Lederkarriere

Denne dato kan du miste din restferie

Har du ikke brugt din restferie før nytår, så kan de gå tabt. Sidste år røg et trecifret millionbeløb i uhævede feriepenge i feriefonden. Se, hvilke feriedage du kan få udbetalt og hvilke du mister



Har du hørt noget så tosset – at folk glemmer at holde deres ferie. Nej vel! Men jo, det sker rent faktisk. Og oftere end du tror.

Sidste år røg der 110.000.000 millioner uhævede feriekroner ned i kassen hos Danmarks landsdækkende feriefond, Arbejdsmarkedets Feriefond, som uddeler penge til kulturelle og velgørende formål.

Det er det højeste niveau siden 2013 og en fordobling i forhold til 2021.

Men tallet er i virkeligheden langt højere, for der findes ikke mindre end knap 140 særlige feriefonde oprettet af kommuner og brancheorganisationer.

Hvis du gerne selv have glæde af dine feriepenge, så er det sidste chance for at holde din restferie frem til nytår – alternativt skal du lave en særlig aftale med din arbejdsgiver.

Ifølge ferieloven har du ret til fem ugers ferie hvert år. Dem optjener du fra 1. september til 31. august året efter – du kan dog holde den sidste restferie helt frem til 31. december. Men når du ikke det, kan der ske tre ting – alt efter, hvor meget eller lidt ferie du har brugt.

Den 1.-4. ferieuge går tabt

Tanken med ferieloven er at sikre, at lønmodtagere holder ferie, så de kan restituere. Loven er derfor stykket sådan sammen, at ubrugt ferie til og med fire uger ryger i en af de mange feriefonde for at motivere flest muligt til at holde ferie.

Her kan du se, om du har uhævede feriepenge til gode

Den 5. ferieuge er sikret

Får du ikke holdt din 5. ferieuge, kan du aftale med din arbejdsgiver at få den overført til næste ferieår. Og gør du ikke det, skal du have ferieugen udbetalt som løn, men hold selv øje med, at det sker.

Dine ekstra feriefridage er i farezonen

Selv om ferieloven giver ret til 5. ugers ferie, så har mange også ekstra feriefridage oveni – ofte kaldet den 6. ferieuge. Nogle har endnu flere feriefridage

Disse feriefridage skal du være særlig opmærksom på.

De går nemlig i udgangspunktet tabt, hvis du ikke holder dem – medmindre det fremgår af din kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, at de kan overføres til næste år eller udbetales. Vær opmærksom på, at feriefridagene i nogle virksomheder afvikles forskudt i forhold til ferieåret.

Mange virksomheder kræver, at du først afvikler dine 5 ferieuger, før du bruger feriefridagene.

Læs også: Fik du dit ferietillæg i august?

Michael Krag-Svendsen – LinkedIn

Læs også