Kvinder i ledelse Lederkarriere

Man kan bedre gøre en forskel, når man sidder med ved bordet

Fra direktør for op til 200 medarbejdere til chef for 10. Det har altid motiveret Hanne Stensen Christensen at gøre en forskel i den virkelige verden.



StepStone er Danmarks største jobbank for ledere, og vi introducerer hermed denne portrætserie, som bredt relaterer sig til kvinder i ledelse. Her går vi et spadestik dybere og taler med en række kvindelige ledere og iværksættere på tværs af brancher og ledelsesniveauer om det, der rører sig hos dem. Se andre artikler i serien her.

Da Hanne stoppede som centerchef i Næstved Kommune i 2015, fik hun en temmelig speciel afskedsgave fra sin medarbejdergruppe. De havde sammen – alle sammen – strikket en sweater. Alle fra Hannes team – også dem, der egentligt ikke kunne strikke – havde strikket med på den. Så personlig en gave vidner om et særligt engagement.

”Jeg engagerer mig meget i mine medarbejdere, og det er jo en glæde, når det engagement og den interesse går begge veje. Vi holder jo af hinanden.”

At det endte med stort gensidigt engagement, var ikke givet på forhånd – det er det jo aldrig, når man starter på noget nyt. Heldigvis var der en positiv ånd helt fra starten. For efter kommunalreformen i 2007 skulle Hanne etablere Næstved Kommunes Natur & Vandkontor. Det betød, at medarbejdere fra fem forskellige kommuner, to amter og et miljøselskab skulle fusioneres i det nyoprettede kontor.

”At vi kom fra så forskellige steder, var faktisk en fordel, for så startede vi jo alle sammen på en frisk. Der var ikke noget ’plejer’. Folk mødte op med en positiv attitude og gå-på-mod.”

Den brede spændvidde i den faglige og baggrundsmæssige sammensætning af kontoret gav Hanne anledning til at skabe en kreativ workshoprække, der skulle danne fundamentet for kontorets fremtidige arbejde.

”Vi havde fem hovedområder: Natur, spildevand, grundvand, friluftsliv og vandløb. Jeg lavede en plakat pr. overskrift. Så fik jeg hele medarbejdergruppen til at skrive alle opgaver, de kunne se inden for de enkelte områder på. Med denne bruttoliste fordelte vi så opgaverne. Opgavefordelingen fulgte tre enkle regler: Der skulle være fairness i fordelingen af de sjove og ’sure’ opgaver, der skulle være fairness i arbejdsbelastningen, og så skulle der være mere end én medarbejder på hver enkelt opgave. Det var rammerne – og så fik de ellers frihed til at løse deres opgaver.”

Men frihed bliver hurtigt til et luftigt begreb, hvis ikke det hviler på et fundament af reel gensidig tillid.

”Det er min klare erfaring, at hvis man som leder er tydelig om rammen, så vil folk gerne være med. Medbestemmelse føder ejerskab, og så når vi altså bare længere. Jeg har altid inviteret til dialog, inddragelse og videndeling, og så har jeg altid gået meget op i at holde mit ord. Den kommunale verden er jo et særligt system. Her har min rolle været at bygge bro mellem det politiske og det administrative. Dér har jeg jo ikke altid været enig i politikken, men så har det været vigtigt for mig i det mindste at kunne forstå rationalet bag en given beslutning, så jeg med troværdighed kunne bakke op om den for at få den ført ud i livet.”

Som leder har det at sætte klare rammer og så ellers sørge for frihed og arbejdsro mange gange i Hannes arbejdsliv været afgørende for hendes succes.

”Da jeg arbejdede som kontorchef og centerchef i Næstved Kommune, tog vi en årlig køretur. Dér kørte vi ud og så på det, vi havde opnået i det forgangne år. Jeg kunne jo ikke selv personligt grave et vandløb, men i løbet af året havde jeg sat rammerne, skaffet bevillinger og ikke mindst sørget for politisk opbakning og arbejdsro, så der nu lå en genslynget å, hvor der før ikke var noget. Til gavn for både mennesker, landskaber og økosystemer. Det er jo et meget håndgribeligt resultat af vores arbejde. Det var nogle virkelige opløftende køreture, fordi det var så tydeligt, at vi havde opnået noget konkret! Ja – gjort en reel og positiv forskel!”

For Hanne har det aldrig været prestige i klassisk forstand, der har drevet hendes ambitioner.

”Det er altid spændende at være med til at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. At få en organisation til at fungere og at få folk til at trives – det er sjovt! Ved at sætte retningen og skabe rammerne, kan man sammen skabe reelle resultater. Og det er sjovt!”

”Jeg har aldrig haft en egentlig karriereplan, men er altid gået efter det, som jeg synes var sjovt. Og så har det drevet mig at kunne gøre en forskel. Som biolog med bifag i samfundsfag har jeg altid været interesseret i krydsfeltet mellem natur og menneske. Jeg nåede godt 14 år ind i min karriere, før jeg fik mit første lederjob. Men jeg kunne jo se, at man har større mulighed for at gøre en forskel, når man sidder med ved bordet, hvor beslutningerne træffes.”

Ofte har ledere en karrierevej, der kun går opad: Den næste stilling skal være ’større’ end den forrige. Det er ikke så tit, at man møder nogle, der målrettet går efter det modsatte. Det gjorde Hanne Stensen Christensen.

”Inden jeg kom til ARGO, var jeg direktør i Stevns Kommune, og havde sådan set fulgt den ’slagne’ leder-karrierevej, hvor næste stilling var større end den forrige. Jobbet som direktør var fantastisk, og især som kvinde, der selv gik med ’lilla ble’ i 70'erne, var det spændende at kunne gøre sig gældende. At vi trods alt er nået et godt stykke vej. Og så har jeg hele tiden været drevet af en nysgerrighed: Hvis man sad med i toppen, hvad kunne man så udrette?”

Ikke så lidt viste det sig. Men den tunge post krævede også en del.

”Jeg arbejdede virkeligt mange timer. Min mand gik for nogle år siden på efterløn, og jeg er selv lige fyldt 63. Det var tid til at trappe ned på arbejdsmængden. Hos ARGO sidder jeg stadig med ved bordet, hvor de strategiske beslutninger træffes, men jeg arbejder ikke længere solen sort.”

Efter et langt og alsidigt arbejdsliv med mange forskellige roller passer stillingen som udviklingschef hos ARGO til der, hvor Hanne er i livet nu. Arbejdet hos affalds- og energiselskabet er på mange måder noget helt andet end arbejdet som direktør, men det ligger præcis i krydsfeltet mellem natur og menneske, og Hanne har stadig muligheden for at gøre en reel forskel.

Og den sam-strikkede sweater? Den ligger trygt og godt i Hannes skab, men tages frem under helt særlige omstændigheder.

”Det kræver faktisk frostgrader at have den på, for den er virkelig varm!”

Læs også