I februar gik forsvarsminister og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, på sygeorlov på ubestemt tid efter et ildebefindende og længere tids arbejdspres.
Dermed meldte vicestatsministeren sig i rækken af politikere – Alex Vanopslagh (LA), Jacob Mark (S), Ida Auken (S) og Simon Kollerup (S) m.fl. – som ligeledes har været ramt af stress de senere år.
Men også uden for Christiansborgs tykke mure har stress udviklet sig til en folkesygdom. En dugfrisk undersøgelse lavet af Norstat for fagforeningen Business Danmark blandt 1.230 danskere på arbejdsmarkedet viser, at mere end hver 4. lønmodtager (27%) føler, at deres virksomhed kræver mere af dem end for bare et år siden, mens mere end hver 5. (22%) ofte har følt sig stresset de seneste tre måneder. Det bør få alarmklokkerne til at ringe, mener Business Danmarks administrerende direktør, Martin Kildgaard Nielsen.
Flere og flere har vanskeligt ved at håndtere de stigende effektivitetskrav og hyppige forandringer overalt i samfundet - og det udløser stress. Det er på høje tid, vi får knækket stresskurven og styrker det bæredygtige arbejdsliv - både for vores egen, samfundets og det pressede sundhedsvæsens skyld, siger han.
Disse følelser og tanker afslører begyndende stress
Det gælder om at fange stress i opløbet. Disse følelser og tanker kan være signaler om mistrivsel. Oplever du nogle af dem, så tag testen nedenfor.
- Du forventer ikke at nå størstedelen af dine mål
- Du synes dårligere om din chef/kolleger end tidligere
- Du er mere utålmodig, end du plejer
- Du føler konstant, du mangler tid
- Du er nervøs for, om du når og husker, det du skal
- Du tænker meget på dit arbejde i fritiden
- Du fokuserer mere på det negative end på det positive i arbejdslivet
- Du har mistet lysten til at gå på arbejde
Kilde: Business Danmark
Et stigende og komplekst problem
Tallene fra Business Danmarks Norstat-undersøgelse flugter med de seneste tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil. Den viser, at andelen af danskere, som scorer højt på stressskalaen, generelt er vokset fra 21% til 29%.
Der er dog enorm forskel på, hvem der bliver ramt. For eksempel føler dobbelt så mange ledige sig stresset sammenlignet med dem i arbejde. Unge er mere stressede end ældre, og kvinder mere udsatte end mænd. Hårdest ramt er kvinder mellem 16-24 år, hvor mere end halvdelen ligger højt på stressskalaen.
| Andel af danskere, der scorer højt på stressskalaen |
|---|
| 56% - førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere |
| 47% - ledige |
| 23% - beskæftigede |
| 23% - pensionister |
| 16% - efterlønnere |
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Selv om langvarig stress ikke i sig selv betegnes en sygdom, kan det påvirke livskvaliteten negativt og øge risikoen for en række andre sygdomme. Det kan aktiveres af mange forhold i privat- og arbejdslivet – alt fra sygdom, skilsmisse og arbejdsløshed til for høje krav eller manglende indflydelse på jobbet. Oplevelsen af stress afhænger dog af vores personlige ressourcer og støtte fra vores netværk - og hvordan vi hver især håndterer situationen.
De seneste år har for mange virksomheder været turbulente, først med corona, så eksplosiv vækst og rekordlav ledighed, men ligesom at træerne var ved at vokse ind i himlen, dukkede nye bump op på vejen. Mangel på råvare, stigende priser, faldende realløn, ringere købekraft og forbrugertillid, og så en krig i Europa som ingen endnu kan se en ende på, påpeger Martin Kildgaard Nielsen.
Ledere skal lytte mere
Og han advarer nu imod, at virksomhedsledere sender regningen videre til medarbejderne og beder dem om at være endnu mere produktive.
Vi mærker tydeligt en stigning i antal henvendelser omkring stress, og ofte fordi medarbejderne oplever urealistiske krav og mål, dårlig planlægning eller en uklar prioritering af opgaverne. Alle - såvel medarbejder som arbejdsgiver - ender som tabere, hvis en medarbejder rammes af stress, så det bør være en fælles opgave at sikre, at det ikke sker, siger han med henvisning til forskning som viser, at stressede danskere har væsentlig flere sygedage.
Men der er nogle indsatser, man som virksomhed kan gøre for at forebygge, at man ender i en sådan situation.
Blandt andet kan nærmeste leder afsætte tid til at lytte til medarbejderen. Ifølge undersøgelsen fra Norstat er der her tydeligvis plads til forbedringer blandt top- og mellemledere. Fire ud af 10 (38%) oplever nemlig ikke, at deres nærmeste leder lytter tilstrækkeligt til dem.
Det er overraskende tal, særligt set i lyset af at mange virksomheder har god ledelse øverst på dagsordenen. God ledelse handler i høj grad om at spille alle medarbejderne gode og således også at lytte til den enkeltes behov. Men det at lytte forpligter naturligvis også – herunder at lederen efterfølgende handler eller giver den nødvendige feedback, fastslår Martin Kildgaard Nielsen.
Stress kontra travlhed
Stress kan beskrives som en kortere- eller længerevarende tilstand, der er karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Ordet ’stress’ anvendes i daglig tale ofte synonymt med ’travlhed’, hvilket kan bidrage til en forvirring og uklarhed over, hvad begrebet reelt set dækker over. Mens travlhed udgør en risikofaktor for stress, også kaldet en stressor, er det imidlertid ikke det samme som stress.
Af øvrige eksempler på stressorer kan blandt andet nævnes belastende livsomstændigheder, såsom dødsfald blandt de nærmeste, skilsmisse, alvorlig sygdom eller arbejdsløshed. Også arbejdsmæssige forhold, eksempelvis en ubalance mellem de krav, der stilles på arbejdet og graden af indflydelse, som medarbejderen har på sit arbejde, kan udgøre en stressor. Således påvirkes stress af både private og arbejdsmæssige forhold.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil
Michael Krag-Svendsen – LinkedIn
