Man hører ofte i dagspressen, om fodboldstjerner, hvis karriere hæmmes af kontrakter og klausuler; men problemet gælder også, når du selv skal skrive under på en ansættelseskontrakt.
Når vi får nyt job, gør vi os sjældent tanker om den dag, hvor vi skal sige farvel til jobbet igen. Derfor skriver mange under på en konkurrence- eller kundeklausul uden at sætte sig ind i, hvad det betyder. Det får konsekvenser den dag, hvor lysten til at gå nye veje melder sig. For her træder klausulen i kraft og begrænser mulighederne for nyt arbejde.
Skriver du under på en konkurrenceklausul, betyder det nemlig, at du ikke må arbejde hos en konkurrent til din tidligere virksomhed. Samtidig må du heller ikke selv starte konkurrerende virksomhed i den periode, hvor klausulen løber. Er du derimod bundet af en kundeklausul, må du ikke have kontakt med din tidligere virksomheds kunder eller andre forretningsforbindelser i erhvervsøjemed.
Erstatning for klausuler
De nye regler kommer dig til fordel den dag, du fratræder dit arbejde. Modsat tidligere er arbejdsgiveren i dag forpligtet til at betale et beløb på minimum 50 procent af din løn i hver af de måneder, som klausulen løber, efter du har sagt op. Arbejdsgiveren kan til gengæld selv bestemme, hvor lang tid en klausul skal løbe, men overstiger den tre til fire år vil den som regel blive erklæret ugyldig.
Utilstrækkelige regler
Når det kommer til konkurrenceklausuler, er du som medarbejder bedre stillet end tidligere, men reglerne for kundeklausuler trænger stadig til en opstramning. I hvert fald ifølge advokat Bent Hansen fra Danske Sælgere, der aktivt har været med til at få indført de nye regler:
Hvor konkurrenceklausuler kun gælder, hvis du selv siger op, eller selv har været skyld i en fyring, gælder kundeklausulen uanset, hvordan du fratræder din stilling. Og har din kontrakt allerede en konkurrenceklausul, kan din arbejdsgiver omkostningsfrit pålægge din kontrakt en kundeklausul, da han ikke skal udbetale dobbeltkompensation. Det gør kundeklausulen meget fordelagtig for arbejdsgiveren, mens medarbejderens kompensation ikke står mål med de begrænsninger, som klausulen udstikker, siger Bent Hansen, der også mener, at disse forhold er skyld i, at antallet af kundeklausuler er steget efter, at de nye regler er blevet indført.
Hvad kan du gøre?
Selv om reglerne for konkurrenceklausuler er blevet forbedret, er der stadig grund til at være på vagt over for begge slags klausuler. Bliver du tvunget til at underskrive en klausul, kan du gøre skaden mindre ved at følge en række råd fra Bent Hansen:
- Forhold dig kritisk. Spørg til, hvorfor en klausul er nødvendig og lad din arbejdsgiver argumentere for valget således, at den ikke blot bliver pålagt som en standardprocedure.
- Få afgrænset klausulen så vidt muligt. Med en konkurrenceklausul skal du få nedskrevet de konkurrenter eller leverandører, som klausulen skal omfatte. Er klausulen ikke præciseret og afgrænset, kan arbejdsgiveren senere sige, at klausulen omfatter alle konkurrenter.
- Få klausulen afgrænset geografisk således, at den ikke automatisk omfatter alle danske og udenlandske virksomheder.
- Få klausulen afgrænset tidsmæssigt, så den løber i så kort tid som muligt.
- Vær opmærksom på, at konkurrenceklausuler kun kan påføres kontrakter for funktionærer, der sidder i særlig betroede stillinger. Få svar på om din stilling er særlig betroet og afvis klausulen, hvis grundlaget ikke er godt nok. Mange virksomheder betragter f.eks. kundekartoteker som fortrolige oplysninger, men faktisk er mange af dem offentligt tilgængelige og kan derfor ikke betegnes som fortrolige.
- Forsøg at få forhandlet din kompensation til et større beløb end 50 procent af din løn.
