HR og lederrekrutteringInternational rekruttering

Manglen på kva­li­fi­ce­ret ar­bejds­kraft

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er for alvor skudt i vejret. Inden for 3 år er antallet af beskæftigede steget med 32.000 personer, og intet tyder på, at stigningen aftager – tværtimod, for nye tal viser, at antallet af jobannoncer fortsat vil vokse.



I februar 2015 var antallet af jobannoncer oppe på 19.700, hvilket var 1.500 flere end måneden forinden og altså det absolut højeste antal siden krisens start i oktober 2008.

Den markante fremgang kan både ses og mærkes i den private og offentlige sektor, men særligt efterspørgslen på ikke-funktionærer i den private sektor er undergået en markant stigning. Der er imidlertid intet, der tyder på stagnering eller nedgang i antallet af jobannoncer, for ifølge Cheføkonom fra Danske Bank, Steen Bocian, fortsætter fremgangen, og han spår en opadgående kurve, der vil være bredt funderet, men primært centreret omkring hovedstadsområdet og trekantsområdet.

En stigning i denne kaliber kan blive en dyr fornøjelse for virksomhederne, der betaler prisen i form af økonomisk nedgang og manglende fremdrift. Dette gør blandt andet, at disse søger til udlandet – både inden for og uden for EU - efter kvalificeret arbejdskraft.

Reform af international rekruttering

Den 26. juni 2014 vedtog regeringen en aftale om en reform af international rekruttering, hvis hensigt er, at gøre det lettere for virksomheder i Danmark at få højt kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Dette indebærer blandt andet højere krav til uddannelsesniveauet, således at de pågældende kandidater matcher det niveau, der efterspørges.


Der findes imidlertid andre og mere geografisk fordelagtige løsninger. Tilstedeværelse på de sociale platforme er en oplagt rekrutteringsmulighed, hvorfor mange virksomheder anvender LinkedIn i deres jagt på de helt rigtige kandidater. Det er en mulighed, der er let tilgængelig, men som også kræver et stort forarbejde og research – tid, som de fleste virksomheder ikke har til rådighed.

Find de rette kandidater hos StepStone

Uanset hvilken kandidat du søger har StepStone en rekrutteringsløsning der passer dig. Annonceringsløsningerne består af tre forskellige pakker henholdsvis en Basis, en Standard og en Pro. Fælles for dem alle er, at de giver virksomheden 30 dages online synlighed, på stepstone.dk og partnersites.

På trods af manglende arbejdskraft behøver det hverken at være umuligt eller besværligt at finde de helt rette kandidater.

Læs også