Direktør for Hydrogen Denmark - Bliv den samlende stemme for brint og Power-to-X i Danmark og Europa


Brint og Power-to-X (PtX) er ikke blot en teknologi – det er en afgørende systemkomponent i fremtidens grønne, resiliente og uafhængige energisystem. Brintbranchen og Green Power Denmark samler nu ekspertisen inden for brint og PtX i én fælles organisation, Hydrogen Denmark, for at skabe synergier og styrke arbejdet for branchen. Vi søger en visionær og handlekraftig direktør, der kan lede sekretariatet og være ansigtet udadtil for en sektor med enorm strategisk betydning.

Om Hydrogen Denmark

Hydrogen Denmark etableres som en samlet indsats for at fremme dansk udvikling inden for produktion, distribution og anvendelse af brint og Power-to-X, fremme viden og rådgivning, udbygning af dansk og grænseoverskridende brintinfrastruktur samt styrke den danske industrielle værdikæde af leverandører og aftagere.

Stillingen refererer til Hydrogen Denmark’s bestyrelse der består af 9 medlemmer. Du leder Hydrogen Denmarks sekretariatet, sekretariatet understøttes af den fælles administration, økonomistyring, HR og IT i Green Power Denmark. Sekretariatet består af 4 medarbejdere herunder en analysechef og en politisk chef.

Stillingen

Som direktør er du den centrale drivkraft bag Hydrogen Denmarks strategiske indsats. Du refererer til bestyrelsen og har daglig sparring med bestyrelsesledelsen om konkrete sager og politiske initiativer. Du er samtidig ansigtet udadtil i forhold til presse, kommunikation og branding af brint og Power-to-X.

Dine primære ansvarsområder

  • Ledelse af sekretariatet, sikre stærk faglighed, handlekraft, samt udvikling af teamets dygtige medarbejdere.
  • Være Hydrogen Denmarks primære talsperson over for presse, medlemmer, politiske beslutningstagere og offentligheden.
  • Facilitere og omsætte bestyrelsens strategi og årlige handlingsplan til konkrete resultater sammen med den politiske chef og analysechefen.
  • Sikre stærk international repræsentation gennem Renewable Hydrogen Coalition og Hydrogen Europe samt samarbejde med de regionale brintinitiativer.
  • Understøtte og udvikle branchens udvalg – PtX-Industriudvalget, PtX-Produktionsudvalget og PtX-Partnerskabet.
  • Varetage medlemsvækst, interessevaretagelse og videreførelse af 20 års stærk interessevaretagelse for medlemmerne.

Strategisk retning – vores prioriteter

Danmark og Europa står ved et strategisk vendepunkt, hvor den grønne omstilling også er en forudsætning for energisikkerhed, geopolitisk stabilitet og industriel konkurrenceevne. Som direktør skal du drive Hydrogen Denmarks manifest og seks strategiske prioriteringer:

  • Infrastruktur i flere retninger – udvikle Danmark fra transitland til nordeuropæisk brint- og PtX-hub med forbindelser til Tyskland og Norden samt et dansk backbone med lagerforbindelse.
  • Grøn omstilling af de svære sektorer – målrette brint og PtX til industri (stål, kemi, gødning), luftfart (eSAF), skibsfart, tung transport, energilagring og proteiner.
  • Energisystem i balance – styrke brintens rolle som bindeled for balancering af elnettet, sæsonlagring og kobling mellem el, industri og brændstoffer.
  • Dansk industrielt aftryk – gøre brint og PtX til et dansk teknologi- og industrieventyr med produktion af nøgleteknologier, F&U, sammenhængende værdikæder og eksport.
  • Europa som ramme – aktivt forme den europæiske dagsorden og sikre stabile, forudsigelige rammevilkår og ambitiøs implementering af EU-lovgivning.
  • Forsvar, NATO og strategisk efterspørgsel – positionerer Danmark som leverandør af grønne brændstoffer til nationale behov og NATO-allierede gennem offentlig efterspørgsel.

Vi forventer, at du

  • Har solid ledelseserfaring og evnen til at drive en professionel organisation med selvstændig faglig tyngde.
  • Har stærk indsigt i energi-, klima- og industripolitik – gerne med kendskab til brint, Power-to-X og det europæiske reguleringslandskab.
  • Er en fremragende kommunikator, der kan sætte dagsordenen i medier, i den politiske debat og over for medlemmer og partnere.
  • Har erfaring med interessevaretagelse og opbygning af relationer til ordførere, ministre, myndigheder og internationale organisationer.
  • Kan navigere strategisk mellem medlemmernes interesser, bestyrelsen og de politiske realiteter – og skabe ro, tillid og momentum i en organisation under opbygning.
  • Arbejder struktureret, resultatorienteret og med et stærkt internationalt udsyn.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at forme en helt ny og betydningsfuld organisation midt i den grønne omstilling.
  • En central position i skæringspunktet mellem industri, politik og europæisk regulering.
  • Et stærkt fagligt fællesskab og adgang til tværgående funktioner via Green Power Denmarks sekretariat.
  • Løn efter kvalifikationer samt gode udviklingsmuligheder i en sektor i hastig vækst.
  • Ansættelse af direktøren vil ske ved bestyrelsen for Hydrogen Denmark.
  • Sekretariatet for Hydrogen Denmark er placeret på samme adresse som Green Power Denmark. Arbejdsstedet vil være Langebrogade 3H, 1411 København. Sekretariatet bliver derfor en del af et stort kontorfællesskab med ca. 90 medarbejdere fra Green Power Denmark, som har et med stort fokus på et stærkt socialt arbejdsfællesskab med dejlige og grønne rammer midt i det centrale København.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket, da vi vurderer kandidater løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bestyrelsesformand Uffe Borup på mobil 51 51 85 87 eller via mail på ub@everfuel.com.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt.

Hydrogen Denmark – en stærk, grøn og resilient stemme for brint og Power-to-X.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Ansættelse: Snarest muligt

Gem job

Green Power Denmark

Arbejdssted

København K

Vigtige datoer

Indrykket:
31. august 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid