Lederkarriere

Nu skal din ar­bejds­tid snart re­gi­stre­res

Det gamle stempelur fra industrisamfundets æra gør måske comeback i en moderne digital form. En EU-dom mod Deutsche Bank i Spanien får nemlig konsekvenser for dig til sommer.



Fra 1. juli skal din arbejdsplads dokumentere, at du og dine kolleger overholder max-grænserne for arbejds- og hviletider.

Folketinget har netop vedtaget implementeringen af et EU-direktiv, der forpligter arbejdsgivere til at registrere de ansattes arbejdstid på en objektiv, pålidelig og tilgængelig måde.

Præcis hvordan det skal ske, er op til den enkelte arbejdsplads, men det kan gå hen og blive dyrt. Erhvervsstyrelsen skønner, at tidsregistreringen vil koste virksomhederne en halv milliard kr. at indføre og 1-2,4 kr. milliarder i årlige udgifter.

Skal løse sjældent problem

Selvom de færreste i Danmark overskrider EU's regler for arbejds- og hviletid, skal danske virksomheder og ansatte også tidsregistrere.

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har regeringen lavet en minimumsimplementering, så virksomheder og ansatte kan opfylde kravet uden for mange benspænd i dagligdagen.

Det bliver muligt at undtage visse medarbejdergrupper fra reglerne, og den enkelte arbejdsplads kan selv bestemme, om den vil bruge Excel eller et andet system til tidsregistreringen.

Det er kun den samlede daglige arbejdstid, der skal opgøres, og det bliver tilladt at sætte en fast arbejdstid i systemet, som kun skal ændres de dage den faktiske arbejdstid afviger fra normalen, skriver beskæftigelsesministeren.

Blandt de organisationer, som har været med til at lave lovforslaget, er begejstringen afdæmpet. DI kalder på finans.dk lovudspillet "fornuftigt", mens DJØF udtaler at "tidsregistrering er ikke en mirakelkur".

Arbejdstidsreglerne:

  • Du må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over fire måneder.
  • Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile om dagen.
  • Du har ret til mindst et fridøgn om ugen.

Det skal du være opmærksom på

Juridisk konsulent i fagforeningen Business Danmark, Morten Rieck Skov, anbefaler, at bruge det som en anledning til at gennemgå sin faktiske arbejdstid.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange er tilbøjelige til at arbejde flere timer, end der står i deres kontrakt, men få ligger i et leje, hvor arbejds- og hviletider tilsidesættes. Det er derfor en oplagt anledning for den enkelte til at se på, om man rent faktisk arbejder mere, end man er ansat til og får løn for, siger han.

Han understreger, at man nøje skal overveje, hvordan man registrerer arbejdstiden.

De fleste vil nok helst undgå at bruge en masse ekstra tid på registrering, hvis det ikke giver dem værdi. Næsten uanset hvilken løsning den enkelte virksomhed vælger, kommer man nemt til at registrere for lidt arbejdstid, fordi mange har en fleksibel arbejdsform og ikke sidder foran computeren fra kl. 8-16 eller skal stemple fysisk ind på en virksomhed, siger han.

Dem, der kan spinde guld, er uenige

I den lille virksomhed Workfeed, der lever af at udvikle software til vagtplanlægning og tidsregistrering, er medstifter Jimmy Engelbrecht Sørensen imod lovforslaget.

Argumenterne for loven er hovedsageligt at kontrollere, at alle overholder hviletidsreglerne, forebygge stress og indsamle data. Alle noble argumenter, men kun meget få tænker over de helt åbenlyse konsekvenser. Mere bureaukrati, overvågning, administrative byrder for både ansatte og ledere. Derudover, så helt ærligt, selvom jeg er stor datanørd, så må dataindsamling aldrig være et argument for at påtvinge så mange mennesker at stemple ind og ud af deres job hver dag, skriver han på LinkedIn.

Samtidigt går loven ind og skærer dybe sår i det, jeg tror, fremtidens arbejdsmarked har brug for, nemlig mere fleksibilitet og meningsfuldhed. Det at sætte ansatte til at stemple ind og ud af deres job hver dag, er næppe noget, der er særlig meningsfyldt for de fleste steder.

I Visma Enterprise, der lever af at lave lønsystemer og softwareløsninger til at effektivisere virksomheder, ser HR-direktør Ketty Guldberg Madsen helt anderledes på sagen. Hun ser tidsregistrering som en gave til virksomheder og medarbejdere.

Jeg mener, at det er forkert at stemple kravet om tidsregistrering som noget, der går ud over medarbejdernes frihed. Faktisk kan det bruges til det modsatte, fordi man som medarbejder kan få et bedre overblik over arbejdsopgaver, arbejdstider og kan tydeliggøre, hvis arbejdsgiveren ikke lever op til krav om hviletider. Det kan lede vejen til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor fleksibilitet er i højsæde”, skriver Ketty Guldberg Madsen i et debatindlæg på finans.dk.

Læs også