Forårssolens varme stråler bringer trøst til de mange danskere, som nu kan skrue ned for blusset og afhængigheden af Putins dyre gas til opvarmning i huset.
Trods fornuftige lønstigninger i det private på godt 3 pct. og under det halve til offentligt ansatte sidste år, er danskerne nu nødt til at tære på opsparingen, viser løntal fra Danmarks Statistik.
Årsagen er de voldsomste prisstigninger i 35 år.
På rekordtid er flere års stabilt lave stigninger i forbrugerpriser blevet femdoblet fra 1 pct. til 5,3 pct. på kun 12 måneder.
Priserne var allerede stukket af før Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar. Men krigen har givet priserne et ekstra nøk op - og vil forlænge prisspiralen. Verdensbanken forventer i ny prognose, at prischokket for energi og råvarepriser varer ved helt frem til udgangen af 2024, skriver finans.dk.
Det kan du gøre på den korte bane
Flertallet af danske lønmodtagere har derfor mistet troen på, at lønnen kan holde trit med priserne - kun 43 pct. tror på, at deres løn enten helt eller delvist vil følge inflationen. I stedet er vi på vej ind i en negativ spiral ved at sænke forbruget og/eller tære på opsparingen, viser ny Userneeds-undersøgelse lavet for fagforeningen Business Danmark.
Men lønmodtagere står med bedre kort på hånden, end de går og tror, fortæller Kasper Rubæk, ansvarlig for Business Danmarks lønrådgivning og karriererådgivning.
Vi har den laveste ledighed i mange, mange år, og det, der oftest garanterer et markant lønhop, er at du flytter dig. Overraskende har kun en ud af ti i undersøgelsen fået den ide. Så vær åben for jobtilbud og skift, hvis du er utilfreds med, hvad din arbejdsgiver kan tilbyde dig, siger han.
Vælger du at blive i dit job – hvad de fleste helt naturligt gør – så skal du slå på de høje priser, som lige nu udhuler din købekraft med 5,3 procent. Hvis du samtidig kan påpege, at din arbejdsplads stadig har et pænt overskud, så er det et godt forhandlingsargument, at dine udgifter modsat er faldet.
Brug hårde fakta i forhandlingen
Netop hårde fakta – som inflationstal fra Danmarks Statistik – er noget du skal tage med ved forhandlingsbordet.
Især tal fra uvildige instanser som Danmarks Statistik er stærke og vanskelige at argumentere imod. Men du bør også støtte dig til løntal og statistikker inden for dit fagområde. Vær opmærksom på, at både fagforeninger, arbejdsgivere og jobportaler ofte har hver deres statistikker, som sjældent viser det samme. Men samlet giver de et godt pejlemærke, siger Kasper Rubæk og uddyber, at mere end 20.000 inden for salg og marketing hvert år bruger Business Danmarks lønberegner.
Viser lønstatistikkerne, at du tjener mindre end, hvad andre med en lignende profil og erfaring i din branche gør, så skal du også have det frem i lyset. Og får du ikke opfyldt dit lønønske i år, så brug benchmarket til en snak om, hvad der skal til, for at du kan komme op på den ønskede løn på sigt.
Vær modig og fremhæv din værdi
Du skal turde stille krav. Også selv om det kan føles ubekvemt.
Paradoksalt forventer chefer, at du er initiativrig, handlekraftig og en stærk forhandler – så længe du er ude hos kunder og samarbejdspartnere, mens du ved lønsamtalen helst skal være ydmyg, passiv og en svag forhandler. Det giver jo ingen mening, fortæller han.
Du må aldrig tage for givet, at din chef ved, hvad du er værd og bidrager med. Det er dig, der skal bringe det på banen. Og det handler ikke om at prale, men du skal lægge ydmygheden til side, og her er nøglen tit grundig forberedelse.
Udse dig et par af dine styrkeområder, som du performer godt på, og fortæl hvordan din indsats og adfærd tilfører din virksomhed og dine kunder konkret værdi, slutter han.
Michael Krag-Svendsen – LinkedIn
