Ny rapport viser: 2 ud af 3 it-profiler er villige til at flytte til udlandet

Danske virksomheder oplever en stigende mangel på it-profiler. Nye tal viser, at netop denne type kandidater er villige til at skifte til en udenlandsk adresse for det rigtige job. Hos StepStone får du indsigt i ny viden om it-profilernes mobilitet og jobpræferencer, der kan gavne dig og din virksomhed.

Decoding Digital Talent, en rapport foretaget af StepStones partner The Network og Boston Consulting Group, afslører ny viden om it-profilers jobpræferencer og mobilitet.

27.000 respondenter fra 180 lande har deltaget i undersøgelsen, og rapporten adresserer et behov fra arbejdsgivere i hele verden for bedre at kunne forstå, hvordan de kan tiltrække og fastholde it-profiler. Viden som også vil gavne mange danske virksomheder, da Danmark, ifølge en redegørelse fra Erhvervsministeriet, i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister.

It-profiler er mere mobile

Hele 67% af de adspurgte it-profiler udviser en villighed til at flytte til udlandet for bedre og mere attraktive karrieremuligheder. Sammenligner vi it-profilerne med det generelle billede, dvs. de øvrige kandidater i rapporten, er kun 55% villige til at bevæge sig udenfor hjemlandets grænser.

Som faggruppe er it-profilerne altså mere mobile – en konklusion, som danske virksomheder må se muligheder i og benytte sig af i en situation, hvor manglen på it-arbejdskraft kun bliver større og større.

Den nye rapport tilbyder netop den indsigt for danske virksomheder, der ønsker viden om, hvor arbejdskraften kan hentes, og hvem kandidaterne er – alt lige fra kompetence- og uddannelsesniveau til deres jobpræferencer.

"When we dug deeper into the data, we also saw that in many parts of the world people with expert digital skills are most interested in moving to a nearby country or to a place where they share the language or culture," fortæller Rainer Strack, BCG Senior Partner og medforfatter af rapporten.

67% af it-profilerne er villige til at flytte til udlandet

Udfordringen: Fasthold og tiltræk digital arbejdskraft

It-profiler er et værdifuldt aktiv. Som nævnt står Danmark til i 2030 at mangle 19.000 it-specialister. Det er ikke kun en kæmpe udfordring for de danske virksomheder, men også for det danske samfund. Konkurrencen er hård, og derfor ligger der en stor opgave foran virksomhederne – de skal ikke kun blive klogere på, hvordan de tiltrækker, men i særdeleshed også, hvordan de fastholder it-profilerne.

Viden fra rapporten kan skabe opmærksomhed på, hvor det globalt set vil være attraktivt for de danske virksomheder at lede efter it-specialister, og hvilke metoder de med fordel kan anvende i rekrutteringen.

I toppen af tilfredshedsfaktorer på jobbet ligger en god work-life balance efterfulgt af lærings- og uddannelsesmuligheder og derefter karrieremuligheder. På en 5. plads ligger økonomisk kompensation og på 7. pladsen arbejdsgiverens økonomiske stabilitet.

Det betyder, at it-profilerne ikke har fokus på finansiel kompensation eller sikkerhed, når de søger job, men derimod finder de bløde værdier, såsom en fornuftig balance mellem privat- og arbejdsliv og muligheder for at udvikle sig fagligt, attraktive.

"How companies, countries, and individuals will adapt their strategies to the scarcity of digital skills will be crucial for the years to come," fortæller Pierre Antebi, Managing Director hos The Network og medforfatter af rapporten:

"Recruiters are already on the frontline of this battle. Their everyday duty is finding, attrating, and retaining digital experts in their own countries and, more and more, internationally. They need to be more inventive than ever and need data to make the relevant choices. This study and the data in it are particularly dedicated to them."

Work-life balance betyder mest for it-profiler

The Decoding Global Talent Data Tool

Udover rapporten har The Network og Boston Consulting Group lanceret Decoding Global Talent Survey, som er et let tilgængeligt værktøj, hvor virksomheder har mulighed for at trække data om internationale kandidaters mobilitet og jobpræferencer. Værktøjet er sat sammen på baggrund af over 360.000 besvarelser på tværs af 197 lande.

Som kunde hos StepStone har du mulighed for at dykke ned i den værdifulde databank – helt kvit og frit.

Værktøjet er designet, så det er let at bruge og ikke kræver særlige tekniske færdigheder. Med meget få klik kan du få oplyst kvalificeret viden om adfærd, præferencer og mobilitet hos kandidaterne fra de knap 200 lande.


Find dataværktøjet her


Har du spørgsmål til værktøjet eller ønsker en uddybende præsentation, så kontakt os endelig. Vi sidder klar og er altid glade for at hjælpe med eventuelle spørgsmål.

Kontakt Anders Skov, International Sales, på tlf. 72 25 15 47 eller på ans@stepstone.dk.

Publiceret 07-06-2019


Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.