er en Hotel Manager ansvarlig for den daglige ledelse af et hotel samt dets personale. Din karriere inden for hotel og restaurationsbranchen afhænger af din uddannelse. Dog er mulighederne mange, og opgaverne samt ansvarsfelterne spænder bredt – lige fra den ultimative kommercielle ansvarlighed for budgetlægning og økonomistyring til planlægning, organisering og ledelse af alle hotellets tjenester.

Det kunne eksempelvis være front-of-house, altså modtagelse af gæster i receptionen, deres velbefindende under opholdet samt koordinering af reservationer.

Endvidere har en Hotel Manager ligeledes ansvaret for de hygiejniske forhold for alle fødevarer, der tilberedes og serveres i hotellets restaurant, samt rengøring og hospitality management generelt.

Det er særligt i større hoteller, at der sammensættes teams, hvis opgaver er at afdække flere af de generelle områder såsom service, rengskab og de mere marketingsorienterede anliggender. Sådanne teams indeholder oftest en Event Manager – en kandidat med speciale i hotel og restauration og muligvis også en serviceøkonom. De udgør i samarbejde med den overordnede Hotel Manager den daglige ledelse af hotellet.

Vigtige egenskaber hos en Hotel Manager

Det forudsættes, at en Hotel Manager har drive, sans for god service og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Engagement er et af nøgleordene for et hoteljob, da ingen dage er ens, og din multitasking-evner kommer på prøve.

Der er naturligvis også et overvejende økonomisk aspekt forbundet med job som dette, da du ligeledes forventes at kunne holde et strategisk overblik og konstant arbejde på at maksimere overskuddet. Derudover skal en Hotel Manager fungere som tovholder i beslutningsprocesser og sikre sine ansattes tilfredshed og velbefindende.

Endnu en vigtig egenskab som leder er at være opmærksom på detaljerne, være kvalitetsbevidst og et godt eksempel for sit personalet samt levere service af høj standard, der opfylder gæsternes behov og forventninger.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne kan variere alt efter størrelsen på hotellet, men herunder ses en grov opridsning nogle af de områder en stilling som Hotel Manager forventes at afdække:

  • Planlægning og organisering af reservationer, restauration og lignende service.
  • Promovering og markedsføring af hotellet samt varetage budgetbehandling og hotellets økonomi generelt.
  • Rekruttering, oplæring og vedligeholdelse af de ansattes arbejdsmæssige færdigheder.
  • Udarbejdelse af vagtplaner.
  • Kundeservice generelt.
  • Sikre vedligeholdelse af ejendom og inventar samt løbende korrespondance med håndværkere og renoveringsmedarbejdere.
  • Varetage opretholdelsen af hotellets sikkerhed og sikre, at alle juridiske aspekter overholdes.

Din baggrund

Det er et generelt spændende job, der rummer alt fra projektstyring, opretholdelse af wellness til sikring af hotellets stjerner. Blandt de mange hoteller er det en sej kamp, der skal kæmpes om førstepladsen, hvorfor der søges en kandidat med en solid baggrund til at varetage en af de ledige stillinger.

Du har måske en overbygning i International Hospitality Management med en grunduddannelse fra Erhvervsakademiet som finansøkonom, serviceøkonom, markedsføringsøkonom eller lignende.

Den uddannelse giver dig de fornødne kompetencer til at kunne varetage komplekse og praktiske opgaver i et markedsføringsøjemed samt kendskab til ledelse, drift og virksomhedsudvikling. Det er endvidere vigtigt, at du har stiftet bekendtskab med oplevelsesøkonomi, turisme og kan let kan begå dig med mennesker fra andre kulturer end din egen.

Du vil med en lignende baggrund være rustet til at varetage ledelse af et hotel i Danmark og i udlandet.

Fremtidsmuligheder

Grundet stor konkurrence er der ofte ledige job at finde. Nogle vælger at starte op som selvstændig – enten som konsulent for store hotelkælder eller ved at åbne deres eget hotel.

Søg job som Hotel Manager

Søg nyt job som Hotel Manager allerede i dag på stepstone.dk. Her kan du uploade dit CV, se ledige stillinger og give virksomheder mulighed for at finde dig i mængden. Du kan også oprette en Jobagent, så du kan modtage ledige job direkte i din mailboks. Download vores job-app, som du kan downloade til android eller iPhone - på den måde har du de ledige stillinger lige ved hånden, uanset hvor du befinder dig.