Det er ofte et fåtal, der aktivt søger job – i hvert fald set i forhold til antallet af kandidater, der er tilfredse, i arbejde og derfor ikke søger job. De aktive jobsøgere er også lettere at engagere, og derfor er der stor rift om dem.
Nå kandidaten før din konkurrent
Målretter du din rekruttering mod de passive jobsøgere, udvider du dit felt af ansøgere, og der er større chance for, at du når de passive kandidater før dine konkurrenter.
Men det er svært at fange de passive jobsøgeres opmærksomhed, og derfor giver vi dig 5 tips til at tiltrække og engagere de passive jobsøgere.
Tip 1: Jobsite og Jobagent
De passive jobsøgere tjekker også jobsites og Jobagenter. Derfor er det også vigtigt at være til stede her.
Tip 2: Spørg dine medarbejdere
At ansætte gennem sit netværk er blevet mere udbredt, og flere arbejdsgivere spørger sine medarbejdere, om de kender den rette profil til jobbet. Det er en effektiv måde at ramme de passive jobsøgere på gennem word of mouth.
Måske kender din nærmeste medarbejder din nye medarbejder.
Det er imidlertid alligevel en god idé at have en god jobannonce klar på StepStone, for kandidaterne vil under alle omstændigheder gerne have noget på skrift, de kan forholde sig til.
Tip 3: Indfør fleksible jobinterview
Det er svært at få de passive jobsøgere til samtale, fordi de netop er i job. Derfor skal de enten tage fri eller holde ferie for at gå til interview, og de er måske bekymrede for at blive opdaget i at afsøge nye muligheder.
Derfor bør du indføre fleksibel rekruttering, dvs. weekend- eller afteninterview og video- eller telefoninterview. Så kan de passive jobsøgere gå til samtale uden at bruge deres ferie eller vække arbejdsgivers mistanke.
Tip 4: Tilbyd dem drømmejobbet
De passive jobsøgere skal overtales og forføres – og der skal mere end fleksible arbejdstider til. Du skal skabe spænding omkring jobbet, hvis de passive jobsøgere overhovedet skal overveje det.
Derfor skal du skabe et attraktivt job med fordele, de ikke får andre steder. Måske kan du give kandidater til tekniske stillinger kompetencer inden for en ny teknologi, eller du kan tilbyde dem frihed – og fritid – til at eksperimentere med egne, faglige projekter og innovation.
Kilde: Recruiter