Jobindex – Søger for kunde
Kundelogo
 

Teamleder – få ansvar for ledelse, udvikling og drift


Vil du samle og udvikle vores nye Operations Services-team i Danmarks Skibskredit?

Her får du en nyoprettet lederstilling med stor indflydelse fra start. Du får mulighed for at forme teamet og være med til at sætte retningen for, hvordan vi løser opgaverne og samarbejder fremover.

Du kan også se frem til:

  • en lederrolle, hvor du både udvikler medarbejdere og er tæt på og selv deltager i den daglige drift
  • et godt arbejdsmiljø med tæt sparring og samarbejde på tværs af organisationen
  • stort ansvar og frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Danmarks Skibskredit – skibsfinansiering med global rækkevidde

Danmarks Skibskredit har siden 1961 ydet lån til den maritime sektor og finansierer i dag over 500 skibe for kunder globalt. Vi er en mindre og højt specialiseret finansiel virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed – og vi har et uformelt og godt samarbejde på tværs af organisationen.

Du får din base på vores kontor midt i København. Her får du ledelsesansvaret for 5 fuldtidsansatte og 4 studentermedhjælpere, der arbejder med trade services, cash management og låneadministration. Dit team består af både akademikere og medarbejdere med finansfaglig baggrund.

Du leder teamet – og tager selv del i opgaverne

Din vigtigste opgave bliver at samle medarbejderne om en fælles retning og skabe ét stærkt team, hvor viden, ansvar og opgaver i højere grad deles på tværs. Som teamleder fordeler du som udgangspunkt din tid nogenlunde ligeligt mellem personaleledelse, udførende opgaver i teamet samt problemløsning og forbedringer.

I starten vil du bruge en stor del af din tid på at lære trade services, cash management og låneadministration samt de tilhørende systemer at kende.

“Det vigtigste i starten er, at du stiller spørgsmål, interesserer dig for det faglige og forstår opgaverne. På sigt skal vi skabe et team, der er mindre personafhængigt og har en stærk vi-følelse.”
— Mette Thorgaard, Head of Operations

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • sikre bredere kompetencedækning og styrke den organisatoriske robusthed, så vi mindsker personafhængighed i teamet
  • sikre høj kvalitet og rettidig udførelse af den daglige drift
  • løse konkrete udførende opgaver i teamet, fx udveksling af collateral, afstemning af swap-handler med andre finansielle institutioner og afstemning af bankkonti i forbindelse med månedsluk
  • udvikle medarbejderne gennem faglig sparring, løbende dialog og 1:1-samtaler
  • drive forbedringer af processer, kontroller og arbejdsgange i samarbejde med bl.a. Loan Management, Finance, Risk, IT og Credit

Vi arbejder som udgangspunkt fra kontoret og har mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen.

Nærværende leder med forståelse for driften

Du motiveres af at udvikle mennesker, skabe stærke teams og sikre høj trivsel. Som person kombinerer du høj integritet og ambition med godt humør og et skarpt blik for både detaljer og helhed. Samtidig har du lyst til at udfordre status quo og arbejde med løbende forandringer og forbedringer.

Der er flere indgange til jobbet, og din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum et par års erfaring fra en lignende stilling, herunder ledelseserfaring og erfaring fra den finansielle sektor
  • har erfaring med og kan se dig selv i en rolle, hvor du både leder et team og selv deltager i den daglige drift
  • skriver og taler flydende dansk og begår dig professionelt på engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent senior IT-rekrutteringskonsulent Mathias Prip Jørgensen på tlf. 72 45 91 45.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen nederst allerede i dag eller senest den 19. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os

Danmarks Skibskredit arbejder for at understøtte den globale shippingindustris grønne omstilling og bidrager årligt med 15 % af vores overskud til Den Danske Maritime Fond.

Du bliver en del af en virksomhedskultur, der tager langsigtede beslutninger og lægger vægt på troværdighed, ordentlighed og et højt fagligt niveau.

Læs mere om os: skibskredit.dk eller udforsk vores karriereside: skibskredit.dk/about/career/


Jobbet søges via QuickApply

Kontaktperson

Mathias Prip Jørgensen
Senior Rekrutteringskonsulent & Supervisor
Tlf. +45 72 45 91 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Gem job

Jobindex A/S søger for Danmarks Skibskredit A/S

Arbejdssted

København K og mulighed for hjemmearbejde

Vigtige datoer

Indrykket:
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist:
19. oktober 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid