Kvinder i ledelse Øvrige

Tilbage til kød­gry­der­ne

Kvinder stilles endnu dårligere på arbejdsmarkedet. Når der ikke er direkte krav til fædre om at tage barselsorlov, er det som regel mødrene, der bliver hjemme. Derfor kan den forlængede barselsorlov være et skridt i den forkerte retning på ligestillingsområdet - medmindre kvinderne forbereder sig.



Regeringens ny barselsorlov giver forældre ret til at holde orlov i et år med mulighed for at dele 32 af ugerne mellem sig. Til gengæld er der nu ikke en periode, hvor faren har selvstændig ret til barselsorlov uden moren.

Karrieren på højkant

Det giver ifølge Anette Borchorst, som bl.a. har forsket i børnepasningsorloven og barselsorloven, risiko for, at kvinder stilles endnu dårligere på arbejdsmarkedet:

Både arbejdsgivere, mænd og kvinderne selv forventer, at det er mødrene, der tager barselsorlov. Det vil også gælde i langt de fleste af tilfældene med den nye barselsorlov, på trods af at den lægger op til det modsatte. En lang barsel kan påvirke kvindernes karriere negativt, for er man væk i et år, kan det være svært at vende tilbage - især inden for områder, hvor udviklingen går hurtigt, siger Anette Borchorst, lektor ved Aalborg universitet.

Hvordan forbereder du dig bedst?

Uanset hvor lang tid du vælger at gå på barsel, kan du gøre det lettere at vende tilbage dit job ved at følge nogle enkle råd:

  • Følg løbende med i hvad der sker på din arbejdsplads og især i perioden op til, at du skal starte igen.
  • Hav kontakt til kolleger, som du er fortrolige med og som kan holde dig opdateret på en uformel måde.
  • Hold et møde med din chef kort før du vender tilbage, hvor I får afklaret, hvad du vender tilbage til, og hvordan det skal foregå.
  • Tal med din partner om, hvad der skal ske, når du går på fuld tid igen, så begge parter er enige om, hvordan dagligdagen skal struktureres.
  • Vær realistisk

Tilbage på arbejdspladsen vil mange kvinder opleve, at tingene har forandret sig, og at man ikke længere kan klare den samme arbejdsbyrde som før. Det gælder derfor om at være realistisk omkring, hvor meget man kan påtage sig og bl.a. ændre sine arbejdsmetoder. Det kan man f.eks. gøre ved at starte dagen med at få et overblik over de opgaver, der skal nås, inden man går hjem. Det hjælper med til at give en struktureret arbejdsdag, hvor man arbejder målrettet og effektivt på én opgave af gangen.

Et andet middel til at få styr på sin arbejdsdag er i forhold til møder. Melder man klart ud fra begyndelsen af mødet, at man har tænkt sig at gå til tiden, så er der i hvert fald større sandsynlighed for, at man når dagsordenen inden for tidsrammen. Endelig kan man gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at sige nej til alle de arrangementer og ting, der ikke er strengt nødvendig for ens arbejde.

Læs også