Øvrige

Bank­sek­to­ren i stor for­an­dring



Jorden skælver i pengeinstitutternes land

Finanskrise, faldende beskæftigelse og store strukturelle forandringer er de ord, der oftest betegner finanssektoren i dag, én af de største branchesektorer i Danmark. I reglen omfatter sektoren både bank-, realkredit- og forsikringsinstitutter samt forsikringsselskaber og it-virksomheder, brancher der på hver deres måde er blevet ramt af krisen. 

Kigger man nærmere på branchetal, beskæftigelsesundersøgelser og ekspertudsagn viser det sig imidlertid at bankverdenen er midt i en "jordskælvslignende" udvikling og forandring, som det formuleres af Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen. Forandringen vedrører nye digitale og teknologiske tendenser og nye rammer for, hvilke kvalifikationer pengeinstitutterne leder efter hos deres medarbejdere og i forlængelse heraf også mangel på versus overskud af medarbejdere i forskellige områder indenfor branchen. Herudover er branchen i høj grad også påvirket af kundernes øgede behov for effektivitet og fleksible og udvidede selvbetjeningsløsninger. Som jobsøgende er det derfor en god idé at udforske tendenserne i pengeinstitutternes land, og opdatere sin viden om, hvad bankerne har brug for i dag - det er nemlig langt fra kun de klassiske økonomer og bankfunktionærer.

Branchen i tal - hvad kan du forvente

De danske pengeinstitutter beskæftiger ca. 41.700 mennesker, og det er et fald på omkring 6.300 medarbejdere siden 2008 - et fald der vil fortsætte videre ind i 2014, vurderer Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) beskæftigelsesundersøgelse fra sidste år.

Ansatte i pengeinstitutter har i dag typisk en kontor-, økonomi-, finans-, eller bankuddannelse, såsom finansøkonom, økonom, financial controller eller handelsøkonom.

Som klassisk finansmedarbejder arbejder du især med kunderådgivning (privat eller erhverv), værdipapirer og handel og dette er den største medarbejdergruppe i finanssektoren. Gennemsnitslønnen ligger omkring 43.000 som privatrådgiver. Rådgiver man erhvervskunder tjener man i gennemsnit 49.000 og rådgivning af storkunder og private banking giver 61.000.

Indkomsternes førsteplads falder dog til aktuarerne, en noget mindre gruppe inden for branchen, der arbejder med risikovurderinger og opstiller statistikker. Her ligger lønnen i gennemsnit på 72.000. Der er imidlertid også mulighed for at blive ansat i et pengeinstitut med uddannelsesbaggrund i jura, sprog og kommunikation, international handel og med mere administrative kvalifikationer, da der ses en tydelig bevægelse over mod et større behov for både juridiske og it-teknologiske kompetencer, administrative skills og flair for kundepleje.

Ændret rekrutteringsmønster betyder ændret medarbejderprofil

I statistikkernes stjernetegn står også tydeligt skrevet, at finansmedarbejdere med lange og mellemlange videregående uddannelser er særligt populære. Siden 1997 er antallet steget fra blot 15% til hele 39% i 2012. Det tyder på, at virksomhedernes rekrutteringsmønster ændrer sig, idet 60% af de ansatte under 35 år har en videregående uddannelse, mens det kun gælder for 16% af de ansatte over 55, hvor langt de fleste har erhvervsuddannelser.

Ændringen i rekrutteringsmønsteret og faldet i medarbejderantallet er tegn på en gennemgående strukturel forandring i finanslandskabet, der for det første har at gøre med de ændrede kvalifikationskrav, som igen er et produkt af de nye teknologier og den voldsomt populære 'mobilbank', altså brugen af bank-apps på tablets og smartphones. De mobile bankløsninger er blevet kundernes foretrukne, og dette gør nogle funktioner i bankrådgiverarbejdet overflødige, mens andre funktioner forandres og ikke mindst daler behovet for bankrådgivere generelt, forklarer det danske it-hus BEC.

Samtidig ses en bevægelse mod rekruttering af bankrådgivere uden for den sædvanlige målgruppe idet bankerne nu især er interesserede i rådgivere med særligt flair for kundeservice og kundepleje. Dette udtaler HR-partner i Danske Bank og BG-Bank Marianne Dupont til RB-Børsen allerede i 2005 og det er en tendens der fortsætter parallelt med udbredelsen af mobile bankløsninger, idet det bliver vigtigere og vigtigere at rådgiverne er i stand til at give kunderne en upåklageligt god oplevelse, også når det ikke foregår i person, men måske over chat, Skype eller telefon.

Konsekvensen af denne bevægelse er paradoksalt nok, at der i finanssektoren både findes et overskud af og en mangel på arbejdskraft, da nogle af de klassiske arbejdsopgaver og funktioner løbende bliver mindre relevante, mens efterspørgslen stiger på medarbejdere med både høje finansielle og økonomiske kompetencer og viden om de moderne, digitale teknologier og it-løsninger, der i stigende grad er nødvendige for banksektoren at benytte sig af.

Nye krav til bankrådgiverens tværfaglige kompetencer

Med udviklingen af nye digitale bankløsninger og produkter på apps og tablets forandres kundernes forventninger til tilgængelige, effektive services gennem selvbetjening og til graden af fleksibilitet. Medarbejderne skal være i stand til at give kunderne gode oplevelser også over computeren og internettet og dette stiller nye krav til f.eks. bankrådgiverens tværfaglige kvalifikationer.

En andet tiltagende behov hos ansatte i banksektoren er juridiske kompetencer, da der implementeres megen ny lovgivning fra EU i Danmark - det er derfor værdifuldt hurtigt at kunne tilegne sig nye regler og forretningsgange, der påvirker finanssektoren og det betyder også at der vil være en stigning i medarbejdere, der sidder med administrative og juridiske ansvarsområder.