Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Afdelingschef til Kultur og Fritid
Forestil dig en kommune, hvor kultur og fritid ikke er for de få - men for alle. Hvor kulturhusene summer af liv en tirsdag aften. Hvor idrætshallerne er fyldt, bibliotekerne fungerer som lokale mødesteder – og hvor foreninger, politikere og forvaltning prioriterer og udvikler løsninger sammen. Dét er hverdagen i Gladsaxe Kommune.
Vi søger en afdelingschef til Kultur og Fritid, som vil stå i spidsen for et område i markant udvikling, og som kan samle ambitioner om fællesskab, deltagelse og strategiske investeringer i en tydelig retning. Med en høj prioritering og et klart politisk mandat, får du mulighed for at forme et område, hvor Kultur og Fritid spiller en aktiv rolle i at styrke sammenhængskraften på tværs af kommunen – og samtidigt forventes at bidrage som en del af løsningen på de større dagsordener, særligt indenfor børn og unges trivsel.
Du får det samlede ansvar for hele Kultur- og Fritid, herunder idrætsområdet, biblioteker, kulturhus og biograf, musik- og billedskolen samt folkeoplysning. Du vil stå i spidsen for en dedikeret, kompetent og visionær ledergruppe, og du vil indgå i en ambitiøs chefgruppe, hvor man vil hinanden, og har forpligtet sig på de tværgående løsninger. I stillingen refererer du til børne- og kulturdirektøren.
Vi søger en profil med solid ledelseserfaring inden for kultur og/eller fritidsområdet, herunder kendskab til brugerbestyrelser, foreningssamarbejde og folkeoplysning. Du er samspillende, involverende og tillidsfuld – og du har ambitionerne til at styrke kultur- og fritidsområdet i Gladsaxe Kommune.
Nysgerrig? Så læs mere om stillingen i den udvidede job- og personprofil (pdf).
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Thomas Berlin Hovmand på tlf. 27 77 08 25 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Ansøgningsfristen er den 5. april 2026.