Lederkarriere

Er du i tvivl om hvilken ar­bejds­tid, du skal re­gi­stre­re?

Hvornår starter og slutter arbejdsdagen? Det står uklart for mange medarbejdere, som nu efter ferien for alvor skal i gang med at registrere daglig arbejdstid.



Har din arbejdsplads et tidsregistreringssystem på plads og klare retningslinjer for, hvornår din arbejdstid starter og slutter i forbindelse med forretningsrejser, transporttid, kurser, aftenmøder mv.?

Det har Business Danmark spurgt 1.094 lønmodtagere om via Norstat - lige op til de nye regler for registrering af arbejdstid trådte i kraft 1. juli.

Højst overraskende er kun halvdelen (54%) af lønmodtagerne informeret om, at deres virksomhed har et system klar. Og lidt færre (49%) ved, hvordan de skal opgøre atypisk arbejdstid, for eksempel i forbindelse med kurser, messer, aftenmøder og lignende.

Den øvrige halvdel har intet hørt om, hvordan de skal håndtere tidsregistreringen.

Registrering handler – sjældent – om løn

Fagforeningen Business Danmark har hen over sommeren fået henvendelser fra medlemmer, som er blevet præsenteret for et nyt regelsæt om arbejdstider af deres arbejdsgiver, fortæller juridisk konsulent Morten Rieck Skov.

"Tvivlen går især på, hvad de nye regler kommer til at betyde for dem, og om de skal skrive under på arbejdstidsaftalen," siger han.

"Men uanset hvordan du skal opgøre din arbejdstid, og hvad registreringen viser, så betyder det for mange, at du hverken skal have overarbejdsbetaling eller mere eller mindre i løn. De fleste af vores medlemmer har ikke en øvre arbejdstidsgrænse i deres kontrakt og får ikke overarbejdstillæg. Har man ret til betaling for overarbejde, er det naturligvis en helt anden historie.”

”Når det er sagt, så kan man som medarbejder, uden en øvre arbejdstid, jo godt bruge registreringen til at sætte lys på, om man egentlig arbejder væsentligt mere end den forventede ugentlige arbejdstid på 37-40 timer – og om det er rimeligt, og hvad der kan gøres ved det."

Skal sikre, at to regler overholdes

"Formålet med de nye regler er ene og alene, at virksomhederne sikrer, at de generelle arbejdstids- og hvileregler bliver overholdt. Arbejdsgiveren har bevisbyrden og skal derfor sikre dokumentation ved mistanke om brud på reglerne."

Det er reglerne om, at du ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over fire måneder - og at du har ret til 11 timers sammenhængende hvile om dagen og et fridøgn om ugen.

Tal fra Business Danmark viser, at registreringen sjældent vil få reel betydning inden for salg og marketing. Her arbejder 99% af medlemmerne minimum 37 timer om ugen, men kun hver femte over 40 timer om ugen.

Men derfor bliver medlemmerne alligevel mødt med nye tillæg til kontrakten, som specificerer deres arbejdstid, og som skal forhindre, at virksomhederne kommer i karambolage med arbejdstids- og hviletidsreglerne, forklarer Morten Rieck Skov.

"Nogle virksomheder pointerer for eksempel, at kørsel til og fra første kunde ikke skal registreres som arbejdstid. Andre definerer den betalte frokostpause eller ventetiden i lufthavnen på forretningsrejsen som hviletid. Men igen, det har ingen betydning for din løn," siger han.

Hvad tæller som arbejdstid?

Loven om registrering af arbejdstid anviser hverken, hvordan registreringen nærmere skal foregå – andet end at oplysningerne skal gemmes i fem år, og der skal bruges et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system.

Derimod siger reglerne ikke noget om, hvad der tæller som arbejdstid.

Din arbejdstid afhænger af, hvad I har aftalt jer til i ansættelseskontrakten eller overenskomsten – eller i et nyt tillæg til kontrakten.

Her er det især vigtigt at have øje for de atypiske arbejdstimer, fortæller Morten Rieck Skov.

"Som undersøgelsen viser, kender hver anden lønmodtager ikke retningslinjerne for, hvornår arbejdsdagen starter og ender, når de er på uddannelse, messe eller forretningsrejse. Man skal tage højde for, at der i disse sammenhænge kan være knyttet en efterfølgende forretningsmiddag eller et andet program, man forventes at deltage i," siger han.

"En anden diskussion vi ser, er, om man tæller kørslen med til første kunde og hjem fra den sidste til bopælen. En tidligere dom fra EU-Domstolen har konkluderet, at medarbejderens køretid til kunden var arbejdstid, da medarbejderen var tilgængelig og til rådighed, mens en senere dom fra Østre Landsret har afvist, at en kørende sælger kunne få overtidsbetaling for kørsel til første og hjem fra sidste kunde. Men bundlinjen er, at det afhænger af, hvad I aftaler jer til."

Kattelem i loven

Ifølge bekendtgørelsen til loven kan man undtages fra tidsregistrering "hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner."

Michael Krag-Svendsen – LinkedIn

Læs også