Vi søger købmand/bu­tiks­chef


NYMA er en økologisk dagligvarebutik beliggende i Nye ord for Aarhus.

Vi søger en købmand/butikschef som kan være med til at videreudvikle butikken. NYMA er mere end bare dagligvarer. NYMA er en vigtig aktør i udviklingen af Nye som initierer og motiverer dialog, samtale og fællesskab mellem mennesker.

Dine ansvarsområder

  • Ansvar og daglig ledelse af butik, café og køkken.
  • Personaleledelse med ansvar for medarbejdertrivsel og medarbejderudvikling.
  • Planlægning og optimering af butiksdrift, herunder åbningstider, vagtplaner og bemanding.
  • Sikre høj kundeservice og gode kundeoplevelser.
  • Varebestilling, sortimentsplanlægning og samarbejde med lokale leverandører.
  • Lagerstyring, prissætning og varepræsentation.
  • Overvågning og rapportering af salgstal, budget og økonomiske mål.
  • Tiltag til at styrke NYMA som destination, mødested og lokal aktør.
  • Indgå i markedsføring og kommunikation af events og særlige tilbud.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med detailhandel og ledelse – gerne fra dagligvarebutik eller lignende.
  • Brænder for mad, økologi, lokale kvalitetsprodukter og det gode værtskab.
  • Er serviceminded, struktureret og en tydelig leder.
  • Tænker empatisk og kreativt med fokus på salg, udvikling og forbedring.
  • Trives med alsidige opgaver og samarbejde i et mindre team og tæt relation til Nye og øvrige lokalsamfund.

Vi tilbyder

  • En central lederrolle i en levende og lokal butik fri af kædestruktur.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på udvikling af butik, café og kundeoplevelse i fællesskab med Tækker.
  • Et engageret team og plads til nye idéer.
  • Løn efter ansvar og kvalifikationer.

Stillingen som købmand er fuldtid, med tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Tækker på 86 19 18 44. Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til mail: info@taekker.dk.


NYMA er en økologisk butik med dagligvarer, udvalgte specialvarer, café og mødested under ét og samme tag.

I NYMA fokuseres på kvalitet og omsorgsfulde produktionsmetoder. Varesortimentet er håndplukket og særligt udvalgt under stort hensyn til natur, miljø, dyr og menne-ske. Vi forhandler således gode økologiske, biodynamiske og/eller lokalt producerede dagligvarer.

NYMA bidrager til fællesskabet og serviceniveauet er højt og smilende. Her er god stemning og højt til loftet og hver dag er der friskbagt økologisk brød og kager, som du kan nyde i caféen eller tage med hjem.


Gem job

Arbejdssted

Aarhus N

Vigtige datoer

Indrykket:
21. januar 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid