Chef for dagtilbud: Sæt retning for kvalitet, faglighed og fæl­lesskab i Herlev


Vil du stå i spidsen for udviklingen af dagtilbudsområdet med høje ambitioner for børns trivsel, dannelse, læring og udvikling? Kan du omsætte politiske ambitioner til stærk faglig kvalitet og skabe resultater gennem ledelse af ledere? Så er du måske vores nye chef for dagtilbudsområdet i Herlev Kommune.

Vi er ambitiøse og ønsker, at alle børn skal møde dagtilbud af høj kvalitet, hvor de trives, udvikler sig og bliver en del af trygge fællesskaber. I budgetaftalen for 2026 blev der afsat midler til at styrke den lokale ledelse, så alle dagtilbud har egen selvstændig ledelse. Det skaber nærvær, retning og bedre muligheder for faglig udvikling på alle matrikler.

Du skal stå i spidsen for den faglige ledelse af dagtilbudsområdets ledere og skabe et stærkt ledelsesfællesskab med fokus på kvalitet, udvikling og resultater. Med indsigt i dagtilbudsområdets praksis og rammevilkår skal du balancere i spændet mellem at være tæt på den driftsmæssige virkelighed og at løfte blikket mod den overordnede kvalitetsudvikling og de strategiske perspektiver. Du skal omsætte de politiske ambitioner til meningsfuld praksis og fælles mål, og du understøtter lederne i at udvikle kvaliteten til gavn for børn, familier og medarbejdere.

Som chef for dagtilbudsområdet får du det overordnede ansvar for 22 dagtilbud og dagplejen. Herudover refererer de fire kompetencekonsulenter, som understøtter området, også til dig. Du refererer til direktøren for Børn, Skole og Uddannelse Frida Altmann og bliver en central del af direktørområdets chefgruppe. Her får du mulighed for at præge udviklingen af hele børne- og ungeområdet, samtidig med at du sikrer høj kvalitet, god drift og økonomisk balance på dagtilbudsområdet.

Dine vigtigste opgaver

Som ny chef for dagtilbudsområdet træder du ind i en organisation med et stærkt fagligt fundament og en række spændende udviklingsopgaver.

  • Lige nu modtager vi resultaterne af de pædagogiske tilsyn, som gennemføres ved hjælp af KIDS-værktøjet. På baggrund af de samlede resultater og en involverende proces med parterne på området er det en ambition at udarbejde en samlet udviklingsplan for dagtilbudsområdet. Dette arbejde skal du stå i spidsen for.
  • Herlev vokser, og der kommer flere børnefamilier til kommunen. Det er en prioriteret opgave at sikre dagtilbudskapacitet til alle børn. Vi er godt i gang med arbejdet, og dit bidrag til arbejdet bliver vigtigt.
  • Rekruttering og fastholdelse af både ledere og medarbejdere er en central opgave. Medarbejderne er vores væsentligste ressource. Derfor er rekruttering, fastholdelse, trivsel og psykologisk tryghed en vigtig dagsorden.

Herudover skal du også arbejde med at

  • sætte en tydelig strategisk retning for dagtilbudsområdet og skabe følgeskab blandt lederne om de fælles mål
  • lede og udvikle dagtilbudslederne gennem tillid, sparring og klare forventninger
  • styrke den pædagogiske kvalitet og understøtte udviklingen af stærke læringsmiljøer
  • skabe sammenhæng mellem politiske ambitioner, faglige mål, økonomi og praksis
  • bidrage til udviklingen af det samlede børneområde i Herlev Kommune og herunder også deltage i de politiske fagudvalgsmøder, når det er relevant

Om dig

  • Du er en erfaren leder, som trives i krydsfeltet mellem strategi, drift, faglig udvikling og politisk ledelse.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med ledelse af ledere.
  • Du kan sætte retning for udviklingen af den pædagogiske kvalitet og kerneopgaven på dagtilbudsområdet.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer.
  • Du har god forståelse for økonomi og drift af dagtilbud.

Du bliver leder for et aktivt og velfungerende ledelsesteam på dagtilbudsområdet, der sammen vægter det tværgående samarbejde ud fra en forståelse af, at vi er bedre sammen end hver for sig.

Det praktiske

Løn og ansættelse fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel 2. samtale. Der indhentes børne- og straffeattest på medarbejdere, der ansættes indenfor dagtilbudsområdet i Herlev Kommune.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.

Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 5. og den 7. oktober og anden samtalerunde afvikles den 22. oktober. Mellem de to samtalerunder gennemføres en personlighedstest af de kandidater, der går videre til anden samtalerunde. Tilbagemelding på personlighedstest finder sted den 20. oktober.

Få mere at vide

Du kan læse mere om Herlev Kommune på herlev.dk. Her kan du blandt andet møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Frida Altmann på 4452 7117.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Save job

Herlev Kommune

Workplace

Herlev

Important dates

Published:
14 September 2026
Application deadline:
30 September 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time