Jobannoncering

5 tips til den gode jo­ban­non­ce

Det kan være svært at vide, hvor du skal starte, når du skal skrive en god jobannonce. Specielt, hvis du ikke har noget at arbejde ud fra. For hvad vil ledere og karrierefolk læse i jobannoncen, og hvordan skriver du den bedst?



Jobannoncen er en genre, som kræver øvelse, og der findes ingen smutveje. Men der er hjælp at hente, og den finder du her.

Vær konkret, og tænk ude fra og ind

Jo mere konkret du kan være i jobbeskrivelsen, des nemmere bliver det for kandidaten at vurdere, om jobbet er relevant. Husk også at oversætte de slidte klichéer til ord og udtryk, der siger noget om jobbet.

Sæt dig i kandidaternes sted, og tænk på, hvad der skal få netop de kandidater, du vil have fat i, til at søge jobbet. Kandidaten er måske allerede i et lignende job, så hvorfor skal de sige op og søge hos dig?

5 tips til den gode jobannonce

1. Brug en præcis og letforståelig jobtitel i overskriften

Kandidaterne fanger du med overskriften, og den skal indeholde jobtitlen. Så vær ikke for intern eller kreativ med den.

2. Sælg jobbet fra starten

Brug de første par linjer/underoverskriften på at fortælle det bedste ved jobbet eller arbejdspladsen.

3. Beskriv jobbet

Fokusér på at beskrive jobbet, så kandidaten får et helhedsindtryk af jobbet. Beskriv den hverdag, kandidaten kommer ind i og de perspektiver, der er i jobbet. Afsnittet skal fylde mindst 1/4, men helst 1/3 af jobannoncen.

4. Vi tilbyder

Fortæl om afdelingen, jeres kultur, vision og strategier – og kom også gerne ind på de blødere værdier. Hvad er der af attraktive personalegoder udover lønnen? Link eventuelt til jeres hjemmeside, hvis I har samlet informationerne der.

5. Ansøgning

Hvem ringer man til, hvis man har spørgsmål? Skriv ansøgningsfrist, og hvor ansøgningen skal sendes til. Specificér, hvis kandidaten skal fremsende bilag som fx CV eller eksamensbeviser.

Hent tips som PDF og få flere input til den gode jobannonce

Hvad lægger ledere og karrierefolk vægt på?

Vi ved, at der er forskel på, om du kommunikerer til ledere eller generalister. Vores undersøgelse viser, at ledere lægger vægt på:

  • At jobannoncen er troværdig
  • At jobindhold og forretningsområder er beskrevet fyldestgørende
  • At virksomhedens vision og strategier er beskrevet – det er især vigtigt for mindre og ukendte virksomheder
  • At ledelsen og nærmeste chef er beskrevet
  • At konkrete karrieremuligheder er beskrevet samt organisatorisk placering

Kilde: Jobindex ”Den gode jobannonce” (marts 2016), 5.470 respondenter

Læs også